Svar: Separationsangst ved søvn, trodsalder og blevet storesøster
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og stort tillykke med lillebror :) Det er rigtig dejligt at være en familie på fire også selvom det naturligt giver lidt nye udfordringer :)
Der er ingen tvivl om at I vil jeres børn det bedste og hvor er det dejligt at høre, at I forsøger at møde jeres datter og give hende den tryghed og anerkendelse hun behøver. For det er rigtig svært at være hende lige nu - hun er glad for sin lillebror, men det er også svært, at han pludselig er der. Man sammenligner det ofte med at ens mand kom hjem med en ny kvinde og erklærede "er hun ikke dejlig", "er hun ikke sød" - når de sad i sofaen, så var de tydeligt forelskede i hinanden, stemmen, kærtegnene osv. var noget særligt ... og så skulle hun tilmed være i soveværelse. Sikke følelser det ville frembringe i os alle.
Man siger at det især er 3 store følelser som kommer i barnet, når en lille ny bror eller søster kommer ind i familien - det er sorg, vrede og angst. Det er sorgen over at have mistet mor og far - altså ikke længere at have mor og far for sig selv; Det er vreden over at være bragt i denne situation og vreden vil ofte være rettet mod forældrene især mod mor, fordi det er mor der har været gravid og mor som sidde og ammer osv. Og så er det angsten for at miste - angsten for at mor og far vil synes bedre om lillebror end om mig, angsten for at I ikke har kærlighed nok til begge, angsten for at pladsen i jeres hjerter ikke er stor nok...
Nogle børn siger "skal vi ikke gå af med lillebror igen?" eller "du er dum!" eller "du må ikke gå - jeg vil have dig" - og det er rigtig vigtigt at I lytter til jeres datter og fortæller hende igen og igen, at hun er noget ganske særligt og hvad der gør hende til noget helt specielt. Hun har lige nu rigtig meget brug for at høre, at hun har en ganske særlig rolle i jeres familie og hvorfor. Hun har rigtig meget brugfor at høre at I altid vil være der for hende, at I ikke går, at I elsker hende og passer på hende og at ingen nogensinde kan tage hendes plads - netop fordi der kun er en af hende:)
Det kan være en rigtig god idé at vise hende billeder og måske lidt filmklip, hvis I har det, fra dengang hun var en baby og fortælle hende om alt det søde og dejlige og sjove hun gjorde, så hun hører at I fortæller om hende som når I snakker om lillebror. Ligesom I også skal fortælle hende om hvor dejlig hun er nu, når hun er blevet 3 år og at I slet ikke ved, hvad I skulle gøre, hvis I ikke havde jeres store pige:)
Det vil også være en rigtig god idé at læse bøger om at blive storesøster. Det at læse højt om andre som oplever det samme kan være rigtig rart, for så føler man sig ikke alene:)
Og så kan det være en rigtig god idé at sætte ord på nogle af de følelser I måske tror hun nogle gange har - og gøre det legalt. F.eks. sige "jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende" eller "jeg kan godt forstå du er træt af at vente på lillebror" eller "bliver du bare så ked af det, når jeg ikke kan komme, fordi jeg sidder og ammer" eller ...
... hvad det nu kan være. Så hun hører at I forstår hende og så hun oplever at det er okay at lillebror er irriterende. Han er ikke kun sød og lækker som ellers er det hun hører jer og alle andre sige hele tiden :)
Det er vigtigt at prioritere tiden ved sengekanten om aftenen og I må naturligvis meget gerne holde fast i at hun skal sove i sin egen seng, som hun er vant til og glad for. Men netop puttetidspunktet er lige nu vigtigt for hende, for det er hendes tid. Det er det tidspunkt på dagen, hvor hun kan være 100 pct sikker på at I er der for hende, hvor lillebror ikke forstyrrer (mor tager sig af lillebror og far tager sig af hende) - det er her, hun kan være sikker på at have far for sig selv og det vægrer hun om, naturligvis :) Og derfor skal I naturligvis prioritere dette.
Måske skal hun i en periode puttes lidt senere, så puttetidspunktet ikke trækker ud eller I skal gøre netop det far gør - stille sig i nærheden, når der er læst godnathistorie osv. så hun kan se far og I kan tale sammen på afstand "jeg er lige her, jeg står lige og lægger tøj sammen, læg du dig bare ned skat" osv. så hun på en gang føler at far er der og samtidig også mærker, at I ikke kan bruge timer, når hun skal puttes, fordi I har noget kedeligt at lave.
Det vil være rigtig godt at hun også kommer op til fast tid hver morgen, så dagen starter til samme tid uanset om det er hverdag eller weekend. Det har betydning for at puttetidspunktet om aftenen også kan være nogenlunde fast og hun er parat til at sove, når hun bliver puttet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle børn har i denne alder glæde af et putteritual med godnatgrød og mælk i køkkenet, hvorefter de så får børstet tænder og bliver lagt i seng med godnathistorie. Det at man bevidst laver et hyggeritual med lidt mad i køkkenet, som fast del af putningen, taler lidt om dagen, får gearet ned og barnet oplever at blive prioriteret kan være en rigtig god idé.
Og ja, det kan være en god idé med en madras i soveværelset eller på hendes værelse, alt efter hvad I skønner vil fungere bedst. Hvis det fungerer bedst med at hun kalder og far går ind og lægger sig hos hende og sover videre der, så er det fint. Hvis det virker bedre at hun lærer at gå ind til jer og kan lægge sig på madrassen så er det godt. Generelt vil børn have perioder, hvor de naturligt søger deres forældre om natten og en madras på gulvet i soveværelset kan derfor være en god idé. Også 4-5 årige børn kan have brug for dette og de 6 årige der starter i skole, vil ofte også søge forældrene om natten - og det er okay. Det er en periode og netop madrassen på gulvet kan være en idé, fordi man så signalerer at barnet kan komme ind og få trygheden, men at det stadig er sovetid og at I naturligt gerne vil sove :)
De fleste børn vil af sig selv med tiden vokse fra at have behov for den madras i soveværelset, men mange har brug for den tryghed også helt op i skolealderen og madrassen giver bedre plads - det er svært hvis alle skal være i dobbeltsengen:)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.