Annonce

Annonce

Svar: Skal jeg begynde at amme mere?


23. august 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Evas mor

Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre, at du har flere af mine bøger - tak!:)

De fleste børn vil i Evas alder trives med 4 amninger dagligt og disse ligger ofte bedst tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Når de ligger på disse tidspunkter, så giver de plads i maven til mere rigtig mad og de sikrer samtidig at hun får væske nok, så hun som udgangspunkt ikke behøver søge ekstra væske midt om natten ..

Der kan naturligvis godt i perioder være behov for en ekstra amning, enten fordi det er ekstra varmt i vejret og hun naturligt derfor er mere tørstig, hun kan også være ekstra tryghedssøgende på grund af alder og udvikling, hun kan være syg og derfor have ekstra behov for brystet - og det er naturligvis vigtigt at være fleksibel og give hende brystet, hvis der er et reelt behov for det. Det er dog vigtigt at forsøge at finde balancen mellem at sikre hende mælk nok og samtidig ikke lade hende få brystet frit, netop fordi hun jo også skal føle behov for mere rigtig mad og amningen på sigt skal sættes ned.

Du fortæller at du lige nu ammer kl 04, 12, 20, 22, 01.30 - altså 5 gange i døgnet og du fortæller at hun om natten virker til at spise godt. Måske er det blot sådan i en periode og det er okay, stille og roligt tænker jeg dog, at det ville være rigtig godt, hvis hun måske kunne begynde slå amningen kl 22 og 01.30 sammen, så hun ammes en gang midt imellem disse tidspunkter ...

Jeg synes det er en god idé at holde fast i at hun puttes til formiddagslur uden amning og at hun spiser rigtig godt og derefter får bryst inden middagslur. Hvis du gerne vil ilægge en ekstra amning i løbet af dagen, i håb om at du så kan undvære en amning om natten, så vil mit forslag være at den ekstra amning kunne være om eftermiddagen. En anden mulighed er dog, at du om aftenen prøver at amme hende af to omgange - så du ammer hende før hun kommer i bad og ammer hende igen efter badet, som en del af hendes putteritual.

Jeg tænker også at når hun bliver 8 måneder, så vil det være en rigtig god ...


Annonce

... idé at introducere en godnatgrød - ikke endnu, du risikerer at give hende for meget maveuro og så søger hun brystet ekstra ... Men en godnatgrød kan være en god idé til børn i 8-9 måneders alderen. Hun kan få aftensmad kl 18, derefter komme i bad, få en godnatgrød og så blive ammet og puttet. Og så kan hun blive ammet igen sen aften og derefter så forhåbenligt sove til næste morgen tidlig f.eks. kl 04 som nu, hvor hun så ammes igen og derefter sover videre.

Jeres plan for dagen ser rigtig fin ud og det er rigtig godt at I giver hende mad i stykker og også skemad, mere og mere af jeres mad osv. så hun får så varieret et tilbud som muligt. Hun har stadig en naturlig lyst til at putte i munden og undersøge med munden og det er vigtigt at udnytte dette.

Hvis hun er særligt glad for Sempers lasagne og lignende, så er det fint at bruge dette, men prøv at supplere hende med lidt af din hjemmelavede mad, så hun får begge dele og stille og roligt vænner sig til den hjemmelavede smag og konsistens.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er okay at hun har en tidlig søvnfase - det kan ændre sig hen af vejen, det kan dog også være at hun er en lille lærke, der har sin bedste tid først på dagen.. Det må tiden vise. Det kan være rigtig svært at ændre på en døgnrytme hos så lille et barn, man risikerer at bruge en masse ressourcer gennem længere tid på noget, som kun holder et par uger og så falder I tilbage til samme søvnrytme igen. Og når hun på sigt skal i dagpleje eller vuggestue, så er det måske meget godt at hun starter dagen tidligt og den rytme hun har vil måske der passe rigtig fint. Så der er ingen grund til at lave om på noget der fungerer og som måske på sigt faktisk vil være rigtig godt - selvom det naturligt er hårdt for jer, at I lige nu skal tidligt op...:)

Det lyder som om at det går stille og roligt i den rigtige retning hos jer og I beskriver en rigtig glad lille pige, som trives og som udvikler sig rigtig godt. Hun er rigtig godt igang motorisk og lyder til at have det godt :) Dejligt!

Fortsat held og lykke - og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce