Annonce

Annonce

Brev:

Søvn, slyngevugge og sut


15. oktober 2013

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Søvn, slyngevugge og sut

Hej Helen

Så er jeg tilbage med flere spørgsmål om nattesøvn eller mangel på samme.

Jeg har anskaffet mig en slyngevugge fra Nature’s Sway. Er der tilvænningstid, eller er det et håbløst projekt, hvis ikke det virker med det samme? Hende, der forhandler i Danmark, giver jo ”søvngaranti”. Jeg satte en slyngevugge op i går, og natten har været helt ad helvede til. Min søn har været SÅ pylret hele natten, og jeg endte med at tage ham op, hver gang han havde sovet en time for at forsøge at trøste ham. Først vippede jeg vuggen/forsøgte med sut, derefter tog jeg ham op, og når alt andet kiksede, så ammede jeg ham, hvilket så betyder, at jeg har ammet hver anden time hele natten.

Jeg har gennem længere tid haft bøvl med natamningerne, men jeg var ved at være oppe på 3-4 timer mellem amningerne, hvor jeg kunne trøste ham (aflede ham?) med sut mellem amningerne. De to gange, hvor det mirakuløst er sket, at min mand har taget ham kl. 4-5 om morgenen, når han skriger hysterisk, har han sovet til kl. 8 uden at bede om mad, så det virker ikke, som om han er sulten, det er bare den ...


Annonce

... eneste måde, jeg kan "slukke" ham på.

Da jeg hentede vuggen hos Sneglehuset i går, sagde ejeren, at hun ville anbefale at droppe sutten, for hvis jeg skal give sut konstant natten igennem, så tyder det på, at sutten forstyrrer nattesøvnen mere, end den gavner. Men hvad *&%* stiller jeg så op, når kræet hyler om natten?

Han har også været meget pylret her til morgen og vist egentlig også de sidste par dage (siden jeg i weekenden var på besøg hos familien i Jylland, hvor mine søstre og mor "havde ham" mellem amninger). Måske er han overstimuleret, måske har jeg bare ramt et rigtig uheldigt tidspunkt i hans udvikling. Men jeg har ikke sovet mere end max 2 timer sammenhængende nogle ganske få gange siden starten af september, så jeg hænger efterhånden i laser.

Min søn er fire måneder + 10 dage, og jeg fuldammer. Om dagen går der snildt 3-4-5 timer mellem amning, det er kun om natten, at han vil spise konstant.

Venlig hilsen
Christina

P.S. Løsningen er ikke, at min mand tager ham om natten. Den diskussion hører ikke hjemme her. Jeg bliver nødt til at klare det selv.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce