Svar: Sove uden at amme om natten
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.
De fleste børn vil i 9 måneders alderen have behov for 3 amninger i døgnet og i 10 måneders alderen kan ofte skæres ned til 2 amninger. Hos jer lyder det dog som om at du måske skal lade hende beholde en ekstra amning i en periode.
Derudover så kan jeg ikke helt tyde, hvorvidt du ammer i løbet af dagen eller om du er stoppet med at amme her? De tre amninger, som jeres datter lige nu dækker jeres datters behov, kan meget fint ligge inden middagslur, aften og sen aften (eller meget tidlig morgen) eller de kan være helt væk fra dagen og ligge aften, sen aften og meget tidlig morgen. Det kommer helt an på, hvordan hun virker til at trives bedst.
Det er en god idé at du ikke længere ammer inden formiddagsluren, så hun lærer at sove der og stille og roligt vil det også være en rigtig god idé at hun inden sin middagslur tilbydes banan og en kop lun mælk - som erstatning for amningen. Det betyder at hun altså nu skal lære at sove uden at blive ammet først. Det er lettere at lære hende dette om dagen, end om aftenen - og stille og roligt kan du så overføre de rutiner I har om dagen til aften og nat. Så hun stadig får brystet inden hun skal sove, men så hun ikke længere falder i søvn med brystet i munden. Og de to amninger, som lige nu er passende for hendes alder kun så ligge f.eks. aften og sen aften.
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at jeres datter får både mad og væske nok hele dagen igennem og derfor vil jeg lige sende dig en dagsplan, som den kan se ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende - meget gerne rester fra aftensmaden og må også meget gerne få varm mad til frokost. Det kan igen være rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop lun mælk og puttes til middaglur ca kl 13 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang hendes formiddagslur er.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, lidt rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter - kød, fisk, kartofler, ...
... grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød 19.30 i køkkenet, får efterfølgende børstet tænder
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød. Det kan også være at hun vil sove længere og først melde sig i løbet af natten og blive ammet anden gang og det er helt okay.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som du kan se så anbefaler jeg at I indføre et godnatbad om aftenen i en periode. Det bør ligge godt en time før putning, for at have effekt.
Derudover indføres en godnatgrød, der indgår som en fast del af hendes putteritual, den giver god mæthed og vil ofte gøre at hun kan sove et lidt længere stræk, før hun så melder sig igen og har brug for sin anden amning.
Det er vigtigt at hun ikke falder i søvn med brystet i munden, men at hun lige når at registrere at brystet er ude af munden. Det er helt rigtigt som du skriver, at hun lige nu viser rigtig stort behov for trygheden og nærheden og det er naturligvis vigtigt at du giver hende den nærhed hun viser behov for og sørger for at hun hele tiden er fuldstændig tryg. En måde at gøre dette på kan være at du ammer hende liggende i din seng og lader hende falde i søvn der - men hvor hun lige slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Du kan med fordel koble hendes seng til din seng ved at fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Naturligivs sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan du stadig lære hende at falde i søvn i egen seng, men du er lige ved siden af hende, kan lægge en hånd over på hende, lade hende mærke dig, sige et par beroligende ord osv, så hun hele tiden kan høre at du ikke er gået fra hende.
Hun er i separationsfasen og har naturligt både en stor uro i kroppen og behov for hjælp til at finde fysisk ro. Hun har også rigtig meget behov for at mærke dig, mærke din varm, nærheden osv. og det kan du netop give hende, når I ligger sammen. Har hun brug for i løbet af natten at kravle ud og putte sig ind til dig, så kan hun gøre det, men måske vil hun falde til ro og sove videre, netop fordi hun mærker at du er det helt tæt på og du behøver ikke stige ud af din seng, så du får naturligt også selv mere søvn...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.