Svar: Overgang til grød og mos
Kære Annette
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at du kunne bruge mit tidligere svar :)
Det er helt naturligt at jeres datters appetit kan variere lidt og det er helt okay, at hun nogle gange spiser hver anden time og andre gange først spiser hver 4 time. Ligesom børn skal have lov til at søge brystet og die, når de har behov, så skal børn der får flaske også have lov til at flekse deres behov lidt.
En fordel ved at give flaske er jo at du ved præcist, hvor meget hun drikker - og det kan naturligvis også nogle gange gøre dig urolig, hvis hun så indtager en del mindre end du regner med. Som tommelfingerregel bør hun indtag 1/6 af sin vægt i døgnet. Og hendes behov for mælk vil derfor naturligt øges i takt med at hun bliver ældre og dermed fysisk større.
Jeg ved ikke hvad din datter vejer, men hvis hun f.eks. vejer 5200 gram, så skal hun have ca 870 ml i døgnet. Dette vil ofte være fordelt på 6-8 måltider, så hun spiser ca hver 3-4 time og betyder at hun vil drikke mellem 100-145 ml hver gang. Hvis hun indtager meget mindre end sit udregnede behov, så vil det være rigtig godt lige at drøfte det med lægen.
Du skal naturligvis også holde øje med hendes vandladninger. Det er vigtigt at hun tisser og at urinen er klar. Og hun skal også have afføring mindst en gang i døgnet og den bør ikke være hård, men skal være grødet. Hvis hun har tendens til hård mave, så er det vigtigt at du forsøger at holde maven igang - evt. ved at tilbyde hende en anden erstatning og/eller ved at give hende lidt laktulose. Hvis hun har tendens til hård mave, så vil det påvirke hendes appetit og ...
... det kan gøre at hun så ikke spiser helt nok.
Indtil videre skal hun kun have mælk - masser af mælk. Og det skal være modermælkserstatning, det vil sige den type erstatning, som kan gives fra fødslen.
Når hun så bliver et sted mellem 4-6 måneder, så kan du begynde med lidt skemad. I første omgang ganske små smagsprøver og det er en god idé at starte om dagen f.eks. til frokost. Man starter ofte med en mild grød af mad, ris, boghvede eller hirse og stille og roligt udvides mængden og det hun får. Samtidig kan hun få lidt vand af en kop sammen med skemaden, men stadig skal hun til den tid have mælk fuldstændig som hun plejer - man kan se at smagsprøverne på grød kommer ud over den sædvanlige mængde mælk :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt ikke at starte for tidligt med skemad og det er på samme måde også vigtigt ikke at komme for sent igang. Derfor skal du, når hun først bliver fire måneder holde øje med hende og lægge mærke til de signaler hun sender. Et signal kan f.eks. være at hun åbner munden bevidst, når hun tilbydes d-dråber på en ske, at hun kan holde hovedet selv, at hun følger maden du spiser med øjnene osv. Det er ofte også et signal at hun, på trods af at du øger hendes mælkeindtag, ikke virker mæt nok af mælk og derfor melder sig hyppigere.
Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den guider jeg igennem fra de første smagsprøver og til hun er 18 måneder gammel. Du kan læse måned for måned, hvad du kan give og hvordan. Du finder opskrifter, dagsplaner, kan slå alle fødevarer op osv.
Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig