Annonce

Annonce

Svar: Vanskeligt ved at putte


6. august 2013

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke

Tak for dit brev :)

Hvor er det dejligt at høre at jeres dreng nu udvikler sig med lynets hast motorisk, og at de udfordringer han har haft, skyldes hans gentagende urinvejsinfektioner. Det havde naturligvis været bedre at være foruden, men det er rigtig godt, at han nu er udredt, og at I kan mærke at der sker store fremskridt - dejligt! :)

Der er ingen tvivl om at hans store motorisk aktivitet spiller ind, når han skal sove. Han vil have en stor rastløshed i kroppen og vil naturligt have rigtig svært ved at finde fysisk ro. Det kan derfor være en rigtig god idé at han får et bad om aftenen, som en fast del af sit putteritual, ligesom han også stadig meget gerne må få en godnatgrød, en banan eller lignende inden han skal sove, så han er rigtig godt mæt.

Badet bør ligge 1-1.5 time før han puttes og det vil være rigtig godt at afslutte badet med grundig frottering med håndklædet, at han bliver smurt i lidt creme osv. Fordi det er med til at gøre at han kan slappe bedre af i kroppen Godnatgrøden eller godnatbananen gives lige inden puttetid og giver en følelse af at skulle "slå mave" og dermed behov for at lægge sig og slappe af. En rutine om aftenen kan derfor være aftensmad kl ca 18, kommer derefter i bad, frotteres, masseres osv. Godnatgrød kl 19.30-19.45, børste tænder og derefter i seng, hvor han så puttes med en godnathistorie, godnatsang, sin puttebamse, sut osv.

I nogle familier er den bedste løsning at lade barnet blive i soveværelset og så fjerne den ene side af tremmesengen og koble hans seng til jeres seng. På den måde kan I stadig ligge ved siden af ham, når I læser godnathistorie, han kan ligge og holde jer i hånden og mærke at I er der osv. men lærer stille og roligt at ligge i sin egen seng, netop fordi den er koblet til jeres seng.

Nogle gange er man nødt til at tage det i etaper, hvor I som nu putter jer sammen med ham, så I ligger ned hos ham, stille og roligt foregår det så sådan, at I sidder ved siden af ham i jeres seng og læser højt, synger, holder i hånd osv. og derefter puttes han så i egen seng, men hvor I stadig sidder lige ved siden af ham, så han kan mærke at I er der og prioriterer ham.

I kan også vælge at flytte ham på eget værelse med det samme og arbejde på at han lærer at sove der. I skal stadig være hos ham, når han skal sove, så han ikke føler sig forladt og alene, sidde og læse en historie og meget gerne give ham den lille kommando "læg dig ned skat" - hvilket er en forudsætning for at I læser. Når han ligger ned, så læser I op fra bogen, viser ham billeder og inddrager ham og det er en hyggelig stund for begge parter. Det er vigtigt, at det er hyggeligt og dejligt at komme i seng, det skal være en stund, som han ser frem til og glæder sig ...


Annonce

... til.

De fleste børn vil i 18-20 måneders alderen komme ind i en periode, hvor de både har rigtig svært ved at falde i søvn og hvor de ofte også sover dårligt, vågner græder, sover afbrudt, er rigtigt kede af det, drømmer og søger deres forældre om natten. Der kan derfor være noget praktisk i at forsøge at lære ham at sove på eget værelse før I rammer ind i denne periode - eller alternativt vente til han bliver ældre og den periode er overstået ..

Det kan være en idé at bruge det, som jeg kalder for stryge tøj metoden. Det går ud på at I stedet for at I sidder hos ham, holder i hånden til han sover eller prøver at gå fra ham og han så bliver ulykkelig og ked af det - stiller jer i nærheden og laver noget praktisk, som at stryge tøj.

I skal stå lige ved døren, så han kan ligge i sin seng og se jer. Det er vigtigt at han kan se jer fra sin seng og at han ikke behøver rejse sig fra sengen, for at se om I er der. Og I kan og bør naturligvis også tale med ham, så han kan høre at I er der.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Han begynder med den alder han har nu, at have en lille smule bevidsthed om at I er der, sidder i stuen og hygger jer, når han skal ligge i sin seng, og han vil naturligvis være en del af det dejlige I har sammen. Derfor er det vigtigt at signalere, at der netop ikke sker noget spændende eller særligt hyggeligt lige nu, men at det er kedeligt det der foregår og at han derfor ligeså godt kan lægge sig til at sove.

Samtidig med at I står og laver noget praktisk, så kan I verbalt betrygge og også fortælle ham, hvad I forventer lige nu "jeg er lige her, læg du dig ned skat". I signalerer at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove. Han kan kalde på jer, søge jeres kontakt "moaar?!" og I kan svare "ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove". Så I stadig er der, betrygger, beroliger osv. men samtidig holder fast i at det er sengetid for ham nu.

Stille og roligt kan denne metode så udvides og I kan udnytte det at lave noget praktisk, fordi I kan gå frem og tilbage med rent tøj. I har et formål med at gå kortvarigt, som ikke presser ham til at sove - I kan således sige "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig at barnet ofte vil være mere rolig ved at være i sin seng.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer videre og giver lidt idé om, hvor I skal starte og hvordan, for at jeres dreng stille og roligt lære at sove og fortsat falder trygt i søvn:)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce