Svar: Sent ammestop - 20 mdr.
Kære Annas mor
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
For at svare på dit sidste spørgsmål først - jo der er da masser af fordele ved at amme og ved at amme i længere tid. Hos jer er det f.eks. en fordel, at jeres datter falder trygt og dejligt i søvn hver aften. Hun nyder ammetåren, putter sig, slipper brystet, pludrer med dig, tumler lidt, nusser og falder i søvn - og det er da langt at foretrække frem og gråd i timer og et putteritual der bliver mere en magtkamp end noget der skulle forbindes med en hyggestund...
Og når det så er sagt, så har jeg naturligvis også forståelse for, at du nu føler det er tid til at stoppe amning og at du gerne vil lære din datter at kunne sove uden at være afhængig af dit bryst.
Du kan naturligvis vælge at stoppe amning og forklare hende at det er slut. Ligesom tallerken er tømt for mad eller bogen klappes i og der ikke er mere historie, og du signalerer "slut" med dine hænder imens du siger "slut" - ja så er brystet også slut. Så når hun søger dine bryster og viser tegn til at ville ammes, så kan du signalere og sige "slut". Samtidig kan du så tilbyde hende lidt at drikke, lidt frugt eller lignende, så du ikke overhører hendes behov for væske eller mad.
Og så må du naturligvis holde fast i dette og holde fast i at "der er ikke mere, det er slut" - også selvom hun bliver ked af det og frustreret. Du kan holde om hende, du kan kysse og kramme hende, give hende masser af nærhed og fysisk kontakt, vise hende at du stadig er der for hende, elsker hende og vil hende - men brystet er slut.
Og I kan naturligvis også vælge at du flytter over til naboen og far tager over, som I har aftalt. Far kan give hende masser af omsorg, nærhed, fysisk kontakt. Hun kan putte sig tæt ind til ham og hun er rigtigt glad for sin far og han for hende, så det vil være rigtig fint, at far tager over. Og når du ikke er der, ja så er amningen udelukket og hun (og I forældre) ...
... finder så ud af, at hun godt kan klare sig uden brystet om natten.
Når du så sover hjemme igen, så er det dog stadig vigtigt at du holder fast i at brystet er slut - og du skal være indstillet på og parat til at sige nej - for selvom far og datter sover sammen og hun klarer sig uden brystet en nat eller to, så glemmer hun det højst sandsynligt ikke lige med det samme og det er vel også okay:) Hun vil således godt kunne søge dit bryst, bede om at blive ammet flere gange og hvor du igen og igen skal aflede hende, tilbyde hende noget andet - indtil hun tilsidst glemmer det eller det ikke føles så vigtigt for hende mere.
Hvis jeg skal sætte tid på, så kan der måske godt gå 14 dage, før hun har glemt det helt .. men man siger normalt at efter 3 nætter vil I kunne mærke at hendes efterspørgsel bliver mindre og at hun vil græde/protestere mindre.
Jeg vil anbefale at I tilbyder hende en godnatgrød og en kop lun mælk i køkkenet før hun skal sove, som en fast del af hendes putteritual. Det giver mæthed og minder samtidig lidt om mælken hun er vant til og samtidig sikrer det, at hun ikke vågner og søger brystet fordi hun er sulten/tørstig.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Far kan også indføre lidt historielæsning for hende, en ny rutine, som I så kan bibeholde fremover - også selvom mor ikke længere ammer. I kan også forsøge med en sut, som du spørger til - men i første omgang ville jeg prøve at undvære denne - den skal jo også væk på et tidspunkt...
Og ja - jeg vil umiddelbart anbefale at begge amninger fjernes på en gang. Hun kan ikke forholde sig til, hvis hun nogle gange får lov og andre gange ikke gør. Det er alt for forvirende for hende og hun vil højst sandsynligt kun blive ekstra ked af det, hvis ikke du stopper helt...
Det er ikke at svigte hende, når far tager over - far er ligeså god og nær omsorgsperson som mor og hun er rigtig glad for sin far :)
Rigtig meget held og lykke med projekt ammestop! :)
Knus herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.