Annonce

Annonce

Svar: Fortsætte amning eller...


28. oktober 2013

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære fortvivlede

Tak for dit brev og fine beskrivelse af, hvad du har gjort og hvad du tænker:)

Det er ingen tvivl om at amningen fra starten har givet dig ekstra udfordringer, og jeg synes det er rigtig flot, at du har kæmpet så længe. Jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker med på vejen :)

Du fortæller at din dreng tager 200 gram på om ugen, men kun fordi du supplerer med en flaske. Jeg kan læse at du har gjort en masse for at stimulere til mælk, du har malket ud med dobbeltaggregat, du sørger for at få den hvile osv. som du har brug for. Du har brugt ammebrik, og arbejdet for at komme væk fra denne. Oveni det hele har du haft en svampeinfektion, smerter osv. og alligevel har du kæmpet dig igennem. Du fortæller at du har brugt så meget tid på udmalkning, mælkestimulering, amning i det hele taget - og efterfølgende supplement på flaske, så "der er ikke meget tid til hygge med ham ellers"... Og jeg tænker at du nok er ved at være der, hvor du skal sige, at tiden også skal bruges på hygge :)

Hen vejer nu 5500 gram og det betyder at hans døgnbehov er ca 920 ml i døgnet og i takt med at han vejer mere, så stiger hans behov naturligt. Hvis dette skal fordeles på 6-8 måltider i døgnet, så skal han have mellem 115-155 ml til hvert måltid. Og du fortæller her at han ofte dier ved brystet i ca 30 minutter og herefter spiser han så ca 120 ml af en flaske, selvom mælken ofte flyder lettere til ham via flaske, så lyder det som om at størstedelen af hans behov lige nu dækkes af modermælkserstatning.

Når han får flaske, så falder han i søvn og sover umiddelbart godt. Han trives med at få både modermælk og modermælkserstatning og har ingen umiddelbare problemer med at kapere modermælkserstatningen, og jeg synes du skal gøre op med dig selv, hvor meget du fortsat vil kæmpe. Det vigtigste må være at han trives - og ikke om det er på den ene eller anden type mælk, og så er det vigtigt at have en mor, som har overskud, og hvor alt ikke går op i bryster og brystpumper, men hvor ...


Annonce

... der også er tid til at nyde hinanden og nyde tiden på barsel.

Der er naturligvis flere ting du stadig kan gøre - du kan godt få medicin, der kan være med til at øge din mælkemængde, du kan også bruge næsespray, der kan hjælpe på din nedløbsrefleks, du kan godt begynde at malke ud for at stimulere til ekstra mælk osv. og jeg vil naturligvis gerne støtte dig i at gøre alt dette, hvis det virkelig er vigtigt for dig - men jeg synes I jeres tilfælde at du allerede har gjort rigtig meget, og den mælk han har fået fra dig er super og stort skulderklap for, at du har kæmpet - men det skal ikke være amning for enhver pris. Den gode mor sidder ikke i brysterne men i hjertet :)

Jeg ved dog, at det for mange kvinder er en stor sorg, når amningen ikke fungerer og at det kan være rigtig vigtigt for at acceptere dette, at man føler at man har gjort alt. Og derfor skal du gøre op med dig selv, hvad du har lyst til og hvad du er parat til - og hvad du oplever er fordele og ulemper ved både amning og flaske. Tal også med din mand om det, så det bliver en beslutning, som I støtter hinanden i.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis du vælger at stoppe amning, så kan du gøre det ved langsomt at trappe ud - og hvor længe du så vil og kan amme bare 1-2 gange i døgnet,- ja det må tiden vise. Det kan nogle gange godt lykkes at holde lidt gang i mælkeproduktionen, så du f.eks. stadig kan amme ham sen aften, hvis I hygger jer med dette og det er helt fint, ligesom nogle kvinder også kan lægge til, hvis I er ude og han pludselig bliver ked af det. For nogle fungerer amningen som en "trøstetår" i en periode. Stille og roligt vil amningen ofte naturligt stoppe, jo mere flasken tager over, fordi brystet jo ikke bliver stimuleret og så er det sådan og det er okay :)

Du spørger om "det er det værd?" og det er jo i sidste ende kun dig, der kan svare på dette spørgsmål. Lyt til hvad du selv er parat til og har lyst til, og hvad du inderst inde føler vil være det rigtige for jer begge i denne situation :)

Stort knus fra mig til dig!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce