Svar: Lillebror sover ikke om dagen
Kære mor til 3.
Tak for dit brev :) Og stort tillykke med jeres lillebror - han lyder til at være en meget vågen og opmærksom dreng :)
Når små børn ikke sover, så er der flere ting man skal overveje og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer. For det er rigtig vigtigt at jeres dreng ikke er vågen i mere end 2-3 timer af gangen. Han har brug for at få de afbræk i løbet af dagen, som søvnen giver ham - det er ekstra vigtigt, når han er så opmærksom og suger så mange ting til sig, søger så stor stimuli, fordi det er når han sover at han får det hele bearbejdet og tingene får mulighed for at blive sorteret og lagret. Samtidig er søvnen om dagen vigtig for hans immunforsvar, hans evne til at vokse og tage på som han skal osv.
Det er derfor rigtig godt at du forsøger at putte ham flere gange dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og at du netop nogle gage prøver at trille ham i barnevognen, prøver at putte ham i vognen indendøre, putter ham i jeres flettede vugge, - eller lægger dig med ham. Du må gøre det, som virker til at kunne få ham til at overgive sig bedst til søvnen og hvis det f.eks. lige nu betyder at du skal lægge dig og amme ham i søvn, så gør du det.
Så skal du naturligvis overveje om han kan have ondt, når han ikke sover. Kan han have problemer med sin nakke og sine skuldre og derfor have svært ved at sove, fordi det måske gør særligt ondt, når han ligger ned?
Derudover skal du overveje om han har brug for mere mælk. Når børn er vågne i mange timer, kikker og kikker og kikker ... så er det faktisk nogle gange fordi de er sultne og har brug for mere mælk. Du fortæller at du ammer og planen du sender ser også umiddelbart fin ud - han bliver ammet/tilbudt brystet flere gange i døgnet og når man ser på planen er der ikke umiddelbart noget at komme efter - dog må du som sagt godt amme ham i søvn og forsøge at der ikke går ...
... tid mellem amning og putning, men at det ene afløser det andet.
Og det lyder som om at du umiddelbart har fint med mælk - hvordan oplever du at han tager på? Hvordan oplever du hans sutteteknik - kan du fornemme at han arbejder godt og længe ved brystet, synker han højlydt, kan du se mælk i mundvigene, når han dier? Det giver alt sammen en indikation af at han får den mængde mælk, som han har behov for.
Du kan godt prøve i løbet af dagen at amme ham, skifter ham og så amme ham igen, hvorefter du putter ham - på den måde sikrer du at han får ekstra mælk i maven og samtidig med at du skifter ham må du meget gerne svøbe ham - så han får mælk imens han er svøbt og derefter puttes til lur. Han må som sagt gerne falde i søvn med brystet og hos dig - netop for på den måde at få ham til at overgive sig og sikre at han bare ikke kan stå imod søvnen:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan altså være en god idé at du forsøger at amme ham af to omgange, når du lægger ham til i løbet af dagen, i stedet for at amme ham hver anden time hele natten - og netop for at få ham til at sove mere i dagtimerne. Og det vil naturligvis være rigtig dejligt for dig også at få lidt sammenhængende nattesøvn :) Du kan prøve at amme ham fra et bryst, skifte ham, svøbe ham og så lægge ham til modsatte bryst - hvis han på den måde "tømmer" et bryst og tilbydes det andet bryst, hvor han så selv kan regulere hvor stor en mængde mælk han vil have, så får han naturligt en del mælk i maven.
Og så kan du faktisk også overveje om du skal give ham lidt modermælkserstatning for at se om det kan gøre en forskel - der sker ikke noget ved at prøve. Modermælkserstatning kan ligge lidt tungere i maven og kan nogle gange gøre at barnet så kan sove et lidt længere søvnstræk - ligesom den store mæthed, fornemmelsen for at have "brug for at slå mave" indfinder sig og dermed også trætheden.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.