Svar: Sover ikke meget
Kære Anne Mette
Tak for dit brev og stort tillykke med lillebror - det lyder som om at I har fået en rigtig god start :) Dejligt!
Når børn bliver 3-4 måneder gamle, så oplever de fleste forældre, at barnets søvn ændrer sig. Barnet begynder ofte at sove kortere lure, powenapper mere og det handler ofte om at børns søvn i denne alder begynder at indeholde flere stadier.
Når vi voksne sover, så sover vi let og sover dybere og dybere og jeres drengs søvn begynder nu i sammensætning at minde mere om den søvn vi voksne har. Og mange børn har rigtig svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet - i stedet for at komme videre i søvnen, så vågner de op og kan ikke sove videre. Nogle børn virker glade og veludhvilede, men bliver naturligt så hurtigt trætte igen, andre børn vågner med gråd og har tydeligt brug for mere søvn - men har bare rigtig svært ved at sove.
I 3-4 måneders alderen begynder mange børn også at have en lidt længere vågenperiode om aftenen - og selvom jeres dreng endnu ikke har dette, så skal du ikke være overrasket hvis det pludselig viser sig. Det er helt normalt.
Det kan være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt - præcis som du skitserer med en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og som udgangspunkt er det rigtig godt, hvis han kan sove mindst 1.5 time af gangen - altså meget gerne mindst en lur af denne varighed. Når han sover mindst 1.5 time, så sikrer du at han kommer igennem søvnens forskellige stadier og dermed får den kvalitet ud af søvnen, som han har behov for.
Udover at barnet begynder at sove mere kortvarigt, så vil barnet ofte også samtidig have behov for mere mad, de er ekstra opmærksomme på verden, lader sig let forstyrre når de spiser. Når du ammer, så slipper han, kikker på dig, smiler til dig, pludrer med dig osv. og hvis far eller storebror kommer ind i stuen, så er det pludselig mere spændende at kikke efter dem, og ikke så spændende at spise - og derfor spiser børn i denne alder nogle gange ikke helt det de har behov for, hvorfor de naturligt så søger det ekstra om natten. Man kan derfor hurtigt komme ind i en rytme, hvor barnet slatspiser og slatsover lidt hele dagen igennem...
Samtidig er børn i denne alder ofte også fysisk ved at være så store, at de har behov for at få ekstra mælk og igen kan de vise dette ved at die hyppigere om natten. Netop natamningen er med til at sætte mælkeproduktionen lidt op :)
Du fortæller at du har masser af mælk og det løber let til din dreng - og det ...
... er super godt! Det kan dog være en rigtig god idé at du hjælper ham med at spise lidt længere ved brystet og gerne skifter ammestilling undervejs, så han får lidt mere af den "fede" mælk med ud. Den mætter mere. Du kan således med fordel amme i den traditionelle stilling og når han så slipper, så tager du ham op, pludrer med ham osv. og så herefter lægger du ham så til samme bryst, men i tvillingestillingen. På den måde kan du være heldig at han vil spise lidt mere og dermed sikrer du ham lidt ekstra:)
Det er helt fint at du er begyndt med lidt skemad til frokost og din dagsplan ser umiddelbart rigtig fin ud. De smagsprøver på grød han får skal komme ud over det vanlige antal amninger præcist som du beskriver. Det er også rigtig godt at lade amningen indgå som en fast del af hans putteritual. Det kan være en fordel at du ammer, pludrer, leger lidt, skifter ham og så ammer ham igen før han så puttes. Så der lægges en skiftning ind mellem amningerne - men det ser faktisk ud som om at du allerede gør dette, og det vil sige at du skal fortsætte med det :)
Det kan nogle gange være en rigtig god idé at lægge sig og amme ham i dobbeltsengen til middagsluren og så lade ham falde i søvn ved siden af dig der. Naturligvis sikre at han ikke falder ned. Du kan blive liggende hos ham, det at I ligger sammen kan nogle gange gøre at han sover en længere lur og hvis han undervejs vågner op, søger dig, så kan du give ham brystet og på den måde få ham til at sove videre. Det vil være okay netop for at sikre en længere lur midt på dagen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også nogle gange være en idé at trille ham en tur i barnevognen som en fast rutine til middagsluren netop for på den måde at holde ham sovende. Og det er også helt okay, fordi du lige nu skal arbejde på at hjælpe ham videre i søvnen, så hans indre ur hjælpes til at fornemme behov for længere søvn om dagen :)
Og når det er sagt, så vil de fleste børn i denne alder sove ca 15 timer i døgnet og det gør din dreng faktisk. Han sover fra 19 til 07 altså 12 timers nattesøvn og om dagen sover han ofte 2.5-3 timer samlet - altså i alt 14.5-15 timer. Han får således samlet den søvn han behøver og derfor skal du vurdere om han trives med den rytme han har. Hvis han trives, udvikler sig godt, er glad og tilfreds, når han vågner, han er aktiv, bruger sig selv både motorisk og mentalt osv. så må du gå ud fra at han trives med den rytme han har og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer:)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.