Svar: 5½ år og vil ikke falde i søvn selv

---

Kære Rikke

Tak for dit brev :)

Det er min erfaring, at det ikke hjælper noget at presse jeres datter, og selvom du tænker at det er tid til at hun skal kunne falde i søvn selv og du tænker, at hun kan få problemer med at overnatte hos andre, når hun begynder i skole - så er det vigtigt at du ikke presser hende, men netop giver den ro og tryghed der skal til. Det er vigtigt at hun er tryg ved at skulle sove - tryghed er alfa omega, for at skabe gode søvnvaner senere hen.

I skal naturligvis også overveje om det er noget problem - det tager ofte 5-15 minutter, så sover hun, og jeg synes det er super, hvis I kan bruge disse minutter på sengekanten. Det er langt at foretrække fremfor at gå fra hende, og hun så græder sig i søvn, og forbinder det at sove med noget meget ubehageligt.

Når det er sagt, så er det dog også vigtigt at du forsøger at finde ud af, hvorfor hun har brug for den ekstra nærhed. Er det blot fordi hun er en lidt følsom pige, som lige nu søger jer ekstra, fordi der er kommet lillebror i familien? Det er jo ofte netop om aftenen ved sengekanten, at hun kan have jer for sig selv og hun kan naturligt godt have dette behov. Det er vigtigt for hende at føle at I også prioriterer hende og hun ser måske puttetidspunktet som hendes tid - der ved hun, at I er der 100 % for hende og det skal I naturligvis anerkende.

Eller har hun generelt svært ved at slippe jer og svært ved at være nogen steder, hvis I ikke er der. Hvordan har hun det f.eks. med at blive afleveret i børnehaven? Hvordan har hun det med at blive passet? Har hun prøvet at overnatte sammen med bedsteforældre uden at I var der? Altså hvordan har hun det generelt, når I ikke er der sammen med hende...

Stiller hun mange store spørgsmål om livet - f.eks. "hvor kommer vi fra?", "hvad sker der, når vi dør?" og lignende? Børn i jeres datters alder kan godt tænke rigtig meget over liv og død og over, hvordan alt hænger sammen - og nogle gange kan de godt blive bange for deres tanker eller for det de hører. Det kan godt give sig udtryk i en separationsangst - en slags "er du her også i morgen?", hvor de ikke tør lægge sig til at sove eller "kan jeg være sikker på at du kommer og henter mig igen ...?" ... hvor de ikke vil afleveres, men vil blive hjemme, hvor de føler sig sikre på at familien er samlet og ingen forsvinder.

Børn kan altså godt have perioder, hvor de naturligt ...

---

---

... søger deres forældre mere og tydeligt har ekstra behov for os og vores nærhed - men det varer ofte uger til få måneder og I beskriver at det har været svært for jeres datter at falde i søvn igennem de sidste 1.5 år... Og I skal naturligvis overveje om det er noget der fylder så meget, at det har betydning for hendes evne til at indgå i sociale sammenhænge. Det lyder ikke til at være tilfældet lige nu og som sagt lyder det fint at I bruger 5-15 minutter på at putte hende om aftenen, men I skal naturligvis være opmærksomme.

Er der sket noget for 1.5 år siden som I tænker kan have udløst hendes ekstra behov for jer? Har der været sygdom, dødsfald, stor stress i familien - har I været igennem en svær periode, som kan forklare hendes ekstra behov for at have jer nær, når hun skal sove. Det kan være værd at medtænke.

I skal også prøve at tale med hende om, hvorvidt hun går rundt og tænker eller måske oplever noget i hverdagen, som er svært. Når børn har svært ved at sove, så er det nogle gange fordi de bekymrer sig om dagen i morgen... Hos jer lyder det dog som om at hun igen falder hurtigt i søvn, når I er der, og at hun sover godt om natten, når hun sover - så der er ikke tale om en pige, der sover dårligt eller som generelt har svært ved at sove - hun vil bare gerne have at I er der, når hun skal overgive sig til søvnen.

---

---

---

Nogle børn vil i denne alder også være bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen - men den kan altså godt være der allerede nu.

Har hun en sovebamse eller lignende, som hun putter sig med? Det vil være en rigtig god idé, fordi hun vil kunne have denne med, hvis og når hun på et tidspunkt skal overnatte hos en veninde.

Mit råd til jer er altså at I forsøger at finde ud af, hvorvidt det er et reelt behov og noget I lige nu skal prioritere, fordi det ikke fylder mere end det gør og tilsyneladende hjælper hende til gode nætter - eller om det er blevet en uhensigtsmæssig handling, som I er nødt til at ændre og i givet fald hvorfor - ligesom I også skal overveje, om hendes vægring mod at skulle sove er et symptom sammen med flere på at hun har svært ved at slippe jer og om det således er noget der påvirker hende socialt...

Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---