Annonce

Annonce

Svar: Natteroderi og nedtrapning af flaske


29. oktober 2013

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og velkommen til - og tillykke med 1 års dagen, som jo nærmer sig - stor dag! :)

Det anbefales at børn trapper helt ud af deres flasker før de fylder 18 måneder og det betyder at I stadig har tid at løbe på. Det er derfor rigtig fint, at I nu er begyndt at skrue mængden af mælk i den sene flaske ned, så hun der får ca 90 ml - I må gerne bibeholde denne mængde lidt endnu, så hun stille og roligt vænner sig til ikke at behøve en fuld flaske, det kan sagtens tage flere uger, før hun er parat til at undvære den helt. Og flasken inden sengetid må I gerne lade være som den er.

Der sker således ikke noget ved at I de næste par måneder bibeholder to flasker i døgnet, så udtrapningen sker stille og roligt. Det er naturligvis vigtigt at hun i løbet af dagen tilbydes både mad og drikke nok, så I sikrer jer at hun ikke har et reelt behov for at få flaske om natten :) Jeres dagsplan ser her rigtig fin ud og det er rigtig godt og vigtigt at bibeholde godnatgrøden, da den naturligt vil hjælpe hende til bedre at kunne undvære mælk om natten.

Hun kan dog sagtens stadig vågne op og have behov for jeres hjælp til at blive lagt ned igen, lige komme om på den anden side, få dynen på sig, som hun har sparket af osv. Hun kan naturligvis også have brug for en lille tår vand om natten, men det kan være en god idé ikke at vænne hende til at drikke vand om natten, men så vidt muligt forsøge at hjælpe hende videre i søvnen med stillingsskift, kærtegn osv.

Det vil være en rigtig god idé at introducere en puttebamse, slaskedukke, putteklud eller lignende. Netop i 12-18 måneders alderen begynder børn at tage en sådan substitut til sig og det er en rigtig god idé at introducerer dette nu. Fordelen ved en puttebamse eller lignende er at det er hende selv der styrer behovet, hun kan nulre sin næse, kramme den, putte med den osv. når hun har lyst og hun kan gøre det uanset om I er der eller ej. Hun kan således bruge den, når hun er ked af det, træt, skal passes af andre osv. Den er hendes og den følger hende hele tiden, er en fast del af hendes putteritual og bruges også, når hun er ked af det - og på sigt vil den kunne hjælpe ...


Annonce

... hende om natten, hvis hun vågner, kan hun putte sig med den og komme videre i søvnen.

Med hensyn til hendes vågenperiode kl 05, så er det rigtig godt, hvis I kan holde fast i at det er for tidligt at stå op. Det er således rigtig godt, at du forsøger at få hende videre i søvnen, enten ved at sidde hos hende som nu eller ved at putte dig sammen med hende ... Hvis det ikke fungerer at hun kommer ind og sover hos jer, så kan du lægge sig med hende på en madras på gulvet i hendes værelse og på den måde forsøge at hjælpe hende videre i søvnen. Det er helt rigtigt det du allerede gør med ingen snak og ingen lys osv. Så hun holdes fast i at det er sovetid og for tidligt at stå op - og heldigvis hjælper det lige nu, at solen ikke står op allerede kl 05, så det er naturligt stadig mørkt om morgenen :)

Det er rigtig vigtigt og rigtig godt, at I holder fast i en nogenlunde fast dagsplan - det vil sige faste tider for søvn og mad. Det er med til at påvirke hendes indre ur og dermed også hendes behov for søvn, ligesom det sikrer at hun netop for mad og væske nok hele dagen igennem.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skal være opmærksom på at hun ikke sover for sen eftermiddagslur. Hvis hendes lur kommer til at ligge efter kl 16, så er der en risiko for at den "æder" af nattesøvnen og det kan faktisk være forklaringen på at hun så begynder at vågen allerede kl 05. Når børn sover sent, så kan det påvirke både på den måde at hun kan blive ekstra svær at få i seng, at hun får en vågenperiode midt nat eller at hun begynder at vågne meget tidligt om morgenen ... Og derfor er det rigtig godt, hvis I kan sikre at hendes eftermiddagslur ikke kommer til at ligge alt for sent - alternativt kan I være nødt til at vække hende fra luren.

Der sker naturligt ændringer med hendes søvn og dagsrytme de næste måneder og i takt med at hun begynder at sove kortere formiddagslur og nogle dage måske begynder at kunne undvære formiddagsluren og i stedet sover en længere lur midt på dagen, ja så vil hendes nattesøvn ofte også ændre sig. På den måde vil tiden også arbejde for jer, hvis det kan give lidt ro med på vejen at vide det ...:)

Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce