Svar: Vågner efter en time
Kære Olivias mor
Tak for dit brev :) Det er rigtig dejligt at høre, at dagen fungerer langt bedre for jer nu og at du ikke længere behøver gå med barnevognen, for at få Olivia til at sove et lidt længere søvnstræk - super :)
Du fortæller at jeres udfordring lige nu er, at hun ofte vågner en time efter, hun egentlig har haft sin første opvågning. Du fortæller også at hendes første opvågning ofte ligger kl 23 eller kl 01/02.
Jeg tænker umiddelbart at det vil være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at give hende mælk til fast tid hver aften. Det kunne være kl 23 - før du selv går i seng. De aftener, hvor hun vågner af sig selv, så er det rigtig fint, men du kan godt forsøge at lægge hende til brystet, også selvom hun ikke umiddelbart giver lyd fra sig. De fleste børn kan spise mere eller mindre i søvne, så hvis du tager hende op, lægger hende til brystet og fylder hende op, før du selv skal sove, så kan du være heldig at hun sover et længere søvnstræk derefter. Man kalder dette for et "drømmemåltid" og det kan hos nogle børn have en rigtig god effekt:)
Nogle vælger også at give en flaske sen aften - den kan jo også gives af far og det kan gøre at du måske kan gå lidt tidligere i seng. Samtidig kan mme mætte lidt mere end modermælk og det kan derfor i nogle familier betyde at nattesøvnen igen bliver lidt længere, før barnet melder sig igen. Nogen garanti er der ikke, men det kan ...
... overvejes:)
Og så er det også sådan, at der sker rigtig meget udviklingsmæssigt med din datter lige nu, og det er fint, at du har lagt hende på eget værelse, da du oplever at I forstyrrer hinanden. Du skal dog naturligt overveje, om det betyder at hun når at vågne for meget op, før du reagerer og derfor ikke kan sove igen - hvis det er tilfældet, så kan det være en idé at I sover i samme rum, fordi du naturligt med det samme hun grynter lidt, kan være der, berolige og hjælpe hende videre i søvnen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med til udviklingen hører også at nogle børn - især i 5-7 måneders alderen kan få en periode hvor de pludselig vågner om natten. Ikke fordi de er kede af det, men det virker snarere som om at de udnytter de mørke og stille nattetimer til at øve lyd. De vågner, ligger og pludrer, har lange samtaler med sig selv. Det er en udviklingsmæssig ting, som stopper igen - det er en periode og det kan nogle gange hjælpe at vide dette:) og så længe hun ikke er ked af det, men ligger og hyggepludrer, så er det okay. Frustrerende for dig - ja - men okay:)
Hvis hun på nogen måde bliver ked af det, så skal du naturligvis tage hende op, berolige og betrygge og hjælpe hende videre i søvnen igen. Evt. amme en ekstra gang, putte med hende eller lulle hende videre i hendes seng - gøre det, som du umiddelbart fornemmer at hun har brug for og som vil hjælpe hende videre.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S