Annonce

Annonce

Svar: Operation - M skal lære at sove om natten


28. oktober 2013

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor, med lidt mere overskud

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt at M har et tryghedsbehov der skal opfyldes og det er helt naturligt at du som mor, er en del af dette. Du er det tryggeste han kender, og han har naturligt brug for dig, for at kunne overgive sig til søvnen.

Det er meget sjældent at man kan putte børn i denne alder i seng, slukke lyset, gå ud og lukke døren og de så falder i søvn af sig selv uden problemer. Jeres dreng er i separationsfasen og det betyder at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se dig, for at vide at du er der og at han ikke er forladt. Samtidig er han måske begyndt at kravle og bevæge sig mere ud i verden på egen hånd og det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen. Og så er han startet i dagpleje og oplever at være adskilt fra dig om dagen - hvilket igen betyder at han naturligt har ekstra meget behov for at mærke dig, når I er sammen og det vil sige i løbet af aftenen og natten.

Og netop behovet for nærhed viser sig om aftenen, når han skal sove. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove - og nogle gange er den bedste løsning at man lægger sig sammen med barnet, for netop at give ham den nærhed, han så tydeligt viser behov for.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når han er vågen og når han sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.

Det er meget vigtigt at du lytter til ham og forsøger at finde ud af når han græder, hvorfor han græder og så vurdere, hvordan du skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Her kan du mærke at det netop hjælper ham, at du står der, at han kan mærke dig - ikke snakke for meget, men bare være der med hænderne på ham og give ham ro i kroppen - og så falder han i søvn i løbet af 5-10 minutter stiller og roligt.

Andre gange så bliver han ked af det, grædende, fordi du forsøger at gå - og her skal du ikke gå fra ham. Han græder ikke for at irritere dig eller provokere dig, men fordi han er utryg og føler sig forladt. Han forstår ikke, hvor du er, når han ikke kan se dig og kan ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om du kommer tilbage om 5 minutter eller om 5 timer. Når han er ked af det, så skal du tage ham op, give ham fysisk kontakt, vugge ham, berolige ham osv. og når han atter er tryg og der er ro på ham, så kan du prøve at putte ham igen.

Det kan være en god idé at lade ham falde i søvn, der hvor du gerne vil have ham til at sove og hvis det er i tremmesengen, så er det godt at du putter ham der. Du kan godt give ham flaske i din favn og flytte ham over i sengen lige efter, men han skal registrere at han bliver lagt i sengen, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Du kan derfor også give ham flasken i sengen, men her sikre dig, at han slipper flasken før han sover helt. Det er vigtigt at han forbinder sin seng med at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og du så senere flytter ham over i sengen, så risikerer du at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors favn og det giver yderligere utryghed.

Man kan godt bruge metoden med at gå til og fra - det jeg kalder for "se til metoden", men vælger man denne metode, så går jeg ikke ind for, at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af ...


Annonce

... syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig.

Og det er således ikke et spørgsmål om at barnet skal græde sig i søvn og når du spørger "skal jeg lade ham græde i længere tid før jeg går ind til ham?", så er udgangspunktet helt forkert. Det er ikke en metode der skal bruges, hvis barnet græder ulykkeligt - det at barnet græder viser jo netop at det ikke har behov for, at vi går. Hvis han græder, så skal du være der for ham, give ham den tryghed og nærhed han har behov for og aldrig gå!

Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Så du spørger om du gør det rigtige - og her må jeg sige nej - ikke hvis du lader din dreng græde og "holder hårdt mod hårdt", eller kører nogle principper igennem for princippernes skyld. Din dreng skal naturligvis lære at sove, men han skal hjælpes til det på en kærlig og god måde, med masser af nærhed, kærlighed og omsorg.

Og så skal han have mindre flaske og mere rigtig mad og hans rytme lyder til at skulle ændres lidt. Derfor kommer her mit forslag til en dagsplan, som den kan se ud til en dreng på 9 måneder:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Afleveres i dagpleje

Formiddag 8.30-9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - uden flaske!

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg og forskelligt tilbehør af kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod (øve pincetgreb). Må også meget gerne få varm mad til frokost - grøntsager, kød, fisk, kartofler, ris, pasta. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet kan variere lidt, det afhænger af hvor lang hans formiddagslur er.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys. Vand af kop.

Aften 17.30-18: Familiemad, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød kl ca 19.30 - de kan være en havregrød, mysligrød, flerkornsgrød, vand eller mælk af kop. Får børstet tænder.

Flaske og puttes til natten kl ca 20

Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden yderligere mælk. Det kan også være at han efter bad og godnatgrød og flaske, vil kunne sove et længere stræk og først vågne kl 01-02 og så kan han få sin flaske her og sove videre derefter.

Hele dagens rytme vil naturligt spille ind på hans puttetidspunkt om aftenen og også hans evne til at overgive sig til søvnen. Hans rytme om dagen, tidspunkter for søvn om dagen, for aktiviteter og leg, for indtag af mad og også hvad han spiser - det vil alt sammen have betydning for nattens forløb og også for hans evne til at kunne overgive sig til søvnen, når han puttes.

Og det er vigtigt at han ikke får flaske fast hver gang han skal sove, han skal ud af denne afhænghed og lære at forbinde det at sove med kærtegn, beroligende ord, beroligene hænder på kroppen, en godnatsang eller lignende i stedet for flasken i munden.

Jeg kan godt forstå at du gerne vil have ham til at sove om natten og det er også vigtigt for både dig og ham, at I får en god sammenhængende nattesøvn. Men måden det skal ske på skal stadig være fair overfor ham og det lille barn han er. Hvad sker der ved at sove sammen med ham i en periode, hvis det er det, som giver ham trygheden og roen tilbage? Du skal medtænke, at hvis han i en periode har oplevet at blive puttet, du går, han græder, du kommer tilbage, han bliver rolig og glad igen - føler sig lyttet til - men så går du igen og han bliver ulykkelig, du kommer tilbage, han bliver rolig og glad, men igen forlader du ham og han bliver atter ked af det, du trækker tiden, lader ham græde, han bliver ulykkelig ... så har han jo en erfaring med sig om at det ikke er trygt at lægge sig til at sove. Når han skal puttes, vil han føle at han er nødt til at ligge og holde øje med om du går fra ham, for det har han prøvet mange gange og det bryder han sig ikke om. Så vil han ligge og kæmpe mod søvnen, fordi han er bange for at du går.

Hvis situationen har udviklet sig sådan, så tager det rigtig lang tid at give ham trygheden tilbage og det er her vigtigt at han kan mærke dig og være sikker på at du ikke forlader ham - og her kan det være nødvendigt at du lægger dig sammen med ham og sover med ham om natten - evt på madrassen i kælderen:)

Jeg håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce