Svar: Af med nattebleen
Kære forældre
Tak for jeres brev :)
Det er helt naturligt at jeres dreng er blevet renlig om dagen, før han er det om natten, og det er faktisk også helt normalt, at han i en alder af 5 år, stadig har brug for sin natble. 70% af de børn der tisser om natten, stopper med dette før de bliver 7 år og jeres dreng har måske brug for mere tid :)
Undersøgelser viser at piger er lidt hurtigere end drenge til at udvikle blærekontrol og man ved ikke helt hvorfor der er denne forskel. Undersøgelser viser også at det er arveligt, så hvis mor eller far har haft tendens til at tisse i sengen om natten - eller nogle af jeres søskende har haft dette problem, så kan det ligge i generne og således være en del af forklaringen på at jeres dreng også tisser om natten. Hvis en af jer forældre har haft det man kalder for "ufrivillig natlig vandladning", så er der 40% risiko for, at jeres børn også får det.
Vandladningen om natten styres af et hormon - det antidiuretiske hormon (ADH). Dette hormon udskilles fra hjernen, når vi sover og det nedsætter vores produktion af urin. Nogle børn er længere tid om at udvikle dette hormon og kan derfor ikke holde sig om natten. Og jeres dreng kan derfor sagtens være moden og rigtig godt med på alle punkter - men dannelsen af det antidiuretiske hormon har han ikke indflydelse på - og derfor kan han godt tisse i sengen om natten.
Nogle børn har også en blære, som ikke kan rumme den mængde urin, som de producerer om natten. De tisser så meget, at blæren løber over. Hvis det er problemet, så vil man ofte opleve at barnet tisser meget hyppigt i løbet af dagen, netop som tegn på at blæren ikke kan rumme ret meget urin. Det er ...
... noget man kan træne op.
Så er der også nogle børn, hvor de impulser der skal sendes fra blæren og til hjernen om at blæren er fuld og barnet skal tisse - går lidt langsomt. Og barnet vågner derfor ikke ved at blæren er fuld. Hjernen skal få barnet til at føle tissetrang, vække barnet, så barnet kan gå på toilettet og tømme sin blære - men barnet har endnu ikke udviklet den evne.
Det er rigtig vigtigt at I ved, at jeres dreng ikke tisser i sengen, fordi han ikke gider gå på toilettet eller synes det er lettere på den måde - der er ingen børn, som har lyst til at tisse i sengen om natten, og han gør det ikke med vilje. Han har brug for tid og er ikke klar endnu, og det er derfor vigtigt, at I ikke presser ham, ligesom det er vigtigt, at I sørger for at han ikke føler sig forkert.
Giv ham en god natble på, som kan holde ham tør. Man kan købe bleer til større børn, så han stadig har en ble på, som passer og som han måske også synes er lidt smart. Spørg på apoteket og læs også på drynites.dk
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og drøft det så med jeres læge, næste gang I skal have jeres drengs tjekket. Nu hvor han lige er fyldt 5 år, vil det være fint lige at få en tid hos lægen, hvor jeres dreng bliver målt, vejet osv. og hvor I så kan tale med lægen om ufrivillig natlig vandladning og aftale, hvordan I skal forholde jer.
Man kan, når det skønnes relevant, starte forskellige behandling op. Man kan behandle med ringeapparat og man kan også behandle med medicin. Det skal alt sammen aftales gøres i samarbejde med lægen. Lige nu lyder det dog som om at han skal have lidt ro og lidt tid :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god jul til jer alle :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.