Annonce

Annonce

Svar: Hvordan får vi nattesøvn?


19. september 2013

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og dejligt at høre at I har min bog om børn og mad - den skulle meget gerne give lidt overblik over, hvordan en dagsrytme kan skrues sammen, nu hvor jeres dreng er 6 måneder - og det vil hjælpe jer, for hele dagens rytme, har naturligt betydning for hvordan natten også forløber.

Det er for det første en forudsætning at jeres dreng får både mad og mælk nok hele dagen igennem, hvis han ikke skal søge det om natten. Og det er helt reelt at arbejde på at han nu kan sove igennem - det er realistisk at arbejde på at han nu kan sove 5-6 timer uden mælk om natten. Det vil sige at han f.eks. skal have mælk kl 23 og igen omkring kl 04/05 om morgen.

Derudover skal I nu arbejde på, hvordan I lærer ham at falde i søvn. Han skal have nogle nye rutiner, som handler om at han skal lære at sove uden at blive vugget og hoppet med og uden at være i jeres favn. Det handler om søvnassociationer og for mig lyder det som om at jeres dreng har et søvnassociationsproblem.

Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Men søvnassociationerne skal ændre sig i takt med at barnet bliver ældre, det der starter som en god og naturligt søvnassociation ændrer sig til at være en uhensigtsmæssig søvnassociation og det lyder til at være tilfældet hos jer.

De gode søvnassociationer er:

Putteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

De mindre gode søvnassociationer er:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn - eller hoppet på en bold:)

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Der er ingen tvivl om at jeres dreng har en uhensigtsmæssig søvnassociation, der handler om at han både skal være i favn og at han også skal holdes i bevægelse for at falde i søvn - og for at komme videre fra et søvnstadie til et andet. Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og når vi har disse små opvågninger om natten, så er det vores søvnassociation, der skal få os til at sove videre igen. Det betyder at når vi vågner, så registrerer vi i vores underbevidsthed om alt er som det var, da vi faldt i søvn, og hvis det er det så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen.

Og det betyder hos jer, at da jeres dreng er afhængig af at blive vugget, hoppet med og være i favn og falder i søvn på denne måde, så vil han naturligt søge dette igen og igen hele natten igennem. Han kan ikke sove uden dette, det er det ritual han har lært, det er den søvnassociation han har og det er derfor vigtigt at I nu arbejder med at give ham en ny søvnassociation, som kan fungere for både jer og ham fremover.

Og det vil være en rigtig god idé at skabe de nye rutiner om dagen først - ligesom det vil være rigtig godt ikke at lave alt om på en gang, for det vil være alt for stort et spring for ham, at gå fra jeres favn, hoppende bold og vugning til at ligge for sig selv i en stillestående seng.

Du skriver at I hen mod morgenstunden tager jeres dreng over i jeres seng og at du ved at det er et skråplan, men at det er sådan I kan overleve sidste del af natten. Jeg tænker at det da ikke er et skråplan - hvad er der i vejen for at sove sammen med ham, hvis det giver ham den ro og nærhed, der er nødvendig for at han kan sove trygt og godt? De er aldrig et skråplan at give børn nærhed og tryghed:)

Hvis han har meget behov for at mærke at I er der, så kan det være en mulighed at tage siden af tremmesengen og koble hans seng til din. Så han puttes i sin egen seng og så du om ...


Annonce

... natten kan berolige ham ved at lægge dine hænder på hans krop, holde hans hænder og fysisk hjælpe ham til at få samling på sig selv - men stadig imens han ligger i sin egen seng. Så han stadig lærer at sove der.

Og faktisk tænker jeg, at det hos jer kunne være en idé netop at sove sammen med ham eller tæt på ham, og netop berolige med hænder, kærtegn og nærhed - for på den måde at få ham væk fra at skulle hoppes og vugges i søvn. Så første skridt er at lære ham at sove uden at han skal hoppe eller vugge, men så han stadig mærker at I er der og så han måske også stadig får lov til at være i jeres favn.

Også om dagen vil det være rigtig godt at arbejde på at han lærer at sove uden at blive hoppet med og være i favn og da han nu er 6 måneder, så vil jeg foreslå jer at I starter med at lade ham sidde op i barnevognen. Jeg ved ikke hvor stor mulighed I har for at gå tur, hvor I bor - men det vil være en rigtig god idé, hvis I kunne trille ham i barnevognen og lade ham sidde og kikke på verden, som I så triller forbi. Ved at lade ham sidde op, så lærer han at være i sin barnevogn og lulles til ro - begynder naturligt at blive træt og først når han tydeligt er parat til at sove, så lægger du ham ned. På den måde så lærer han at falde i søvn i sin vogn, han bliver trillet og lulles på den måde til ro, men kommer ud af favn og kommer væk fra at blive hoppet på bolden.

Det er altså rigtig vigtigt at I hos jer arbejder på at lære ham at sove med nye søvnassociationer - som ikke betyder at han skal hoppes med - og så overføre disse til aften og nat hen af vejen.

Det kan være en rigtig god idé at du også vælger at lægge dig og amme ham i din seng og lader ham falde i søvn ved siden af dig i sengen. På den måde kan han også lære at sove uden at være i favn og uden at blive hoppet med, men stadig i tæt nærhed med dig. På samme måde kan det være en fordel at give ham flaske, der hvor I ønsker han skal sove. Du fortæller at han får en flaske dagligt om aftenen og du kan også vælge at give ham en flaske mere f.eks. inden middagsluren. Den kan gives i tremmesengen eller i barnenvognen, så den er en del af hans putteritual og så han undgår det skift der er mellem at være i favn og blive lagt ned i seng, som han naturligt protesterer mod. Dt er vigtigt at du eleverer hans hovedgærde lidt, hvis han ligger og får flaske, ligesom det er vigtigt at han lige når at slippe flasken før han falder i søvn, så han registrerer at sove uden flasken i munden - og så I ikke får skabt en ny søvnassociation, der kan give udfordringer på sigt :) Men det kan hjælpe jer videre og igen være en måde at komme væk fra favn og bold.

Selvom du har min bog om børn og mad, så kommer her lige en dagsplan, som den kan se ud til et barn på 6 måneder:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til formiddagslur - du kan her evt. lægge dig med ham og lade ham falde i søvn ved siden af dig i dobbeltsengen.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes eller flaske - flaske kan gives i barnevognen, hvor han puttes til middagslur og hvor du således arbejder på at han hjælpes til at sove, uden at du skal hoppe med ham eller vugge ham i dine arme. I stedet får han mælk hvor han skal sove og trilles til en lur - evt. siddende op i vognen :)

Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Powernapper evt. Det afhænger af hvor lang en middagslur han har taget

Aften 18: Grøntagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres igen med agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Kommer i bad, ammes og puttes ca 19.30-20 - tidspunktet afhænger af hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen.

Sen aften 23-24: Flaske og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. Vil dog naturligt have brug for hjælp til stillingskift om natten, men prøv at få ham videre i søvnen uden at vugge eller hoppe ham - men med jeres nærhed:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce