Brev:
Hjælp til den afføring
Kære Helen.
Ja beklager overskriften, men det er virkelig det vi har brug for!
Vores datter er nu 3 år og 5 mdr. Hun har ikke brugt ble om dagen siden foråret og er også helt renlig om natten. Hun har aldrig uheld. Undtagen lige med afføringen - her har hun heller ikke uheld, men der kommer så heller ikke noget.
Forklaring kommer her: Hun har i hele denne periode haft det rigtig svært med at lave afføring på toilettet og det er faktisk kun sket 3 gange. I stedet har hun bedt om at få en ble på og så står hun ude på toilettet og laver i bleen. Vi har egentlig taget det stille og roligt, men nu skal der ske noget, eller det tror vi. Faktisk er vi i tvivl om vi skal presse hende. Børnehaven mener vi skal, men vi har også været lidt uenige her hen over sommeren.
Det er en lang historie, men der hvor vi er nu, er at hun egentlig gerne vil, men hun kan ikke - det fortæller hun os. Hun siger, at hun ikke kan lide det og hun er bange for at lave pølser på toilettet. Jeg sidder der med hende, læser bøger, prøver at lave lidt leg og få storebror med til at lave prutter, han har også læst for hende, men der sker bare INGENTING. Det er faktisk som om hun ikke kan få sig selv til at give slip. i lørdags kom der en lille pølse ud, da hun tissede og hun blev simpelthen så glad og ville med det samme forære bleerne væk til vores lille fætter. Jeg greb den, og nu er bleerne så gemt væk. Men altså vi har mandag aften nu og der er således ikke kommet den mindste lille klat siden i lørdags. Hun har været på toilet i børnehaven og herhjemme idag, men der ...
... sker ikke noget. Hun fortæller, hun skal lave går med på toilettet, vi klemmer, læser og holder i hånd, taler sammen og så skal hun lige pludselig ikke alligevel. Da hun sidst på eftermiddagen bad om at få en ble på sagde jeg, "nej dem har vi ikke mere, men jeg vil gerne følge med dig på toilettet", og så ville hun ikke alligevel.
Hvad gør vi så nu? Holder fast eller går tilbage til bleen? Jeg overvejer at købe madvarer, der kan give lidt løs mave i morgen for at hjælpe på vej, men jeg ved ikke om vi presser hende for meget. Vi har haft en enkelt af disse perioder før, hvor der gik meget længe og hun får ikke hård mave til gengæld pruttede hun rigtig meget i bukserne indtil jeg en eftermiddag til sidst gav hende ble på og der så kom helt normal afføring ud.
Så hjælp os videre... Hun er en pige, der har brug for tryghed og finder det meget gennem mig. Hun er også glad, social, kvik og trives generelt. For hende har der nok været nogle "store" skift her henover sommeren, hun er stoppet med middagslur (som jeg tror hun egentlig stadig godt kunne bruge, men børnehaven har ikke ressourcer, så...) og hendes trygge base i storebroren er startet skole og dermed stoppet i børnehaven. Det er nu ok nu, men selv børnehaven tænkte over det her efter sommeren.
Nå det var lidt bonus det sidste, mest for at sige at hun trives, men at hun også er en stor, lille pige, som vi synes det kan være svært lige at vurdere, hvor høje krav man kan stille til. Samtidig skal der jo også stilles krav, så vi venter spændte på dit råd:)
De bedste hilsner
fra forældrene
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.