Svar: Søskende forskellighed

---

Kære Mor til to dejlige børn!

Det er de bestemt - det lyder til at være nogle rigtig skønne, søde og dejlige børn, som bare er vidt forskellige og som derfor også skal opdrages forskelligt. Og det er rigtig svært - tro mig, jeg er der selv :) Men det er også det, som gør det så super spændende, udfordrende, skønt at være forældre. Tænk at to børn, lavet af de samme forældre og med samme gener, kan være så vidt forskellige - det er utroligt.

Og udfordrende - for det er så svært. Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer. For det første, så tror jeg I gør det rigtig godt. Det er ikke noget i det du skriver, hvor jeg tænker "aaarrrggh - hvad har de dog gang i!" :) Det lyder faktisk som om at I tackler tingene ret fint.

I er opmærksomme på at jeres dreng har bliver irriteret, når I har været mange mennesker samlet og at han har brug for ro. Jeg tror måske at jeres dreng er introvert. Det betyder at han vil foretrække at være hjemme. Han har det bedst, hvis han eller I er sammen med få venner eller få personer af gangen. Når I er mange samlet, så skal der ikke meget til før han bliver overstimuleret og tappet for energi. Og han kan også få det sådan der hjemme - han har nogle gange brug for tid og ro til at være for sig selv og han bliver irriteret på sin storesøster, som er lige modsat. Og derfor bliver han nogle gange udadreagerende - han har måske sagt stop eller nej eller med sit kropssprog vist, at han ikke vil det - han har rigtig meget brug for "alene-tid" for at blive ladet op og få fornyet energi og det er vigtigt at lytte til dette og anerkende det behov.

Jeres datter er måske ekstrovert. Det betyder at hun elsker at være ude, at møde og være sammen med andre mennesker. Hvor lillebror tappes for energi, når I er mange sammen, så får jeres datter energi af det. Du kan tydeligt mærke, at hun nyder det og hvis I er hjemme og der ikke sker for nok, så bliver hun som du skriver rastløs. Hun bliver irriteret, begynder at drille sin lillebror, bliver i dårligt humør osv.

Og jeg tænker at det er rigtig vigtigt at I hos jer giver jeres børn de forskelligheder, som de hver især kræver. Nu er de ikke så gamle endnu, men hvis de på den måde er meget forskellige, så vil de også have meget forskellige behov i takt med at de vokser op og det er helt okay. Det er helt fint, der skal være plads til forskellighed.

Storesøster vil måske have glæde af at gå til noget sport. Det kan f.eks. være dans eller gymnastik. Hun vil elske det, fordi der er mange på holdet, som står eller løber rundt imellem hinanden og følger en lærer, høj musik, masser af bevægelse, lyd, snak osv.

Lillebror vil dog slet ikke være til dette. Han vil sandsynligvis være meget mere til spejder, musik, skak ... Ting som ikke på samme måde er voldsomt. Og musik på den måde at han selv spiller et instrument og øver sig, lærer sig det... Det må tiden vise.

I min artikelsamling finder i "Er dit barn introvert eller ekstrovert" - den kan I prøve at læse igennem:)

Men allerede nu kan I godt begynde at overveje om I i hverdagen kan give børnene det de har brug for - kan jeres datter begynde at gå til noget, som tilfredsstiller hendes behov for at komme mere ud og hvor lillebror får lidt alene tid derhjemme imens, sammen med den anden forældre? Kunne I få storesøster til at deltage mere i hverdagen i praktiske ting der skal gøres, så hun kan snakke med jer imens og få tilfredsstillet sit behov for at snakke og dele ting med jer, være selskabelig - hvor lillebror får lov til at være lidt for sig selv og lave det han nu synes, imens?

Det kan også være en rigtig god idé at tale med jeres datter om jeres forventninger til hende, når I skal nogen steder. Naturligvis rose hende for at være åben, deltagende osv. som hun jo er, men også tale med hende om, at det er vigtigt at stoppe igen. Hvis I kan tage en sådan snak med hende før I tager ...

---

---

... af sted, så bliver det naturligt lettere for jer i situationen, hvor det så kammer over og hun vil blive ved og ved og ved, at minde hende om det "kan du huske, hvad vi talte om derhjemme". Træk hende til siden, lav ikke en scene, som hun bliver ked af eller flov over, men tag hende med ud stille og roligt og snak med hende om, hvad I forventer og hvorfor. Og lav nogle aftaler om, hvordan det foregår, når I går tilbage igen.

Med hensyn til det at sidde stille - hvis det er et meget stor problem, som ikke skyldes at hun snakker med hele kroppen og bare gerne vil videre til det næste, så kan I overveje om hun kan have glæde af en pude. Du kan prøve at søge på "Protac Kuglepude" eller en "Togu Dynair siddepude". Du skal også være opmærksom på om det at hun har svært ved at sidde stille skyldes at stolen er for høj - kan hun nå gulvet med sine fødder? Hvis stolen ikke passer hende, så vil hun naturligt sidde mere uroligt. Prøv også at lægge mærke til, hvordan hun sidder - sidder hun med krum ryg? Hvis hun falder sammen i ryggen, så kan hun have glæde af at sidde på en skråpude og det kan hjælpe hende til at sidde mere roligt.

Med hensyn til at sige godmorgen, hej, farvel og tak - så kan I godt tale med hende om dette og hvorfor det er vigtigt. At det ikke handler om at I vil bestemme, men at der er nogle regler, som vi alle sammen skal følge. At vi skal være høflige, for når man er høflig, så kan andre folk godt lide en og de synes det er dejligt at være sammen med en.

Der findes en gammel bogserie om sociale spilleregler - I kan låne dem på biblioteket. De er udgivet på Maaholms Forlag og i serien findes blandt andet bøger med titlen "Jeg er høflig", "Jeg er ærlig","Jeg tager ansvar", "Jeg viser respekt". De er til børn i 5-8 års alderen og det kan være en god idé at læse højt, fordi det så handler om andre og ikke nødvendigvis om hende og stadig får I talt om nogle ting:)

---

---

---

Jeres dreng skal naturligvis have at vide at han ikke må slå, sparke osv. Det er ikke okay at gøre noget, som gør ondt på andre. Og nogle gange er det nødvendigt og helt okay, at I skiller børnene ad og sætter dem på hvert sit værelse. Sådan må det være og det er vigtigt at I så, når der atter er lidt ro på, sætter jer og taler med dem hver især om, hvad der er sket.

Det er dog vigtigt at I er opmærksomme på ikke at give dem roller - det kan meget let blive sådan, at lillebror bliver den lille og stille, som storesøster driller og så flipper han ud ... og storesøster er den stædige som bliver ved og ved. Det er meget let at komme til at sætte roller på børnene, men det er ikke godt i forhold til f.eks. søskende konflikter. Søskende sammenligner sig med hinanden og vil naturligt også måle sig i forhold til deres forhold til forældrene - og hvis vi giver dem roller, så er der en risiko for at det ene barn tænker "far og mor kan bedre lide den anden" eller "far og mor kan bedst lide mig". Så hvis børnene er oppe at skændes og I kommer ind, så ved I ikke præcist, hvad der er sket. Derfor er det rigtig vigtigt at I ikke tager parti.

Det er rigtig vigtigt ikke at tage parti for nogle af børnene. Og ligeså snart du skælder den ene ud og ikke den anden, så tager du parti - og sandheden er at de ofte er lige gode om det. Den ene starter måske konflikten en dag og dagen efter startes konflikten af den anden.

Og det kan godt være at storesøster brokker sig - "det er ikke retfærdigt, han slog mig", "det var ham der startede" osv. en masse hun kan sige, fordi hun er det ældre og som lillebror naturligt også lærer hen af vejen - men uanset hvad, så ved du ikke præcist, hvad der er sket, for du var der ikke. Og derfor er det sådan du svarer "jeg ved ikke, hvad der skete, for jeg var her ikke, men jeg elsker jer begge to højt og jeg forventer at I kan finde ud af det".

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---