Annonce

Annonce

Svar: Færre amninger - 8 mdr.


14. november 2013

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Randi

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre at du har kunne bruge min tidligere dagsplan og at jeres dreng er kommet rigtig godt igang med maden :)

De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet og jeg anbefaler normalt at disse amninger ligger inden middagslur, aften og sen aften. Det er således amningen tidlig morgen, som I skal forsøge at komme væk fra:)

I første omgang vil det være rigtig godt, hvis I nu kan introducere en godnatgrød, som en fast del af jeres drengs putteritual. Det vil give ham ekstra mæthed og kan hjælpe ham til at sove lidt længere uden at vågne, fordi han så er sulten. Og netop 8 måneders alderen er ofte en god alder at introducere godnatgrøden i.

Det kan også være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor han nu får et bad om aftenen, som en fast del af det at skulle sove. Badet bør ligge godt en time før han puttes for at have effekt. Det kan hjælpe ham til større fysisk ro, - rigtig mange børn er motorisk urolige i denne alder og har rigtig svært ved at slappe af, når de skal sove og også under søvnen om natten og her er bad og godnatgrød en god idé.

En dagsplan til et barn på 8-9 måneder kan derfor se således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på selv, får også lidt frugtmos (jerntilskud) og vand af kop.

Puttes til formiddaglur

Frokost 11.30-12: Tilbydes rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, mad i hånden at gumle på og vand af kop

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13.30 - tidspunktet kan variere

Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, frugtmos eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad - almindelige børnevenlige retter med hakket kød, sovs, pasta, ris, grøntsager, fisk. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød 19.45 i køkkenet, får børstet tænder

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften eller først på natten 23-01: ...


Annonce

... Ammes rigtig godt og sover herefter videre til næste morgen tidlig, hvor amningen så springes over og han starter i stedet dagen med grød.

Nogle børn vil vågne og søge brystet sen aften, andre vil på grund af godnatgrøden først vågne omkring kl 01 - og det er okay - det kan være med til at gøre at han bedre kan undvære brystet tidlig morgen, så du skal gøre det, som du umiddelbart fornemmer vil fungere bedst.

Hvis og når han vågner tidlig morgen og søger brystet, så kan det være nødvendigt at du tilbyder ham det - men det er vigtigt at du gør det kortvarigt. Det betyder at du skal trække brystet til dig, så han ikke fylder sig med mælk, men kun trøstes. Du skal altså forsøge igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk.Du skal sandsynligvis gøre det mange gange, men tilsidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du ligger ned og ammer og han får på den måde masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn og uden at han behøver brystet og hvor han så kan ligge i sin seng.

Nogle børn vil have en periode, hvor de udnytter de mørke nattetimer til at pludre og øve lyde og det kunne godt lyde som om at jeres dreng er inde i denne periode lige nu. Det er helt okay. Han er ikke ked af det, men ligger og pludrer og selvom det naturligvis kan forstyrre jeres søvn, så er det okay. Det er her vigtigt at du ikke lægger ham til, men prøver at lade ham være. I kan evt. sige "ssh-ssh", "nat-nat" eller lignende, så han hører at det er sovetid, så I prøver at bruge nogle af de ord, I normalt også bruger, når han skal sove - det er som udgangspunkt vigtigt at holde fast i at det er sovetid og ikke begynde at snakke for meget med ham :)

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce