Svar: Storesøster kan ikke lege selv

---

Kære MorMedMere

Tak for dit brev og tanker - jeg vil naturligvis meget gerne give lidt tanker med tilbage:)

Når jeg læser dit brev, så lyder det som om at det egentlig fungerer rigtig godt hos jer - det stiller naturligt lidt ekstra krav til en familie, når der en gang imellem bor et ekstra barn, men når din mands datter er hos jer, så fungerer det, og hun trives godt med sin lillebror og han med hende...

Jeg tænker dog, at det må være rigtig svært at være hende - hvor tit er hun hos jer - hver anden weekend og nogle gange i hverdagen? Det er meget svært at være i jeres familie. Hun ser jo at I tre har hinanden og har noget sammen, som hun ikke er en del af i hverdagen, men far er ligeså meget hendes far, som han er lillebrors far, og hun har naturligt brug for at mærke dette. Og derfor kan du ikke sammenligne med hvordan det ville være og hvad krav du ville kunne stille, hvis hun boede hos jer hver dag, hvis I var en familie på fire - for sådan er situationen ikke. Og hun skal have lov til at have sin far ekstra meget, når hun er hos jer. Hun har ham ikke i hverdagen, men det har lillebror, og det er helt okay, at far prioriterer sin datter, når hun er der.

Naturligvis ikke på en måde, hvor lillebror så kommer til at mangle sin far - men det er vigtigt at hun ikke føler sig som gæst i jeres hjem. Hun skal føle, at hun er en del af jeres familie, og at far er mindst ligeså meget far for hende, som han er for lillebror.

Du skriver at du føler at du "svigter lillebror", fordi han ikke får samme opmærksomhed, når storesøster er der, ligesom du fortæller at du føler at "børnenes roller er byttet om" - og ja det er de måske også, men et eller andet sted, så synes jeg måske at det er okay, netop fordi hun jo ikke er hos jer særlig meget. Du fortæller at du kan mærke at hun "higer efter bekræftelse" og det tror jeg du har ret i - og hun søger den også hos dig. Hun har rigtig meget brug for at mærke at du holder af hende - du er ikke hendes mor, men er en naturlig stor del af hendes liv og hun har brug for at mærke at du ser hende, lytter til hende, vil hende. Og når jeg læser mellem linjerne i dit brev, så virker det lidt som om at du nogle gange er lidt træt af hende. Du synes hun fylder for meget, du synes der bliver gjort forskel på hende og din dreng... og hvis det er rigtigt, så vil hun naturligt også mærke dette. Måske tager jeg fejl ... Men hun kan sandsynligvis godt mærke at dit forhold til lillebror er anderledes end dit forhold til hende, at dine følelser for ham er nogle andre - og det kan naturligt også gøre, at hun nogle gange vil klynge sig lidt ekstra, kræve ekstra voksenkontakt, have behov for at være tættere på. Det kan altså være med til at forstærke det, som egentlig irriterer dig:)

Med den alder jeres datter har, så har familie rigtig stor betydning. Familien er centrum for den 5-6 årige. Hun kan sagtens have venskaber uden for familien, gode venner i børnehave og i skole, men hendes følelsesliv er tæt forbundet med mor og far. Når man er 5-6 år, så har man rigtig meget brug for at have en hjemmebase, det at føle sig hjemme og børn i denne alder elsker familie.

Måske er hun startet i skole? Det giver naturligt nogle ekstra udfordringer. Der er mange nye regler, nye voksne, ...

---

---

... nye børn, nye rutiner og hun er i skolen naturligt mere selvhjulpen, end hun er hjemme. Hun skal klare mange ting selv - både det praktiske i hverdagen med at finde skolebøgerne frem, holde styr på sit penalhus, gå på toilettet, vaske hænder, hente sin madkasse osv. men også forskellige konflikter på legepladsen, situationer der opstår med de andre børn - det stiller store krav til hende og til at klare mange ting. Og det er naturligt trættende, så derfor vil børn i denne alder ofte naturligt virke mere tryghedssøgende og nogle gange "klæbende", når de er hjemme. Deres overskud er mindre, der skal ikke så meget til før bægeret flyder over og de begynder at græde, ligesom mange børn vil have en periode, hvor de helst vil sove hos forældrene om natten.

Mange børn i denne alder vil helst "lege med de voksne". Hun synes ikke det er sjovt at skulle gøre ting selv, hun vil helst, hvis I kan gøre ting sammen. Og det handler ikke nødvendigvis om at I skal lege sammen - men derimod om at være sammen. for børn i denne alder er det meget vigtigt at blive taget alvorligt og regler bliver mere og mere vigtige. De har ofte en stor retfærdighedssans - ting skal være fair. Hvis det oplever noget uretfærdigt, så bliver det naturligt rigtig kede af det. Og netop i forhold til at have søskende, så er det vigtigt med regler og følelsen af at der ikke bliver gjort forskel, at tingene er fair.

Det vil være rigtig godt, hvis I medinddrager hende i små dagligdags ting, så hun f.eks. altid er med til at lave mad fredag aften, hvis hun er hos jer der. Det er altså ikke et spørgsmål om at hun skal underholde sig selv, men et spørgsmål om at I laver ting sammen, så I netop er sammen. Det betyder også, at hvis I har leget med hende og det er tid til at stoppe fordi der skal laves mad, så kan du sagtens forklare hende, at hun gerne må være med og at det vil være rigtig dejligt, hvis hun hjælper dig med maden - så hun oplever at legen ikke slutter, fordi du ikke vil hende, men fordi der skal laves andre ting.

---

---

---

Hun vil sandsynligvis være meget bevidst om, hvad hun kan og sammenligne sig med andre - både børn og voksne. Og hun vil profitere rigtig godt af f.eks. at "kunne finde ud af at lave mad". Det vil være rigtig godt, hvis du prøver at fokusere på hendes særlige styrker og sætter ord på, alt det gode hun gør og alt det gode hun kan og hvorfor hun er noget særligt.

Det kan være en rigtig god idé at give hende alene tid sammen med far (og måske også sammen med dig) - hvor lillebror ikke altid er med. Hun oplever jo som sagt at være væk fra jer flere dage i træk og det kan godt give et stik i hjertet, at mærke at lillebror har det hele, mens hun er hos sin mor ... Hun har naturligt brug for lidt "dig og mig tid" og det kan være en rigtig god idé at planlægge dette. Hvis hun på den måde mærker at hun prioriteres, at far vil hende rigtig meget, så vil hun naturligt også bedre kunne acceptere, at skulle dele far med lillebror:) Ligesom hun naturligt så nok også vil kunne klare at lave noget for sig selv - men dog i nærheden af jer. Netop fordi hun har rigtig meget brug for at føle sig som en del af familien og det at have en familiebase er rigtig vigtigt:)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---