Svar: Nødder - 13 mdr.
Kære mor - der forsøger at navigere rundt i alt det med mad :)
Det er rigtigt, at man skal være opmærksom på nødder og kerner til børn under 3 år. Især jordnødder (peanuts) og større nødder og kerner kan sætte sig fast i luftvejene - og når man er særligt opmærksom på peanuts, så er det fordi den faconen på disse nødder kan kile sig fast mellem spiserør og luftrør og kvæle barnet..
I det hele taget skal man være meget opmærksom på ikke at give små børn hårde fødevarer, som de har svært ved at tygge - man skal især være opmærksom på rå gulerødder, ligesom man også skal være opmærksom på popcorn og hele vindruer med skræl.
Man kan godt have allergi overfor jordnødder. Da jordnødder er en bælgfrugt, så vil man, hvis man har jordnøddeallergi også nogle gange kunne få allergiske symptomer, hvis man spiser andre bælgfrugter, som f.eks. grønne ærter, soja, bønner og linser. Man kalder dette for en krydsreaktion og det er proteinerne i bælgfrugterne, som man ikke tåler og derfor reagerer på.
Man kan også have allergi overfor nødder - det gælder f.eks. hasselnødder, valnødder, mandler, paranødder og ...
... cashewnødder. Hvis man har allergi overfor nødder, så tåler man ofte ikke de rå nødder, men nogle mennesker kan godt tåle nødderne hvis de er bagt, ristet eller kogt.
Hvis man har allergi overfor nødder, så har man ofte også pollenallergi - kroppen reagerer fordi de allergifremkaldende stoffer i nødder og pollen ligner hinanden og kroppen har svært ved at kende forskel.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Din datter lyder ikke til at have nogen problemer med allergi og det lyder rigtig lækkert med en hasselnøddepesto - mums! Jeg kan ikke se nogen grund til at du ikke skulle kunne bruge knuste nødder i madlavningen og lade din datter spise af dette.
Nødder hører til det man kalder for 'højallergene' fødevarer, det er f.eks.: æg, fisk, skaldyr, bælgfrugter, citrusfrugter, jordbær og som sagt nødder. Der er ikke videnskabeligt grundlag for at fraråde disse fødevarer, derimod anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man introducerer dem et ad gangen i små mængder og på den måde stille og roligt vænner barnet til det og også ser om der kommer en reaktion. Og det er vel det du har gjort ...?:)
Håber du her er hjulpet lidt videre på vej, - fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.