Annonce

Annonce

Svar: Renlighed - 2,5 årig dreng


21. august 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med jer

Tak for jeres brev :)

I fortæller at jeres dreng "slet ikke viste nogen som helst interesse, eller sagde når han skulle tisse" og at I derfor har indført faste tissetider ... og det lyder faktisk som om at I er startet for tidligt. Selvom han er 2.5 år, så skal han være både fysiologisk og mentalt parat, og det bedste tidspunkt at træne renlighed på, er hvis han selv viser interesse for det - og det har han faktisk ikke gjort.

I princippet kan I godt blive ved med at sætte ham på toilettet og kan også "gøre ham renlig" ved at gøre det tit nok, så han naturligt kommer til at tisse på toilettet og ikke i bleen, men det er rigtig vigtigt at han selv har fornemmelsen for at han skal tisse. Han skal kunne fornemme tissetrang og nå at sige til før det sker.

Man kan sige at renlighed har 3 faser:

I første fase kommer han og beder om at få en ny tør ble på. Han registrerer altså at der tis i bleen og at den ikke er rar at have på.

I anden fase, oplever han at det sker - "nu tisser jeg?!" og er således bevidst om, hvad det er der sker og hvordan det føles.

I tredje fase, når han at sige til lige inden "mor jeg skal tisse" og I skynder jer af sted for at nå toilettet i tide.

Det lyder som om at jeres dreng lige nu er nået til eller ved at nå til fase to og det er naturligvis rigtig godt. Det lyder dog som om at han stadig har brug for tid til at finde ud af ...


Annonce

... det.

Jeg synes det lyder fornuftigt at bibeholde de faste tissetider, så han stadig oplever at han kan tisse på toilettet, at det lykkes nogle gange, og at det er det, han nu skal. Det vil være rigtig fint at han har faste toilettider morgen og aften og 1-2 gange i løbet af dagen f.eks. i forbindelse med måltider og inden I kører ud for at handle eller lignende. Men han skal også have lidt ro ind imellem, hvor han en gang imellem selv har mulighed for at sige til og fornemme at det er nu. Og det er vigtigt at han stadig har ble på, så der ikke sker noget ved at han kommer til at tisse i bukserne, fordi han endnu ikke er helt opmærksom og klar.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er vigtigt at du ikke spørger om han skal tisse, for så vil han naturligt sige nej. Derfor er det vigtigt at du tager ham i hånden og følger ham på toilettet, som en helt naturlig del af det der sker i hverdagen - "kom vi skal lige ud og tisse inden vi kører". Det er en fast regel, der gælder for alle hjemme hos jer - I tisser før I tager nogen steder, for man ved aldrig, hvornår der lige er et toilet :)

Det vil være en rigtig god idé at læse bøger for ham om at smide bleen, så han bliver pejlet lidt ind på, at det forventes af ham og at det er noget alle skal på et tidspunkt. Netop for at få skabt lidt interesse for projektet :) Men I skal stadig give det tid og have tålmodighed.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce