Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise - igen


21. november 2013

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kristine

Tak for dit brev :)

Det er dejligt at høre, at det går bedre med søvnen og at dagsplanen jeg sendte jer sidst har hjulpet :)

I skal naturligvis være opmærksomme på om jeres dreng kan være syg - det kan være forkølelse, kvalme, almen utilpashed - der er masser af virus i luften og han kan sagtens have lidt madlede på grund af dette, uden at I egentlig ved at det er årsagen. Det første tegn på at børn er ved at blive syge, kan sagtens være afvisning af maden.

Deruover så spiller alder og udvikling ind. Han er nu 10 måneder gammel og det er helt naturligt at børn i denne alder viser mere selvstændighed og egen vilje - blandt andet når de skal spise. Når han lukker munden sammen, drejer hovedet, skubber skeen væk - så er det ikke fordi han ikke kan lide maden, men er ofte udtryk for at han vil bestemme selv. Han er samtidig ved at blive så bevidst, at han godt ved at han, ved at knibe munden sammen kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det gør noget ved jer, når han afviser maden og denne reaktion er naturligt spændende at udforske og undersøge :)

Han protesterer sandsynligvis også over at få ble på. Han vil ikke ligge på puslebordet, græder frustreret og stritter imod - igen et tegn på den spirende selvstændighed. Han protestere over huen, hiver den af lige så hurtigt I kommer den på og når I forsøger med støvlerne, så er det også galt. Det er helt naturligt for hans alder og den store udvikling han går igennem.

Forskellen er dog at når han protestere over bleskiftning eller protesterer over tøj og sko, så kan I "tvinge ham". I er stærkere end han er og kan holde ham og gøre det mod hans vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. I kan hoppe og danse, men I kan ikke 'tvinge' ham til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har han mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det er det han gør ...

Nogle forældre begynder at lave anden mad og sørge for specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over ...


Annonce

... bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv. og det er ganske forståeligt, men det bedste I kan gøre er at forsøge at skabe madro.

Det vil være rigtig godt at holde fast i spisetiderne og sætte ham i den høje stol hver gang han skal spise - så han ved at det er spisetid og hvad der nu skal ske og så hans indre ur naturligt begynder at indstille sig på at føle sult og mæthed.

Det vil være rigtig godt at give ham mad i hånden som han kan spise selv, sidde og gumle på, opbløde med spyt osv. Og så følge efter med mad i mindre stykker og mad på en ske. Han kan ikke selv spise med ske endnu, men han kan godt spise med gaffel - så det kan I øve i stedet for skeen.

Det er også vigtigt ikke at give ham for meget af gangen - 2-3 små hapsere og ikke mere, det kan være små bidder af rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, det kan være godt kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, fiskefilet, fiskedelle eller lignende (han må gerne få lidt remoulade på). Og når han har spist 1-2 hapsere, så får han to nye.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan nogle gange være en god idé at fjerne tallerkenen og give ham hapserne på en dækkeserviet i ensfarvet plast eller bruge en voksdug, som kan tørres af. Og i løbet af dagen kan I prøve at tømme opvasker, lægge tøj sammen eller lignende imens han tilbydes lidt mad, så I ikke sidder og kikker på ham, når han skal spise, men netop giver ham madro.

Om aftenen er det på samme måde vigtigt ikke at have en masse fokus på hvad, hvordan og hvormeget han spiser, men forsøge at gøre det til noget hyggeligt for jer alle. I spiser sammen og han får lidt af gangen - og må også gerne smage fra jeres tallerken. Nogle gange vil han måske netop hellere spise, hvis han får mad fra jeres tallerken - også selvom det er det samme :)

Mad med sovs, mad der smager af noget er ofte et hit - kartofler moset med sovs givet af jer på gaffel eller ske og han kan så selv spise frikadellen i stykker:)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce