Svar: Vågner ved søvnfaseskift - 9 mdr.
Kære S
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter og alle dine tanker :)
Det lyder for mig som om at jeres lille pige har et søvnassociationsproblem. Der kan være forskellige årsager til at børn ikke kan falde i søvn eller har svært ved at skifte fra et søvstadie til et andet og hos jer lyder det faktisk som om at problematikken handler om afhængighed af brystet.
At få mælk er helt naturligt og det er rigtig fint at din datter stadig ammes og får mælk som en del af putningen. Med den alder hun har nu, vil det være passende at hun ammes 3 gange i døgnet og jeg anbefaler at hun ammes inden middagslur, aften og sen aften. Det betyder at hun nu ikke længere skal ammes inden f.eks. formiddagslur, men her skal lære at falde i søvn uden brystet og det betyder også at hun ikke længere ammes om natten.
For at lære hende dette, så er det vigtigt at du forsøger at sætte noget andet end brystet i stedet og samtidig også får skåret hendes indtag af mælk ned. Du skriver at du ammer næsten hele natten, fordi det er "den eneste måde hun sover videre på gennem sine opvågninger" og det er vigtigt at hun nu lærer at sove uden brystet. Hun skal derfor lige nu at registrere, hvor hun ligger og at brystet ikke er i munden, når hun falder i søvn.
Vi vågner alle sammen 10-20 gange hver nat og registrerer at alt er som da vi faldt i søvn. Hvis vi fornemmer at det er tilfældet, så sover vi roligt videre. Hvis din datter er afhængig af bryst eller afhængig af at være i din favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Så vil der ske det, at hun ammes, falder i søvn og puttes - og når hun så har en af sine opvågninger, så registrerer hun at hun ikke længere ligger ved dit bryst og i din favn, og det gør hende utryg og hun vågner op - i stedet for at komme videre i søvnen. Og derfor sover hun kortvarigt og har brug for din hjælp til at sove igen og igen.
Det svarer lidt til at du falder i søvn ved siden af din kæreste/mand og i løbet af natten, så vågner ud ...
... lidt op, fornemmer at han er væk, han ligger ikke længere ved siden af dig. Her vil du ligge og lytte, prøve at høre om han måske er på toilettet eller lignende, og hvis du ikke kan høre ham, hvis der er helt stille og du fornemmer at han er væk, så vil du naturligt ikke kunne sove videre. Så vil du vågne yderligere op, kalde på ham og tilsidst stige ud af din seng for at lede efter ham - for han skal være der, han var der jo da du faldt i søvn.
Det betyder ikke at din datter skal falde i søvn alene, men det er vigtigt at hun nu lærer at sove, uden at få brystet i munden hver gang.
Det er også en forudsætning for at kunne undvære brystet at hun får mælk og mælk/væske nok i løbet af dagen og det er rigtig godt, at du følger min plan og dagsrytme fra min bog om børn og mad. Det vil således være rigtig godt, hvis hun kommer i bad om aftenen, får en godnatgrød og ammes inden putning og når at blive flyttet til egen seng eller når at falde i søvn uden brystet, så hun lige registrerer at brystet ikke er der. Hvis du ligger og ammer hende i din seng, hvilket er helt fint, så kan du godt lade hende falde i søvn der, så hun mærker at du er der, men prøv at nå dertil, hvor du ammer hende, hun slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du om dagen putter hende i barnevognen til middagslur, så prøv at amme hende - giv hende evt. en banan inden, giv hende brystet og sæt hende så derefter i vognen, så hun godt fyldt op med mad og mælk, sidder og kikker på verden, fyldes op med stimuli og på den måde både fysisk og mentalt er parat til at sove - og læg hende så ned, når hun tydeligt viser sig parat til at sove. Igen så hun lærer at sove uden at have brystet i munden.
Det er altså måden hun overgiver sig til søvnen på, som påvirker hendes evne til at komme videre i søvnen, når hun har sine små naturlige opvågninger og derfor lyder det som om at det er jeres putterutiner I lige nu skal arbejde på at ændre lidt :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.