Svar: Brug for trylleri og nattesøvn
Kære Mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig og umiddelbart tænker jeg, at der hos jer nok er flere ting som spiller ind. Der har, fra jeres dreng var lille, været flere ting inde over, som har gjort at han har sovet dårligt - han (og I) har nogle rigtigt dårligt søvnerfaringer med jer og I er nødt til at tage udgangspunkt i den alder og den udvikling han har nu. Derudover er det ikke det hele I kan ændre på en gang, men lidt har også ret :)
Det er vigtigt, at du er opmærksom på hans indtag af mad i løbet af dagen og det er rigtig dejligt at du skriver, at han spiser godt. Man sover bedst, hvis man er mæt og sover ikke ret godt, hvis man er sulten.
Jeg vil dog anbefale at I infører en godnatgrød som en fast del af hans putteritual, den vil i denne alder ofte have rigtig god effekt på nattesøvnen. En godnatgrød skal være en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød - det er vigtigt fordi indholdet af tryptofan er højere og netop tryptofanholdige fødevarer er med til at påvirke til bedre søvn.
Jeg vil også anbefale at I indføre et bad om aftenen, dette kan hjælpe til større fysisk ro. For at have effekt skal badet ligge mindst 1 time før han puttes. Det betyder også at jeg synes I skal putte ham senere end I gør lige nu.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 6.30-7: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Afleveres i dagpleje
Formiddag 8.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur - sover 1 time, max 1.5 time
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, pastaskruer osv. Og suppleres også med grøntsagsmos/varm mad, vand af kop.
Tilbydes banan og en kop lun mælk og puttes til middagslur kl 13 og sover her gerne 1.5 time, måske 2 timer.
Eftermiddag 15: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Sen eftermiddag 16.30: En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, lidt rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Almindelige børnevenlige retter, mad med smag. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Tilbydes godnatgrød efter badet kl ca 19.45, får børstet tænder
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes
Den motoriske udvikling skyldes alder og det ses især i 8-10 måneders alderen, det der også kaldes separationsfasen. Det er helt normalt at han i denne alder får sig lagt i stillinger, som han ikke mestrer selv at komme væk fra, ligesom han lægger sig op i kravlestilling, rejser sig osv.
Han vil naturligt i denne alder også drømme ritig meget og derfor kunne ligge og småklynke, græde osv i søvne, ligesom han faktisk også vil kunne ligge og grine.
Det er ikke alle lyde I behøver reagere på, nogle gange skal han have lov til at komme videre i søvnen på egen hånd. Andre gange skal I hjælpe ham og være der hurtigt for at få ham videre.
Og det er rigtig vigtigt at han ikke vænnes til at få sutten hver gang - hvilket faktisk lyder til at være tilfældet hos jer og det tager tid, at få ændret dette. De fleste børn vil omkring 10 måneders alderen begynde at kunne lære at finde deres sut selv, men stadig har mange svært ved det og derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne lære ham at helt at undvære den under søvn. Det er rigtig fint at I har forsøgt med flere sutter i sengen osv. det er også en del af løsningen - men det er først nu, at han begynder at have en alder, hvor han kan finde ud af denne løsning og I skal lære ham det :)
Problematikken med behov for stillingskift og stor motorisk uro er ikke så problematisk. I takt med at han udvikler sig motorisk, vil han naturligt også få lettere ved selv at skifte stilling om natten og dermed få lagt sig i en stilling, som er rar for ham og som så netop hjælper ham videre i søvnen. Det problem kan altså på sigt løse sig mere eller mindre af sig selv, lige nu er han stadig så lille ...
... og gennemgår så stor en udvikling, at hans behov for hjælp til stillingskift om natten er et reelt behov.
Men det med sutten - ja det skal I arbejde på at få ændret.
Vi har alle sammen små ritualer, små faste ting, vi gør eller har brug for, når vi skal sove. Det er vigtigt for os, for at kunne falde i søvn. Dette kaldes søvnassociationer og for små børn er det ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Men søvnassociationerne skal ændre sig i takt med at barnet bliver ældre, det der starter som en god og naturligt søvnassociation ændrer sig til at være en uhensigtsmæssig søvnassociation og det lyder til at være tilfældet hos jer.
De gode søvnassociationer er:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
De mindre gode søvnassociationer er:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeres dreng lyder til at være afhængig af sin sut og han har måske det, som jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn.
Det er sådan at vi alle sammen vågner 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og når vi har disse små opvågninger om natten, så er det vores søvnassociation, der skal få os til at sove videre igen.
Vi registrerer simpelthen i vores underbevidsthed om alt er som det var, da vi faldt i søvn, og hvis det er det så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen.
Når du konsekvent giver din dreng sutten i munden, hvergang han har disse små opvågninger i sin søvn, så udløser du et behov hos ham om at sutten skal være i munden. Han lærer at han ikke kan sove uden sin sut, han lærer, at hver gang han vågner, så kommer du og giver ham sutten.
Når din dreng sover godt, så slappes alle muskler i kroppen også kæbemusklen og sutten falder ud, det er helt naturligt. Men hvis du giver ham den hver gang han vågner, så er det at han får en vane med at vågne hver gang, i vished om at du kommer med sutten, hvorefter han så kan sove videre.
Derfor er det vigtigt at du nu prøver at få ham videre i søvnen uden at han får sutten, men i stedet ved at du beroliger ham med dine kærtegn, din nærhed, dine beroligende ord osv. så han lærer at komme videre i søvnen uden hver gang at få noget i munden. Og I skal lære ham det om dagen først ved at give ham sutten i hånden og lære ham at tage den selv der - når han kan det om dagen, så er det lettere også at lære ham det om natten - men bedst er det, hvis han kan lære at sove uden.
Og det samme gælder så også brystet - det er vigtigt at han ikke falder i søvn med brystet i munden. Han skal stadig ammes, stadig have sin mælk og det er super at amme ham 2 gange i døgnet, gerne kl 20 og 04, hvis de tidspunkter umiddelbart passer bedst, men han skal ikke falde i søvne med brystet i munden.
Gennemsnitligt har børn i denne alder brug for ca 14 timers søvn i døgnet. Det kan f.eks. være 3 timer i løbet af dagen fordelt på 2 lure og så 11 timer om natten. Jeres dreng sover umiddelbart det han har behov for, men tidspunkterne for hans søvn kunne I godt tænke jer blev lidt anderledes. Og derfor foreslår jeg, at I forsøger at skabe en rytme, hvor han sover en lille smule senere hele dagen igennem og at I også overvejer at holde hans samlede søvn om dagen til ca 3 timer - han må naturligvis gerne sove 4 timer om dagen, men så vil hans nattesøvn naturligt være det kortere.
Men det med at ændre rytme er en helt anden problemstilling. Jeg håber at I har nok at gå videre med indtil videre og så må andre ændringer ske efterhånden :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...