Svar: Sorg hos 4-årig eller?
Kære AH
Først - må jeg kondolere, det gør mig ondt at høre, at du har mistet din mor. Dernæst, tak for dit brev og fine beskrivelse af måden I har tacklet det hele på og alle dine tanker.
Det lyder så fint, det du fortæller, og som du skriver, så ville du ikke gøre noget om, hvis du stod og havde valget. Og det er rigtig godt, at I anerkender jeres drengs følelser og behov for at tale om sin mormor, lytter til hvad han siger og prøver at svare så godt I kan:)
Med den alder han har, så vil han naturligt begynde at tænke lidt mere over liv og død og de store spørgsmål vil ofte melde sig "hvad sker der, når man dør?", "er mormor i himlen?", "hvis jeg finder en stige der er lang nok, kan jeg så kravle op til mormor?" eller "hvordan kommer babyen ind i maven?", "Hvordan ved man at babyen skal ud?" ... osv. osv.
Det er naturligt ekstra hårdt for dig, at du samtidig med at du mister din mor, også skal håndtere det savn og alle de spørgsmål din dreng stiller og det lyder som sagt som om at du har klaret det rigtig godt. Og jeg synes ikke, at der er noget i det du fortæller, som lyder forkert eller problematisk.
Når din dreng føler "ekstra dybt", når han er ked af det og I spørger, hvad det handler om og han så svarer "jeg savner hende" eller lignende, så kan han naturligt godt savne hende eller tanken om hende - men det kan også godt være det han kan sige, hvor det er en okay grund til at være ked af det - uden at det nødvendigvis er det han er ked af det over. Han er jo stadig ikke ret gammel og han vil naturligt nogle gange have nogle tanker og følelser, som er rigtigt svære at sætte ord på. Og han har - netop fordi I har været ...
... så åbne og gode til at tale med ham, opfanget at det er okay at være ked af det, når man savner mormor. Og nogle gange når han er ked af det, så bruger han så måske netop dette "jeg er ked af det, fordi jeg savner hende", fordi det så er lettere at svare jer...
Og det er rigtig fint at I nogle gange svarer som I gør "vi savner hende også" og minder ham om nogle af de gode ting "kan du huske dengang vi ...". Andre gange kan det være en god idé at komme med forslag til at tænke på noget andet f.eks. "jeg savner hende også, og når jeg så bliver ked af det, så tænker jeg at jeg vil ... og så er jeg ikke ked af det mere". Forslagene kan være alt fra at "gå en tur, lave mad, tegne en tegning" eller lignende, som måske kan hjælpe ham videre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Atter andre gange kan det være en idé at sige "Jeg savner også mormor og kan blive ked af det, men jeg kan faktisk blive ked af mange ting - nogle gange bliver jeg ked af det, fordi noget på arbejdet har drillet, eller jeg har slået mig eller...", så han hører at der kan være andre grunde til at blive ked af det. Og det kan måske være en måde at spørge lidt ind til, om han har ting som han bliver ked af nogle gange. Og se om han så kan sætte lidt ord på noget af dette.
Han skal lære at tackle de svære følelser og en del af dette er også at kunne blive glad igen. Og nogle gange kan det faktisk hjælpe at spørge ham direkte "jeg kan godt mærke at du er ked af det, hvad tror du der kan gøre der glad igen?" og så tage udgangspunkt i dette - uden nødvendigvis at nævne mormor, men bare være åben overfor de følelser han nu engang har:)
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.