Svar: Vil ikke spise aftensmad

---

Kære V´s mor

Tak for dit brev :)

Når man er 3 år gammel, så putter man ikke alt i munden. Den naturlige lyst til at smage og undersøge med munden, som små børn har, den er væk i denne alder og det er derfor rigtig svært at få børn i denne alder til at smage og spise forskellige fødevarer.

Det er rigtig godt at du laver børnevenlige retter og du må naturligvis også gerne opfordre din dreng til at spise noget forskelligt. Hvis han f.eks. beder om mere pasta, så kan du sige "du må gerne få mere pasta, men du skal lige spise et stykke frikadelle først" eller lignende, så der på den måde er lidt regler ved middagsbordet.
Det er dog ikke nogen god idé at kræve at han smager på det hele eller kræve at han spiser op. Det vil ikke gavne hans spisevaner og give ham lyst til at spise mere, tværtimod.

Du spørger hvornår du kan være konsekvent og servere aftensmaden igen, inden han skal sove ... Jeg er lidt i tvivl om, hvad der ligger bag dette spørgsmål, for som udgangspunkt så skal han jo ikke have aftensmaden serveret flere gange og han skal ikke "tvinges til" at spise den og slet ikke inden sengetid. Det må altså ikke være en trussel som "hvis du ikke spiser din mad, så får du den serveret igen senere" eller lignende. Men naturligvis kan du give ham rester fra aftensmaden - han kan f.eks. godt få kold frikadelle til frokost, et koldt kyllingelår eller lignende når han kommer hjem fra børnehave og skal have lidt mad og du så har lidt rester i køleskabet. Men det skal gives som et naturligt mellemmåltid og ikke som "trussel", hvis du forstår hvad jeg mener :)

Det er vigtigt at der altid er mindst en ting, som han kan lide. Så han naturligt går igang med at spise, når I sætter jer til bords. Og det skal være hyggeligt at spise. Det er vigtigt at I ikke sidder og vogter over ham, ...

---

---

... blander jer i hvordan og hvor meget han spiser osv. men at stemningen omkring bordet er hyggelig og rar.

Det er vigtigt at I taler positivt om maden og at han ser at I spiser (og lillesøster) spiser forskellige retter og fødevarer - og han må gerne høre at mad betyder noget for jer "hmm, hvor lækkert", "nej hvor er det dejligt mørt" osv.

Det er vigtigt at I ikke lyver for ham, sig f.eks. ikke "det er ikke fisk, det er kylling", hvis det er fisk. Det er vigtigt at han kan regne med hvad du siger. Du må dog gerne kalde fødevarerne "sjove navne", hvis det kan hjælpe på lysten til at spise det "mickey mouse kartofler", "prinsesse ærter", "shrek-broccoli" eller lignende.

---

---

---

Og så må du meget gerne, med den alder han har nu, lade ham deltage i madlavningen. Han kan godt være med til at dække bord og kan også begynde at lave mad sammen med dig. Han kan være med til at røre en dej, komme udskårne grøntsager i skåle, smage sovsen til, skrælle gulerødder osv. Jo mere han er med, jo større sandsynlighed er der for at han begynder at smage og begynder at interessere sig for forskellige retter og det at spise.

Og tilsidst - når han udtrykker sult, så skal du give ham mad. Du fortæller at han om eftermiddagen er sulten og det kan du udnytte. Det ervigtigt at give ham sund og nærende mad og du kan her netop godt give ham rester fra aftenen før, for at få lidt mere variation ind. Hvis han udtrykker sult, så er hans lyst til at spise det du serverer naturligt større. Og det er vigtigt ikke at sige "nu må du vente, vi skal spise om lidt", for når I så når til spisetid, så er han ikke længere sulten. Her sker desværre ofte det, at vi så bebrejder "du sagde jo lige at du var så sulten!" - børn skal have mad, når de beder om mad!

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---