Annonce

Annonce

Brev:

Urolig søvn ved 7 måneder


30. august 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Urolig søvn ved 7 måneder

Hej Helen

Vi har været flittige brugere af dit site, og har også 3 af dine bøger - mange tak for hjælpen indtil videre :)

Vi har dog et problem alligevel. Vores datter på 7 måneder sover meget uroligt. Hun har aldrig været glad for at sove – indtil for nylig havde vi et dagligt ”skænderi” med hende på 1-2 timer hver gang hun skulle i seng til natten. Det er dog gået over efter at vi er skiftet fra bryst til flaske. Den sidste måneds tid har vi derimod kæmpet med meget urolig søvn:

- Hun har lært at vende sig fra ryg til mave, og vil forsøge på at gøre dette i søvne. Hvis hun kommer om på maven vågner hun, og er ofte ret ulykkelig fordi hun ikke ved hvad der er sket. Vi har forsøgt dels at lægge hende til at sove spændt fast i hendes voksipose, dels at bygge en ”gryde” af dyner og puder som hun kan ligge i, det sidste med nogen succes. Denne opførsel gør også at det kan være meget svært at få hende til at falde i søvn uden at sidde med hende i armene, fordi hun så vil forsøge at vende sig om og møve sig rundt i sengen i stedet for at lægge sig til at sove (det er jo altid sjovere at være vågen).

- Derudover har hun forholdsvist mange opvågninger i løbet af natten, som alle kræver en flaske før hun falder til ro igen. I løbet af en typisk nat bliver hun lagt i seng 20-20.30, og vågner 2 gange inden kl 22.00, hvor hun får mælk indtil hun falder i søvn igen. Derefter kan der være opvågninger f.eks. kl 23.30, 1.30, 4 og 6. Hendes uro kommer her igen til udtryk, idet at hun ligger og vender sig fra side til side imens hun får flaske. Det får selvfølgelig madningen til at trække ud, da flasken så hele tiden ryger ud af munden på hende. Vi tror det skyldes at hun lå på siden da hun fik bryst om natten. Vi har forsøgt at udskifte nogle af mælkeflaskerne med vand, så vi kunne vende hende fra at få mælk i løbet af natten, men det betyder bare at vi ...


Annonce

... skal ind til hende igen 10 minutter senere. Det samme sker hvis hun kun får lidt mælk og så hendes sut.

Vi skiftede i øvrigt fra bryst til flaske da hun var omkring 6 måneder.

- Sidst men ikke mindst, så begynder hun undertiden at klynke meget vedholdende i løbet af natten. Det stopper imens hun får flaske, men fortsætter så bagefter. Klynkeriet (det lyder som ”aaaaa aaaaa aaaaa”) tiltager efterhånden i styrke indtil hun vækker sig selv. Den eneste måde at få det til at stoppe på er ved at tænde lyset, eller tage hende med hen i et oplyst rum. Det er faktisk de her episoder der er hårdest for os, da de typisk betyder at hun derefter er vågen i ganske lang tid (nogle gange op til 2 timer, pga. ryg-til-mave akrobatikken). Vi går ud fra at det skyldes mareridt. Der er ofte en klynke-tur hver nat, men der er ikke noget mønster i hvornår på natten den kommer.

Vi har været ved lægen og få hende kigget i ørerne, der var selvfølgelig ikke noget at se. Hun er blevet behandlet for svamp i begge ender for nylig, hvilket ikke havde den store effekt på nætterne. Hun har døjet med hård mave, men får nu ”grøn allomin” som holder gang i maven. Vi ser ikke nogen sammenhæng mellem natligt klynkeri og hvorvidt der er noget i bleen.

Det skal siges at vores datter aldrig har været sådan et barn som ”sov igennem” jævnligt, men ”aaaaa aaaaa aaaaaa” er nyt, og det samme er de fysiske udskejelser.

Da vi følger dine anvisninger så vidt som muligt får hun 3 skemåltider i løbet af en dag, samt 1-2 gange frugt. Hun sover i gennemsnit 2 gange 1 time i løbet af dagen, dog med udsving (ned til 40 minutter i alt, og op til 3,5 timer).

I dagtimerne er hun særdeleshed glad og nysgerrig, og faktisk forholdsvis nem.

Vi håber vores brev er overskueligt og forståeligt, og at du har et råd til hvordan vi måske kan få lidt mere søvn, og mindre natteklynk :)

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce