Svar: Tøj og mad
Kære frustrerede og pressede mor
Tak for dit brev :)
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer - fars depression, lillebror der naturligt også fylder mere og mere, det naturlige overskud i hverdagen mangler, bedsteforældre der begynder at virke irriteret, hendes alder og udvikling, de andre børn i børnehaven osv. Det hele påvirker naturligt jeres datter og hendes overskud til at møde dagen og de udfordringer som dagen naturligt giver.
Du fortæller at jeres datter er sensitiv, - det er en vigtig information, for en del af de særligt sensitive børn bliver ofte vegetarer ... Der kan således godt være en sammenhæng mellem hendes sensitivitet og det at hun ikke spiser særlig meget kød - og det er helt okay. Hun kan sagtens få sit behov for protein, vitaminer, mineraler osv. dækket, selvom hun ikke spiser kød.
Du fortæller også at hun er sensitiv overfor tøj - det klør, kradser, irriterer og jeg tænker faktisk at jeres datter måske kunne have glæde af "børsteøvelser" eller andet. Jeg vil derfor forslå dig at du kontakter en ergoterapeut eller fysioterapeut i jeres område (måske er der en tilknyttet kommunens børne-unge-afdeling som du kan kontakte) og beder om at få tjekket om jeres datter kan have glæde af "sanse-motoriske øvelser".
Jeres datter er nu fire år gammel og det er en rigtig skøn alder - også en udfordrende alder, men stadig en skøn alder, fordi I nu kan begynde at lave små aftaler med hende og inddrage hende mere. Og det er faktisk rigtig vigtigt, for netop når man er 4 år gammel, så har man rigtig meget brug for at føle sig som en del af familien, det er rigtig vigtigt at have en rolle, det er vigtigt at mestre forskellige ting og derfor vil I sandsynligvis også hyppigt opleve hende sige f.eks. "se mig, hvor jeg kan...". Og en måde at få hende til at spise mere kan derfor være ved at inddrage hende i madlavningen.
Jeg vil derfor foreslå at du køber en opskriftsbog specielt til børn, med store billeder og nemme opskrifter og hvor hun som noget helt naturligt er med til at vælge, hvad I skal have at spise og også er med til at lave maden. Det kan f.eks. være en fast dag om ugen, hvor I sammen laver en af retterne fra hendes bog. Og de øvrige dage kan hun naturligvis også være med til at skære grøntsager, komme dem i skåle, sætte dem på bordet, være med til at dække bord osv. Jo mere hun er inddraget i madlavningen og i det at skulle spise, jo større sandsynlighed er der også for at hun vil smage og spise mere forskelligt.
Blodsukkeret kan I stablisere ved at give hende små hyppige måltider og det er en god idé at starte dagen med f.eks. havregryn, havregrød eller havregrynsboller. Protein og fiberrig morgenmad får blodsukkeret til at stige langsomt over nogle timer og det vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Og havregrynsboller, lidt råkost (f.eks. revet gulerod, ...
... spidskål, æble, drysset med lidt appelsin, rosiner eller lignende) kan være rigtig godt som mellemmåltider.
Nogle børn er også rigtig glade for at "gnave" i stedet for at spise med kniv og gaffel og vil derfor godt gnave sig igennem en kold frikadelle (kød eller fiskedelle), et kyllingelår, en pølse, et stykke koldt skinke eller hamburgerryg - men spiser det ikke ret gerne varmt, så det kan I også forsøge. Men ellers er det rigtig fint at hun er glad for fisk, det sikrer hende vigtige fedtsyrer :)
Hun må også gerne få æg, det er også en vigtig kilde til protein. Det kan være "scramble egg", "æggekage", "spejlæg", "hårdkogt æg".
Også ost er en god kilde til protein og kalk - det kan være skæreost, ost i stænger der skal gnaves, smørreost. Også mælk og surmælksprodukter er kilde til protein og kalk - og hun må meget gerne få dette :)
Bælgfrugter, som bønner, linser, gule ærter er også med til at give hende protein.
Nødder, det kan være mysli (uden chokolade mv) kan også være med til at sikre protein og giver også gode fedtstoffer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun kan hjælpe dig i køkkenet med madlavningen og meget gerne være med til at bage boller - og stå med bolledejen i hænderne - så får du hurtigt et indtryk af om hun kan have lidt problemer med sin sanseintegration. Hvis hun ikke bryder sig om at få dej på fingrene, synes det er ubehageligt, så kan det være derfor - og så er der måske netop en sammenhæng med hendes følelse af at tøjet irriterer.
Det er rigtig fint at du forsøger at lægge tøjet frem om aftenen og at du også hjæper hende, når hun viser behov for det. Vælg tøj, som er let at vende rigtig og let at tage på, så hun ikke får flere udfordringer med det end højst nødvendigt.
Prøv om I skal bytte rundt på jeres rutiner - så hun gør tingene i omvendt rækkefølge af hvad hun plejer. Hvis hun f.eks. plejer at få tøj på, før hun spiser morgenmad, så byt rundt, så hun starter med morgenmaden og skal tage tøj på bagefter.
Vær konkret, når du roser hende - sig ikke blot "hvor er du dygtig" eller "hvor er det dejligt, at du hjælper mig", men sig direkte hvad det er "hvor er det flot at du selv tog skoene på", "jeg bliver så glad, når du hjælper mig med at dække bord" osv. Børn i denne alder har rigtig meget brug for at vide direkte, hvad det er de kan og hvad vi sætter pris på:)
Og prøv også at tale med hende om, hvordan I bedst kan hjælpe hinanden. Du kan godt prøve at sætte dig og snakke med hende om, hvordan I kan få tøj-situationen til at blive bedre, for hun synes sandsynligvis heller ikke at det er sjovt. Og måske har hun selv en idé til, hvordan I sammen kan få det til at lykkes i fred og fordragelighed:) Hvis hun er særligt sensitivt, så er hun sandsynligvis ret tænksom og også ret god til at komme med konstruktive forslag ...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.