Svar: Putning til nat
Kære Linda
Tak for dit brev :)
Rigtig mange forældre oplever en ændring i deres børns søvn og madvaner i 3-4 måneders alderen. Ofte vil børn i denne alder begynde a sove lidt kortere lure i løbet af dagen og de vil ofte også have en længere vågenperiode om aftenen. Rigtig mange børn vil i denne alder ikke gå i seng og vil ikke være parate til at sove før klokken måske er 22, og som forældre bliver man naturligt frustreret, hvis man tror at børn skal sove allerede kl 20 ... Derfor kan aftenerne nogle gange godt blive lidt en "kamp", fordi forventningerne til barnets søvn er lidt anderledes end man måske tror.
Små børns søvn er ikke sammensat helt som den søvn vi voksne sover. Det spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har, men skifter meget hurtigt mellem at sove drømmesøvn, det der også kaldes aktiv søvn og så at sove en mere stille søvn. Men netop i 3-4 måneders alderen begynder barnets søvn at indeholde lidt flere søvnstadier og begynder således at minde mere og mere om den søvn vi voksne sover. Og det betyder at jeres datter godt kan begynde at sove lidt mere kortvarige lure, hvor hun vågner op og har svært ved at sove videre, fordi hun har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet.
Hun har også en alder nu, hvor hun begynder at blive mere bevidst om verden og hvad der sker omkring hende. Hun bliver let forstyrret når hun spiser og kan have svært ved at koncentere sig om flasken. Hun er lige nu meget opmærksom på alt hvad der foregår omkring hende, hun kommunikerer mere bevidst, bruger sig selv mere og mere motorisk, flytter på sig under søvn osv. Det gør alt sammen, at det med mad og søvn lige nu kan give lidt ekstra ...
... udfordringer.
Det kan være en god idé at arbejde på en rytme, hvor hun hjælpes til at sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og alt efter hvor sent hendes lure ligger og hvor lange de er, så vil det naturligt påvirke hendes puttetidspunkt til natten og som sagt sover mange børn i denne alder sent. Hvis hun ofte starter dagen mellem kl 8-9, så vil hendes første lur måske ligge omkring kl 11 og hendes middagslur måske ligge omkring kl 14 - og så vil hendes 3 lur ligge omkringi det tidspunkt, hvor I normalt spiser aftensmad, måske kl 18/19... og så vil hun naturligt ikke kunne blive puttet allerede kl 20, men vil måske først være parat til at sove kl 22 - det afhænger helt af hvad tid hun i øvrigt sover på.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Samlet vil børn i jeres datters alder ofte have behov for 15 timers søvn i døgnet. Det kan være fordelt sådan at hun sover 5 timer samlet i løbet af dagen og måske 10 timer om natten. Det betyder at hvis hun f.eks. puttes kl 22 så vil hun sove til kl 8 næste morgen - altså 10 timer. Og så vil hun måske sove 1.5 time om formiddagen, 2 timer til middag og 1.5 time sidst på dagen. Det kan naturligvis også være anderledes fordelt, men det kan måske hjælpe dig til at se, hvad du kan forvente lige nu og med den alder hun har :) Og det er trods alt bedre at hun er vågen om aftenen end om natten...:):) Hun vokser fra det, hendes rytme ændrer sig hele tiden og de fleste børn vil når de er omkring 6 måneder trives med et puttetidspunkt omkring kl 20, som de fleste forældre ofte også trives med:)
Du kan læse mere om søvn i denne alder i min bog "Helens bog om børn og søvn" - håber det kan hjælpe lidt videre :)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire