Annonce

Annonce

Brev:

At falde i søvn - 9 mdr.


19. september 2013

Kategori:
Alder:
9 mdr.

At falde i søvn - 9 mdr.

Kære Helen,

Nu kommer brevet, som nok skulle have været sendt for længe siden.

Jeg har en datter på 9 mdr., som har rigtig svært ved at falde i søvn. Det har faktisk været et problem siden fødslen. De første tre mdr. efter fødslen havde hun kolik i meget svær grad. Hendes far og jeg fik tillagt hende en masse dårlige vaner, da det i den periode drejede det sig om at klare sig igennem de næste par timer. Alle midler blev taget i brug, for at få hende til at falde i søvn; Hun blev svøbt de første tre mdr., da det var det eneste der kunne få hende til at falde til ro. Hun sov i en slyngevugge, som aflastede os lidt i nattetimerne og vi vuggede hende i søvn i voksiposen, inden hun kom ud at sove i barnevognen, som skulle være i bevægelse, for at hun sov.

Hun har sovet i sit eget værelse fra hun var 3,5 mdr., da hun vågner meget let.

Vores situation lige nu er, at vi kæmper en kamp, for at få vores datter til at falde i søvn. Hun sover også i sin seng, da hun ikke sover mere end 30 min i barnevognen fordi hun har sele på der. Når hun skal puttes forsøger vi at gøre det samme hver gang; Vi går på værelset, skifter bleen, læser en bog, putter hende i dynen og hun får en flaske hos os. Herefter ligges hun i sengen. Hun får ikke flasken i sengen, da hun ikke bliver liggende men rejser sig op, og tror hun skal lege. Det kan tit tage op til en time, før hun ligger sig til at sove - som regel mens hun bliver strøget på ryggen og der nynnes. først når vi kan høre på hendes vejrtrækning at hun sover, kan vi liste ud af værelset.

I dagtimerne sover hun 1-2 gange oftest 1,5 time ad gangen. Om aftenen puttes hun mellem 19.30-20 og ved 21-tiden sover hun. Frem til kl. 23 vågner hun et sted mellem en og to gange. Hun skriger og er slet ikke til at trøste. Tidligere kunne jeg berolige hende, og hun faldt i søvn igen, men den sidste tid, er der intet der virker udover en flaske mælk. Hun ...


Annonce

... vil ikke tage sutten længere og er ligeglad med en nusseklud eller bamse. Kl. 01 vågner hun igen og falder først til ro når hun får flasken, og det samme gør sig gældende, når hun vågner mellem kl. 03-04. kl. 7 står vi op.

Hun var seks mdr., da jeg stoppede med at amme og her fik hun mælk to gange henover natten; omkring midnat og mellem 03-05. Da det så blev flaske, holdt vi fast i tidspunkterne og fik i en periode skåret det ned til kun at være en flaske som lå efter kl. 03.

Jeg kan næsten med sikkerhed sige, at de mange flasker vi er oppe på nu, hverken skyldes sult eller tørst. Det er hendes måde at søge trøst og tryghed på. Det er bare ikke nogen holdbar løsning. Vi har prøvet at komme vand i flasken, og det dur ikke. Vi synes, vi har forsøgt at være vedholdne og prøvet at lære hende, at vi kan trøste fremfor flasken, men når vi har været oppe to timer med en ked datter er det svært at holde fast og vi har givet efter. Når hun vågner om natten og græder, søger hun døren til værelset, og er vi gået ud fra værelset falder hun til ro. Ligeså snart vi går tilbage til værelset begynder hun at græde igen.

Er der noget vi gør helt forkert eller noget vi ikke ser? Vi er nødt til at gøre et eller andet anderledes. Som det er nu, er det hverken holdbart for vores datter eller os.

Mange oplyser hvad barnet får at spise henover dagen, så for en sikkerheds skyld får du også lige det med.

Kl. 07 står vi op
Kl. 08 havregrød med lidt frugtmos og mælk af kop
Kl. 10 et stykke frugt og vand af kop.
Kl. 11 rugbrød med banan, leverpostej eller andet smørbart pålæg, kogte grøntsagsstave og mælk af kop
11.30 flaske mælk inden lur
Efter lur og frem til kl. 16 grød og vand af kop
Herefter flaske mælk inden lur
Kl. 18 kartoffelmos/ris, kogte grøntsager, kød/ fisk og mælk af kop
Kl. 19.30-20 flaske mælk.

Vi håber, du vil svare på vores brev,

Venlig hilsen
en fortvivlet mor og far.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce