Svar: Nok mad og væske
Kære K
Tak for dit brev :)
Det er rigtigt, at jeg anbefaler mellemmåltider og det handler netop om, at små børn jo bruger rigtig meget energi - din dreng rejser sig ved tingene, kryber, kravler, sidder ikke stille, hvor han er sat og han har brug for små hyppige måltider for at hans energibehov bliver til strækkeligt dækket. Derudover har han også stadig brug for ekstra fedtstof i sin grød og mos, ligesom han naturligt også skal have mælk.
Det anbefales at han nu ammes 2 gange i døgnet. Derudover kan han drikke mælk og meget gerne vand af kop. Vand er vigtigt, det er den bedste tørstslukker og han skal have vand tilbudt til måltiderne og også som tørstslukker ind i mellem. Du kan have en lille kop med vand stående fremme, så han kan se den, så vil han sandsynligvis lettere vise dig, at han er tørstig og måske kan du på den måde få ham til at drikke lidt mere i løbet af dagen.
Du skal naturligivs holde øje med hans bleer. Hvis han ikke tisser nok eller urinen er gul og koncentreret, så er det tegn på at han skal have mere at drikke. Men hvis han tisser og har klar urin og i øvrigt virker til at trives, - og du naturligvis tilbyder ham væske, så må du tro på at han får/tager den væske han har behov:)
Det med at tygge skal jo læres hen af vejen og et er derfor en rigtig god idé at du begynder at give ham mere mad i stykker. Øvelse gør mester. Du må stadig meget gerne supplere med skemad, så han får ekstra mad på denne måde og du sikrer ham nok at spise, men det vil være rigtig godt, at du også giver ham brødhapsere, små stykker af frikadelle, kogte grøntsager, kogte pastaskruer og lignende - så han får mad med mere bid og udgangspunktet er den mad du også selv spiser.
Det kan hjælpe ham, hvis du kan komme de små hapsere ind i siden af munden på ham, så han med det samme tygger sammen omkring dem - hvis hapserne kommer ind foran i munden, så kan det være sværere for ham at styre. Giv ham også sovs, som hjælper til at bearbejde maden i munden og som gør at det han spiser ikke bliver for tørt. Og giv ham noget at drikke, - en haps i munden og lidt at drikke, kan gøre det lettere for ham at tygge og synke det.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød som nu, vand eller mælk af kop.
Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost i stænger at gumle på, frisk frugt og frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, godt kogte grøntsager i stykker, pastaskruer og ligennde og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Må også gerne få ...
... varm mad til frokost som lasagne, risretter eller lignende. Vand af kop.
Tilbydes frugtgrød med mælk som nu, vand af kop og puttes herefter til lur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en lille portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, grøntsager, sovs. Der skal være moset mad og også mad i stykker. Vand eller mælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ellere måske bare en banan, vand af kop :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter videre uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se af denne plan så anbefaler jeg at de to amninger ligger aften og sen aften, men hvis det fungerer bedre for jer, at du feks. ammer kl 19.30 og igen kl 02, så må du naturligvis gerne gøre dette - du skal gøre det som passer bedst ind hos jer. Det er dog en rigtig god idé at du holder hans indtag af mælk nede, så han ikke ammer 4 gange om natten - det vil naturligt påvirke hans indtag af rigtig mad om dagen og dermed også påvirke hans lyst til at tygge og arbejde mere for føden.
Med hensyn til hans vægt, så er tommelfingerreglen at børn skal fordoble deres vægt før de er ½ år og de skal tredoble deres vægt før de er 1 år. Det betyder at din dreng vil skulle veje 10,8 kg, når han er et år - det vil han måske gøre og måske ikke, men de 9 kg han vejer nu kan være helt fint. Du skal vurdere hans vægt ud fra hans vægtkurve - det er vigtigt at han følger sin kurve og ikke pludselig falder en kurve eller mere ned. Du kan på medlemssiderne gå ind i "livets bog" og indtaste hans vægt og længde mål fra fødslen og til nu - så kan du se, hvordan han ligger og om han vokser som han bør :)
Med hensyn til at stå op i sin stol, så skal du naturligvis være opmærksom på at han ikke får overbalance eller risikerer at vælte. Det er rigtig fint at du forsøger at bede ham sætte sig, så du har fokus på det du gerne vil have ham til og ikke skælder ud eller sætter ekstra fokus på det han gør forkert. Hvis du siger meget nej, så risikerer du at han tror du synes det er sjovt og han derfor bliver ved.
Det kunne også tænkes at han er blevet så lang i livet, at han nu har brug for at du sætter hans sæde lidt ned, så den bøjle han har rundt om livet kommer til at sidde lidt højere - ligesom hans fodplade så også skal justeres ned :)
Rigtig meget held og lykke fortsat - håber du kan bruge ovenstående lidt videre.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.