Annonce

Annonce

Svar: Fluesmækkerforklaring og farlige eventyr


13. august 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor

Tak for dit brev og alle dine tanker. Du har naturligvis et eller andet sted ret i at børn tids nok kan blive konfronteret med en masse ting som hører voksenlivet til og der er ingen grund til at give dem bekymringer :) Derfor er det også vigtigt at forsøge at svare på alle de spørgsmål børnene har, uden at gøre dem yderlige usikre eller bange for ting - og ofte er meget små forklaringer faktisk nok. I takt med at de bliver ældre, så udvides deres verden og dermed også deres spørgsmål og mere uddybende svar kan komme til.

Du har naturligvis ret i at det kan være rigtig svært at forklare, hvorfor det er i orden at smække fluerne med en fluesmækker, når det ikke er i orden at træde på snegle i haven - og måske skal I anerkende at jeres datter har følelse for fluerne og derfor ikke smække dem, men i stedet, lukke dem ud af vinduet, så de kan flyve væk. En god forklaring på, hvorfor der er forskel på fluer og snegle findes der jo nok ikke.

I kan naturligvis også prøve at forklare hende at fluerne sidder på jord, kokasser og lignende og har meget beskidte fødder og at I ikke vil have dem i huset, fordi de kan sætte sig på jeres mad. I kan også prøve at forklare, at I smækker dem, fordi de så dør hurtigt - I kunne ikke finde på at tage vingerne af dem eller lignende, fordi det ville være dyrplageri osv. Men ja - nogen god forklaring er der nok ikke og helt grundlæggende så er det jo en rigtig fin holdning og medfølelse hun viser og det synes jeg er rigtig vigtigt at anerkende. Derfor kan en reaktion, hvor hun stiller spørgsmålstegn ved det I gør, også være at sætte ord på, at det er rigtigt tænkt og at det er fint at hun siger det, så hun hører at I lytter til hende og den mening hun har.

Og det samme gælder når hun bliver ældre og spørger til hvorfor I spiser dyr. I kan her naturligvis forklare at det er en naturlig del af fødekæden - større dyr spiser mindre dyr og give forskellige eksempler på dette. ...


Annonce

... Det kan også være at I skal anerkende, at hun måske bliver vegetar og derfor fravælger kød og fisk ...

I forhold til at lære om døden og livet - "hvordan bliver man født?", "hvordan kommer barnet ind i maven?", "hvordan ved man at barnet skal ud?" - og til den modsatte ende "Hvorfor dør man?", "kan børn dø?", "dør du?", "hvad sker der, når man dør?" osv. så vil disse spørgsmål naturligt ofte komme helt af sig selv - ofte hos børn i børnehavealderen. Og generelt tænker jeg, at det er rigtig vigtigt at svare ærligt og være åben, når barnet spørger, men hele tiden medtænke at de måske ikke behøver få hele forklaringen med det samme.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og nogle spørgsmål kan være rigtigt svære at svare på, fordi du måske ikke selv er helt overbevist om, hvad der egentlig er den rigtige forklaring - et spørgsmål som "hvad sker der, når man dør?" kan være et svært spørgsmål. Og her kan det nogle gange være en idé at forklare, at det er lidt forskelligt, hvad man tror på, give nogle eksempler og så spørge barnet "hvad tror du der sker?" - og så tage udgangspunkt i dette. Og det kan sagtens være at barnet siger "jeg tror vores hund nu er oppe hos morfar" og så kan du jo sagtens svare bekræftende på dette, også selvom du måske tænker noget andet "ja, det lyder rigtig dejligt, hvis de to er sammen nu" eller lignende.

Jeg tænker at børnesange og historier for børn, er en meget god måde at komme omkring visse emner og netop få drøftet lidt uden at det bliver alt for alvorligt og trist. Det hele bliver lidt mere naturligt på denne måde. Når det er sagt, så er det dog en rigtig god idé at undersøge, hvad alder forskellige historier (og film) egner sit til - der er en grund til at visse historier ikke anbefales for mindre børn. De skal have en vis alder, for ikke at blive bange for det de hører eller det de ser og det er vigtigt at lytte til dette.

Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce