Svar: Tilberedning af babymos
Kære Mette
Det lyder som en stor og dejligt dreng I har jer og som om at du godt kan begynde med lidt smagsprøver på lidt grød eller grøntsagsmos :)
Jeg anbefaler at du starter op om dagen f.eks. til frokost. Du kan godt bruge grøntsager fra aftenen før eller du kan koge dem direkte før de skal spises. Du kan også starte op med grød og når det så bliver tid til to måltider dagligt, så kan du give grøntsagsmos om aftenen og lade udgangspunktet være de grøntsager I voksne også spiser.
Både grøntsagsmos og grød kan holde sig et døgn i køleskabet. Hvis du gerne vil lave det klar før det skal spises, så vil jeg anbefale at du laver en mos eller grød færdig og som du blot skal varme op - enten i gryde eller i mikrobølgeovn. Hvis konsistensen er blevet lidt for fast, så kan du tilsætte lidt modermælk eller modermælkserstatning under opvarming til konsistens er mere rigtig.
Grøntsagmos og grød serveres normalt lunt, hvor frugtmos godt kan serveres køligt. Du kan f.eks. godt komme frugtmos direkte fra køleskabet på en lun grød, så bliver det naturligt lunet lidt op af grøden. Frugtmos på glas, kan dog også serveres, hvis I er på tur og du behøver ikke at opvarme det. Det samme gælder grøntsagsmos på glas - det behøver ikke nødvendigvis opvarmning, men generelt smager mos naturligt bedst, hvis det er lunet, og det er vigtigt, at den mad du serverer for din dreng smager godt :) Det har naturligt betydning for hans lyst til at spise, og det at han kommer godt igang med skemaden:)
Skal I i byen, vil det være rigtig godt, hvis I kan opholde jer et sted, hvor du har mulighed for at lune og servere mad til ham :)
Med hensyn til mælk så kan du både malke ud og bruge modermælk, du kan også vælge at bruge modermælkserstatning. Lige når man starter op med skemad, så kan det nogle gange være en fordel at malke ud og bruge modermælk, fordi det så minder lidt om det han er vant til at få. Det kan virke mindre hårdt for hans mave og hans smag.. men hvis han ingen problemer har med maven, så er der ikke noget i vejen for at du bruger modermælkserstatning i grød og mos. Det er praktisk i hverdagen.
Hvis du vælger at malke ud, så kan det være en god idé at gøre det imens han sover. ...
... Der skal ofte bruges ca ½ dl mælk i en lille portion grød, så der vil stadig være mælk nok til ham, når han vågner og har brug for at blive ammet igen. Du kan derfor f.eks. malke ud under formiddagsluren og gemme den udmalkede mælk i køleskabet og så bruge den til den grød eller mos du laver til frokost.
Vælger du at bruge modermælkserstatning, så kan du købe mme på brik eller du kan købe pulverformig modermælkserstatning. Vælger du at lave grød eller mos udelukkende på modermælkserstatning, så skal du ikke tilsætte ekstra fedtstof. Vælger du at lave grød og mos på modermælk eller med både vand og modermælkserstatning, så skal der tilsættes ekstra fedstof i hver portion grød eller mos.
Du bør holde lidt igen med mængde af skemad også selvom han sluger maden og er rigtig glad for det. Til at begynde med er det smagsprøver til max ½ dl af gangen. Dette for at hans mave vænnes til det stille og roligt og også for at han stadig får mælk nok. Det er vigtigt at skemaden ikke tager pladsen op for mælken, men supplerer hans vanlige mælkeindtag. Hans behov for mælk/væske er stadig stort og hvis han får så meget skemad om dagen, at han ikke dier nok ved brystet, så vil han naturligt begynde at spise hyppigere om natten og det er naturligt uhensigtsmæssigt både for ham og for dig :) Derfor er det bedre at holde mængden på ½-¾ dl skemad og han så tager imod brystet, end at give ham 1-1 ½ dl skemad eller mere og han så afviser brystet eller ikke drikker nok.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må gerne bruge vand fra den kolde hane, med mindre I har privat vandboring. Du bør lade ca 200 ml vand løbe ud, før du tager noget fra til din dreng. Det er stadig små mængder han skal have, han kan drikke vand af et snapseglas og stille og roligt vil han lære at drikke på denne måde.
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides du igennem det hele, fra de første smagsprøver til større portioner, til mad i stykker og familiemad. Fra 4 måneder til 18 måneder. Der er opskrifter, dagsplaner, et fødevareregister, hvor du kan slå stort set alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad din dreng må få og hvornår ...
Rigtig god appetit - og forsat held og lykke:)
God jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder