Annonce

Annonce

Svar: Vågner kl. 4:30 ved at lave stort


21. november 2013

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor til meget morgenfrisk dreng

Tak for dit brev, velkommen til - hvor dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive :)

Det lyder som om at jeres dreng har en meget aktiv mave-tarm-funktion. Han har ofte afføring 3-4 gange i døgnet og han kommer af med meget hver gang - og desværre ligger den ene afføring tidlig morgen kl 04.30 og det vækker ham hver gang. Mit forslag til derfor være, at du forsøger at ændre lidt på din drengs indtag om dagen, for at se om det kan ændre hans afføringsmønster lidt.

Dine amninger om natten kan godt spille ind - det kan godt sætte ekstra gang i maven, at du ammer flere gange i løbet af natten. Det er meget passende med 3 amninger dagligt og jeg vil derfor anbefale dig at du prøver at lægge amningerne så du ammer inden middagslur, aften og sen aften.

Derudover vil jeg anbefale at du prøver at give din dreng f.eks. havregrynsboller til formiddag og skære lidt ned i rugbrød - han må godt få fibre, men det er vigtigt at han ikke får hele kerner, og når du vælger rugbrød, er det vigtigt at bruge f.eks. bondebrød.

Jeg vil også anbefale dig at give ham grøntsagsmos til frokost - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas, - hvad der nu passer i hverdagen.

Du fortæller at han har haft mellemørebetændelse og at han i den forbindelse har fået penicillin. Det kan godt være med til at slå maven i stykker og det vil derfor være rigtig godt, hvis du kunne give ham en portion tykmælk, A38 eller lignende neutralt surmælksprodukt - gerne med revne æbler som topping. Det kan være med til at stabilisere hans mave lidt og han kan f.eks. få det dagligt om eftermiddagen.

Du kan også overvej om han ville have glæde af en kur med mælkesyrebakterier - der findes flere forskellige f.eks. Bifiform minidråber, BioGaia eller lignende.

Og så vil jeg foreslå dig at introducere en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual - den kan mætte ham ekstra til natten og samtidig lyder det som om at grød er rigtig godt til at sætte gang i maven hos jeres dreng. Jeg tænker derfor, at hvis han får en godnatgrød inden putning om aftenen, så vil han måske have afføring omkring midnat, hvor du så kan skifte ham, amme ham og derfter putte ham igen og på den måde kan han så undvære at have afføring tidlig morgen, hvor han ikke kan sove videre og dagen starter for tidligt.

En dagsplan med mad og mælk kunne skrues sådan her sammen - vær opmærksom på at jeg ikke har sat hans lure ind i denne plan:

Morgen: Havregrød eller øllebrød som nu, vand af kop.

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på, lidt frugtmos, vand af kop.

Frokost: Rugbrød (uden nogen form for kerner) med forskelligt smørbart pålæg og også meget gerne grøntsagsmos med kød eller fisk (hjemmelavet eller mos fra glas). Må også gerne få godt kogte pastaskruer eller lignende - gerne rester fra aftensmaden, Vand af kop.

Og her prøver du så at amme ham (før han puttes til middagslur)

Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, vand af kop.

Aften: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mest moset mad og også lidt mad i stykker og lidt i ...


Annonce

... hånden. Vand af kop.

Tilbydes en godnatgrød som fast del af putteritualet

Ammes før han puttes til natten

Sen aften: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster - skiftes og har måske afføring her og kan så undvære opvågningen på grund af afføring tidlig morgen.

Som du kan se så har jeg ikke sat tider på denne plan og heller ikke skrevet hans lure ind - dette fordi jeg umiddelbart tænker, at det vil ændre sig, når du begynder at give ham maden lidt anderledes sammensat. Det er vigtigt, at du er opmærksom på at skrue lidt ned for fiberindtaget og sikre ham ekstra fedtstof. Det vil også være rigtig godt at give ham grøntsagsmos to gange dagligt (frokost og aften) og grød to gange dagligt (morgen og som del af putteritualet). Og jeg tænker at maden fordelt på denne måde kan give en ændring i afføringsmønsteret og dermed i hans søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis hans opvågninger tidlig morgen skyldes behov for at komme af med afføring der og du får dette ændret, så vil hans søvnrytme naturligt ændre sig og derfor har jeg ikke skrevet tidspunkter og lure ind i planen :)

Med hensyn til storesøster, så vil hun naturligt ikke længere blive vækket, hvis lillebror begynder at kune springe opvågningen over tidlig morgen. Vågner han stadig, så må han naturligvis ind til dig og blive ammet og hjælpes med at sove videre og dette så hurtigt at hun ikke når at blive vækket. Viser det sig at hun stadig vågner, så skal hun naturligvis have lov til at komme ind og sove videre hos jer, så hun ikke oplever at der er forskel mellem de to :)

Det er vigtigt at I fortsat fortæller storesøster "det er bare lillebror, sov du blot videre, vi tager os af det", så hun hører at I har styr på det og hun ikke skal tage del i det der foregår om natten :) Det er på samme måde rigtig fint at holde fast i at hun først står op, når vækkeuret ringer - men det er dog vigtigt at I ikke nægter hende at stige ud af sin seng. Hvis hun har brug for at søge jer, så skal hun naturligvis have lov til det. Hun må også godt ligge og hygge sig i sengen, men hun må ikke være ked af det og må ikke på nogen måde føle det utrygt eller ubehageligt at skulle være i sengen - det skal være rart at være der.

I må forklare hende at hun kan komme ind til jer og putte hos jer hvis hun vågner og ikke kan sove. I må naturligvis også gerne fortælle hende, at hun nogle gange vågnede om natten da hun var en baby, så det ikke kun er lillebror, som gør det. Lige nu fortæller I at I skal ligge hos hende og ofte er på en sofa på hendes værelset og det kan I naturligvis også holde fast i, hvis det fungerer - men hvis hun er meget tænksom, så vil hun naturligt godt kunne føle det uretfærdigt, hvis lillebror må komme i soveværelset og hun ikke må - og hvorfor må hun ikke det? Måske ville en del af jeres natteuro være bedre løst, hvis I købte en boxmadras på ben og satte den sammen med jeres dobbeltseng, lagde en topmadras over alle sengene, så der ikke er nogen revner eller andet, som lillebror kan glide ned i - og så der er plads til jer alle sammen :)

Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, - der er rigtig mange faktorer som spiller ind hos jer og det hele kan ikke løses på en gang, men jeg håber at du kan bruge dette lidt videre :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce