Svar: Hvornår må baby stimuleres med legetøj, musik osv
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er ganske rigtigt at jeres datter har allermest brug for jer forældre. Hun har brug for jeres kærlighed og omsorg og brug for at I pludrer med hende, smiler til hende, kærtegner hende osv. Hun elsker at mærke at I er der, lytte til jeres stemmer, mærke jeres berøring :)
Hendes sanser bliver virkelig brugt - hun smager, ser, lytter, rører og verden kan naturligt let blive for overvældende, fordi alle sanser er i brug hele tiden. Derfor har hun brug for små pauser, brug for at I hjælper hende til ro, brug for lov til at sutte, putte, sove. Sker der alt for store skift i hendes hverdag, så bliver hun let overstimuleret. Og det er sandsynligvis derfor jeres sundhedsplejerske har sagt, at det vigtigste er nærhed og kontakten med jer.
Nu hvor hun er 4 uger gammel, så vil I sandsynligvis begynde at kunne mærke at der falder lidt mere ro over amningen. Hun begynder måske at sove nogle lidt længere lure. I begynder at få lidt overblik over dagen, kører nogle ture med barnevognen og I er stille og roligt ved at vænne jer til at være forældre :) Og nogle gange kan det næsten virke som "stilhed før stormen", for i 5-6 ugers alderen oplever mange forældre en urolig periode.
Her vil jeres datter være meget opmærksom når I taler, efterligne jeres pludrelyde, I kan se at hun lytter og prøver at skelne forskellige lyde. Hun vil i denne alder begynder at kunne se farver (indtil nu ser hun sort/hvid) og former ...
... - hun begynder f.eks. at kunne genkende puslepladsen, hvor hun bruger en del tid hver dag. Og alt det nye hun nu oplever, evnen til at se længere og se flere detaljer, giver naturligt en uro især sidst på dagen. Derfor vil børn i denne alder godt kunne græde lidt mere end man ellers har oplevet og det er normalt - igen skal hun hjælpes til ro og skærmes, hjælpes til at sove og koble fra:)
Jeres datter har naturligt brug for jer, for at I pludrer med hende, brug for at kikke på jeres ansigt, efterligne jeres smil til hende osv. Men hun må også gerne ligge lidt for sig selv, kikke på små ting I hænger op, som naturligt vil fange hendes blik mere og mere. En bestemt sang I synger eller en musikuro I trækker op, hver gang hun skal sove, kan på sigt give genkendelighed og dermed ro. Det kendte er trygt for hende. Og netop en sang eller lidt musik kan i nogle familier være en rigtig god måde at få lidt ro på om aftenen i 5 ugers alderen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så stille og roligt kan I altså godt nu begynde at stimulere hende med lidt rangler, musik, ophængte ting osv. men det skal naturligvis være et supplement til jeres mimik, kærtegn, pludren :)
Jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling". I den fortæller jeg uge for uge, måned for måned, hvad der udviklingsmæssigt sker med jeres datter og hvordan hun oplever verden og hvad behov hun har :) Det kunne måske være et julegaveønske...:)
Fortsat held og lykke - og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.