Svar: Mad - og mere mad!
Kære Anne og den meget sultne dreng :)
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå at du forsøger at holde lidt igen med mængden af modermælkserstatning - både fordi du jo stadig gerne har ville holde lidt gang i amningen og også fordi du måske vil skåne hans mave lidt, fordi han er blevet opereret. Jeg tænker dog, at det lyder som om at han er glad for flasken og trives med den - og du mærker at det letter jer i hverdagen - og det er naturligvis super dejligt! Og det lyder også som om at han faktisk godt kan tåle mere mælk i maven af gangen og har brug for mere.
Hans behov er 1/6 af hans vægt i døgnet. Det betyder at hvis han vejer f.eks. 6 kg, så er hans døgnbehov altså 1000 ml mælk. Jeg kan ikke se hvor meget din dreng vejer nu - men gå ud fra 1/6 af vægten og del så med antal måltider i døgnet. Det betyder at hvis hans døgnbehov er 1000 ml og han spiser 6-8 gange i døgnet, så har han brug for mellem 125-170 ml hver gang.
Hvis du fornemmer at han virker meget sulten og kan spise en del mere end hans udregnede behov, så kan du prøve at give ham Allomin Extra 1 (den gule Allomin). Det er en modermælkserstatning, der er til børn som er ekstra sultne. Den er tilsat stivelse og mætter derfor lidt mere og den må han gerne få med den alder han har.
Det er bedre at give ham ekstra mælk og sikre ham mæthed på denne måde end at starte med skemaden for tidligt. Han bør tidligst starte med skemad i 4-6 måneders alderen og hvornår han er parat afhænger af mange forskellige ting - ikke kun hans alder. Det er vigtigt at hans mave- og tarmsystem er parat til at nedbryde fastere føde, det er vigtigt at han kan holde hovedet selv, at han kan åbne munden bevidst, når du giver ham mad på en ske, han skal være interesseret, følge maden med øjnene osv. Og hvis du starter for tidligt, så kan det være rigtig svært at bibeholde interessen, når han så senere rent faktisk har brug for skemaden...
Derfor er det en god idé at du lige nu forsøger at øge hans indtag af mælk - enten ved at give ham mere i hver flaske eller ved at tilbyde en flaske ekstra i løbet af døgnet - og du må her forsøge at regne hans behov ud :) Hvis du stadig ammer, så får han naturligt også mælk hos dig og udfordringen her er jo, at du ikke ved præcist hvor meget han får - men du må gå ud fra, at når du tilbyder flaske, så tager han det, som han har behov for og så må du holde mængden her på det behov du har regnet dig frem til, så ...
... han ikke overspiser...:)
Med den alder han har, så vil det være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor han får 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Det vil være rigtig godt, at han får mælk som et fast del af sit putteritual.
En dagsrytme kan se således ud:
Tidlig morgen: Ammes eller flaske og sover videre, vågner ofte og får lidt mælk (bryst) igen, når dagen starter. Det er en dejlig og rolig måde at vågne op på.
Formiddag: Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Ammes eller flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes eller flaske og sover dagens 3 lur. Alt efter hvor lang middagsluren er vil denne lur ligge om eftermiddagen eller først på aftenen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften: Ammes eller flaske og puttes til natten. Man vil ofte opleve at børn i denne alder spiser hyppigt om aftenen, det er normalt. Herefter sover de ofte et lidt længere stræk først på natten. Man vil ofte også opleve at børn i denne alder kan gå sent i seng og det er også okay.
Sen aften: Ammes eller flaske og sover videre
Midt nat: Ammes eller flaske og sover videre
Du må gerne erstatte flasken med en sut - altså når han har spist sit måltid af flasken og stadig virker til at ville sutte, så må du gerne give ham en sut. Når børn får flaske, så har de ofte behov for at sutte lidt ekstra - det tager ikke så lang tid at spise af en flaske, som at spise af et bryst og derfor kan suttebehovet godt være lidt større. Samtidig kan det at sutte hjælpe ham til større ro og gøre at han måske lettere overgiver sig til søvnen og måske også lettere kommer videre i søvnen, når han efter 30 minutter begynder at rumstere lidt på sig.
Prøv derfor når han er ved at vågne lidt op, at stå parat ved ham, give ham sutten, kærtegne ham, berolige ham, vugge ham lidt der hvor han ligger, trille ham lidt i barnevognen osv. hvad du nu fornemmer skal til, for at han kan komme videre i søvnen.
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse "Helens bog om børn og søvn" og "Helens bog om børn og mad" - det vil give dig et godt indblik i, hvad der sker med søvnen i øjeblikket, ligesom du kan læse om, hvordan I kommer igang med skemaden, hvad du kan give, hvornår, hvor meget og hvordan :)
Og hvis du gerne vil vide lidt om hans alder, den udvikling han går igennem, hvordan han oplever verden osv. så kan du læse "Helens bog om dit barns udvikling":)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.