Brev:
Putning - 10 mdr.
Kære Helen,
Tak for dit svar på mit seneste brev, det gav ro på i forhold til at det er det rigtige valg vi har taget.
Jeg skriver til dig denne gang om putning af J. Egentlig er han svær at putte både om dagen og om aftenen, men det er aftensputningen der volder mest gråd og frustrationer.
I en længere periode fra han var 5 til 8 mdr. var han en drøm at putte. Jeg ammede ham inde i soveværelset, hvor hans seng stod, og da han var færdig, vendte han sig selv væk, jeg lagde ham i seng, og han faldt roligt i søvn på 5-10 min. Vi flyttede til et lille rækkehus, da han var 8 mdr. , hvor han blev flyttet til sit eget værelse, og her faldt han også i søvn glad og tilfreds. En lille uges tid efter var vi på ferie i 14 dage, hvor vi ikke havde mulighed for at gå ture med ham til begge hans lure, og han fik nok ikke den søvn, som han havde brug for i løbet af dagen. Dette resulterede i, at han faldt i søvn ifm. aftenamningen. Denne rutine fortsatte efter at vi kom hjem, og da den værste jetlag var ovre, tog jeg tyren ved hornene og begyndte at tage ham fra brystet, inden han faldt i søvn. Det medførte noget brok fra ham, men han faldt stadig i søvn i løbet af ca. 10 min. For 4-5 uger siden, fra den ene dag til den anden, begyndte det at tage ham op til en time at falde i søvn, og her befinder vi os så nu.
Jeg føler, at vi har prøvet en million forskellige ting uden større held. Selvom han døser hen ifm. amning, vågner han fuldstændig op, når jeg lægger ham i seng, rejser sig op og har i det hele taget en vældig uro i kroppen. Jeg prøver med "en tung hånd" på hans brystkasse for at holde ham i ro, men han bliver rasende, hvis han ikke kan komme op! Han vil ikke bruge sut, sovebamse (har prøvet flere forskellige), sutteklud, han skubber min hånd væk, hvis jeg prøver at nusse ham, han skriger/græder så højt at han umuligt kan høre, hvis jeg synger, sshhh'er, taler beroligende til ham. Hvis jeg går ud af værelset, bliver han vældig ked af det (hvis han ikke var det i forvejen). ...
... Han bliver som regel puttet kl 19-19.15, og det er fuldstændig ligegyldigt om han vågner kl 14.30 eller 15.30 af sin eftermiddagslur - det tager ham lige lang tid at falde i søvn. Vi har prøvet at putte ham senere, det tager stadig op mod en time med gråd.
Han er helt sikkert træt, døser som sagt hen ved amning, gnider sig i øjnene og gaber, når han ligger i sengen, men lige lidt hjælper det.
Jeg er ved at være dødtræt af det og har nogle gange lyst til bare at lade ham græde, men det nænner jeg alligevel ikke. Det ender tit med at vi vugger ham i søvn i armene, men det er hårdt for ryggen at stå med den store baby så længe (for man kan selvfølgelig ikke vugge ham i søvn fra starten!).
Han sover meget uregelmæssigt om natten. Det ene nat hører vi ham måske kun 1-2 gange, den næste kan han vågne mange gange. Her er han også svær at hjælpe videre i søvnen, og vi er ofte nødt til at ty til slyngevuggen.
Har du nogle gode råd til noget, som vi endnu ikke har prøvet? Både ved putningen om aftenen og måder at hjælpe ham videre i søvnen om natten.
Han er endelig begyndt at kunne sove i barnevognen udenfor selvom den står stille, faktisk har vi den seneste halvanden måned kun gået med ham to gange fordi han var syg. Han sover som regel halvanden time om formiddagen og en time tid om eftermiddagen, men ikke helt fast endnu. Vi triller ham stadig i søvn, det har endnu ikke været muligt at sløjfe denne vane, da han begynder at græde så snart, vi lægger ham i barnevognen, og fortsætter til han sover.
Det generer mig umiddelbart ikke så meget, da han jo ikke lige står for at skulle i vuggestue, men har du alligevel et godt råd i denne forbindelse?
Vi holder nogenlunde fast i de samme rutiner, både omkring spisning (som er et kapitel for sig, det vil jeg ikke trætte dig med) og søvn, men det har altså ingen gavnlig virkning.
Jeg håber rigtigt meget, at du kan hjælpe, da det som sagt er ved at være temmeligt trættende at bruge så meget tid og energi på det puttesjov.
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte