Brev:
Ved at skifte søvnmønster
Hej Helen,
Så er vi her igen:)
Min søn er nu snart 4 måneder og har den første tid været rigtig nem. Dejligt. Mærker at han nu radikalt er ved at skifte mønster, og det er altså lidt hårdt for moren, som vist havde det lidt for godt.
Han sover fortsat 3 lure om dagen, men de varer kun mellem 20 min og 1 time. Jeg kan godt få forlænget hans middagslur ved at trille ham, når han vågner efter ca 30 min, men så må jeg blive ved med at gå i halvanden time, så han totalt kommer op på to timer. Så snart jeg stopper op vågner han. Jeg er så nervøs for at vænne ham til at han må trilles hver gang han skal sove. Tidligere kunne han fint sove 2-3 timer uden at røre hans vogn overhovedet.
Selvom han spiser før han bliver puttet kan han vågne med et skrig efter 30 min og falder først til ro, hvis han kommer til brystet igen. Det kan da ikke passe. Han spiser fint og længe når han spiser, så synes det virker lidt voldsomt.
Om natten ...
... har han også ændret rytme. I og med at han sover så lidt i løbet af dagen må jeg putte ham meget tidligt og efter dejligt aftenbad får han bryst ved 18tiden og sover som regel i egen seng kl 19. Jeg har nogle gange lagt ham til i søvne før jeg går i seng ved 22 tiden men er samtidig lidt nervøs for at skabe et behov på dette tidspunkt som han egentlig ikke har. Han skulle jo gerne op og sove 5-6 timer i stræk. Nu vågner han så istedet med 23-23.30 og derefter går der max 2 timer mellem hver amning, så jeg får jo ikke så meget sammenhængende søvn. Da jeg gav ham mad kl 22 så vågnede han først ved 1-2 tiden igen, men så får han jo aldrig lært at sove mere end 3-4 timer sammenhængende.
Hvad synes du om alt dette? Er det fordi han snart er klar for grød og er sulten eller er det bare på grund af alderen, har jo læst at meget kan ændre sig ved netop denne alder, men vil jo gerne have ham på ret spor igen...
Med venlig hilsen
Pernille
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder