Svar: Kold tyrker fra bryst om natten
Kære Linden
Tak for dit brev :)
Det lyder rigtig hårdt med amning op til 14 gange på en nat og jeg kan godt forstå at du synes dette er uholdbart. Jeg tænker som du heller ikke at der er tale om behov for mælk, men snarere tale om, at din datter har lært at sove med brystet.
Jeg er ikke tilhænger af metoder, hvor børn græder sig i søvn længerevarende og anbefaler at man forsøger at finde ud af, hvad søvnproblem barnet har og løser dette. Og jeres datter lyder til at have det jeg kalder et søvnassociationsproblem.
Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Voksne læser f.eks. nogle gange en bog før de kan lægge sig til at sove og for små børn er søvnassociationen ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis jeres datter med den alder hun har nu, er afhængig af bryst eller afhængig af at være i din favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Så vil man nemlig kunne komme ind i den problemstilling der ligger i at jeres datter ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder hende bryst igen og igen hele natten igennem. Og det lyder altså til at være tilfældet hos jer ...
Derfor er det rigtig vigtigt at du nu arbejder på at adskille bryst og søvn. I første omgang om dagen - hun skal f.eks. ikke ammes før formiddagsluren, og måden du putter hende på der, skal du forsøge at efterligne om aftenen. Hun skal naturligvis stadig ammes og have sin mælk, men det er vigtigt at du nu trækker brystet til dig og sætter noget andet i stedet, så hun ikke falder i søvn med brystet i munden, men lige når at registrere hvor hun ligger og i stedet kan sove med dine hænder, nærhed, beroligende ord, kærtegn osv.
En kold tyrker betyder at du fjerner brystet, trygheden og det nære, alt det hun kender og fra den ene dag til den anden forventer at hun kan sove uden - og det kan hun naturligvis ikke og det skal hun vel heller ikke... for mig er det altid et spørgsmål om at ændre de vaner man har skabt, men samtidig give hende nogle ...
... nye gode rutiner, som er ligeså trygge og rare og som på sigt vil være gode for hende.
Og det er her rigtig vigtigt at du sikrer dig at hun får mad og væske nok hele dagen igennem, så du er helt sikker på at hun ikke søger brystet, fordi hun har et reelt behov for mad/væske. Og derfor vil det være rigtig godt, hvis du nu kan give hende en godnatgrød om aftenen - så jeres aftenrutiner f.eks. starter med aftensmad kl 18, herefter kommer hun i bad, så tilbydes hun en godnatgrød kl 19.30, herefter ammes hun og så putter du hende i seng - men hvor hun lige når at registrere at hun ikke har brystet i munden. Hun får stadig mælk, men beroliges og lulles ind i søvnen med hænder, kærtegn, nærhed osv.
Det vil være rigtig godt med 3 amninger i døgnet og de kan godt ligge inden middagslur, aften og sen aften. Det vil sige at omkring midnat, skal du også amme hende og her må du gerne amme hende fra begge bryster, så du igen sikrer dig at hun er fyldt rigtig godt op med mælk og ikke behøver brystet i løbet af natten fordi hun er tørstig. Og resten af natten skal du så prøve at vurdere, hvordan du bedst kan få hende videre i søvnen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være ved at lirke brystet ud af munden på hende igen og igen og sætte noget andet i stedet imens, som du har forsøgt uden held. Det kan også være at du skal tage en t-shirt eller andet på, som gør at hun ikke kan tage brystet selv, men så du stadig er der, beroliger, vugger, kæretegner osv. så det at undvære brystet ikke også betyder at hun skal undvære dig (igen hvordan får du hende til at sove inden formiddagsluren uden at amme, hvordan beroliger du hende der?). Og så kan det faktisk også nogle gange være en god idé at far tager over - og mor flytter ud af soveværelset, fordi hun så ikke kan dufte din mælk og derfor ikke fristes til at amme, men lettere accepterer netop at falde i søvn tæt i fars favn. Far kan jo give samme nærhed, fysiske kontakt, kærtegn osv. og kan derfor godt have held med at lulle hende i søvn uden at hun skal ammes, fordi han ikke lugter af mælk og ikke forbindes med amning. Men det afhænger helt af hvor stor en vane brystet er blevet for hende, hvor afhængig af brystet hun er.
Så hvis jeres datter har lært, at hun kun kan sove med brystet i munden, så er det rigtig vigtigt at I vurdere, hvor stor betydning brystet har og hvordan I bedst erstatter med et nyt ritual - er det bedst at mor fjerner brystet, men at mor stadig er der for hende, eller er det lettere for hende at undvære brystet, hvis mor slet ikke er der og så er det far, der tager over. Og naturligvis sikre at hendes behov for mad og mælk er dækket i løbet af dagen og aftenen, ligesom hendes puttetidspunkt osv. skal være rigtigt.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder