Annonce

Annonce

Svar: Sove om aftenen


3. januar 2014

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Louise

Godt nytår! Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om at din datter trives rigtig godt og som om at I har haft nogle gode rutiner, der har fungeret godt for jer begge. Hun har været i dagpleje siden hun var 5 måneder og er vant til der at blive lagt til at sove uden at få brystet og du har sikret hendes behov for mælk og nærhed, når I har været sammen hjemme. Det er super fint.

Hun er så blevet syg ,hvilket naturligt har øget hendes behov for brystet og din nærhed og det har været vigtigt for hende at have dig tæt på - og modsat, du har sandsynligvis også haft brug for at have hende hos dig, fordi du så bedre har kunne observere hende og hvordan hun havde det - helt som det skal være:)

Nu er hun i separationsfasen. Det betyder at hun har rigtig meget behov for at kunne se dig, for at vide at du er der og at hun ikke er forladt. Samtidig er hun måske begyndt at krav og det betyder at hun ikke længere sidder så meget på skødet, hun har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen. Og så er hun jo adskilt fra dig i dagtimerne, når hun er i dagpleje:)

Men behovet for nærhed har hun stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over hende, hvor hun skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger hun ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig fint at du her prioriterer at lægge dig med hende og lader hende falde i søvn ved siden af dig - så hun får kontakten og nærheden, føler sig tryg og rolig, ved at hun bliver passet på og mærker at du er der.

Hun har også en større motorisk uro og øver sig i at kravle både når hun er vågen og når hun sover. Derfor karter hun rundt om natten og får sig lagt i nogle stillinger som hun ikke selv kan komme væk fra og har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade hende karte rundt, lige trække tiden lidt, lade hende trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få hende videre i søvnen.

Med den alder hun har, så vil hun normalt have behov for 3 amninger i døgnet og stille og roligt skrues ned til 2 amninger. Det vil umiddelbart være rigtig fint, at du således ammer hende aften og sen aften og på den måde sikrer hendes behov for mælk. Om eftermiddagen kan hun trappe ud af amningen og i stedet få et mellemmåltid.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 6.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 8-8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til Formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, pastaskruer, grøntsagsmos - må også gerne få varm mad til frokost. Vand eller sødmælk af kop.

Puttes til Middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Evt. en portion tykmælk med revne æbler eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter, der skal være mad som smager af noget og både mad i stykker og moset mad. Mad i hånden. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød ca 19.30, mælk eller vand af kop, får børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23: Ammes rigtig godt fra ...


Annonce

... begge bryster og sover herefter videre.

Du må stadig gerne amme hende, når hun skal sove og det er rigtig fint, hvis du lægger dig med hende i din seng og ammer hende der og således hjælper hende til ro. Jeg vil dog anbefale dig, at du forsøger at lirke brystet ud af munden på hende, får hun sover helt, så hun stille og roligt lærer at overgive sig til søvnen, uden at brystet er i munden. Hun skal stadig ammes, men ikke sove med brystet.

Det vil således være rigtig fint, hvis I kan nå dertil, hvor du lægger dig med hende, ammer hende og hun så slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn.

Har du mulighed for at koble hendes tremmeseng til din seng? Hvis du kan fjerne tremmerne fra den ene side og koble sengene sammen, naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så kan du på den måde forlænge din seng i bredden. Hun kan stadig ligge ved siden af dig, du kan lægge en hånd over på hende, berolige hende osv. men hun ligger i sin egen seng og lærer at sove i den, samtidig med at hun får kontakten og roen fra dig.

Du kan altså stille og roligt vænne hende til at sove uden brystet i munden, forlænge afstanden mellem jer rent fysisk, så hun kan sove mere og mere på afstand af dig, men stadig, hvor du kan lade hende mærke, at du er der, fordi du kan lægge en hånd over på hende osv. Du kan godt til at starte med lade hende falde i søvn i din seng og lade hende ligge der indtil sen aften, hvor du så ammer hende igen og derefter flytter hende over i egen seng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hendes behov for at søge brystet om natten vil naturligt blive mindre, når hun finder ud af at falde i søvn uden at have brystet i munden. Når og hvis hun vågner og søger brystet om natten, så vil det være rigtig godt at du øger hendes indtag af mælk og mad om aftenen. Derfor skal hun have en godnatgrød, som sikrer hende ekstra mæthed. Den serveres adskilt fra aftensmaden og som en fast del af hendes putteritual og den serveres i køkkenet.

Derudover skal du prøve at vurdere, når hun vågner, om det er brystet hun har brug for eller om du kan hjælpe hende til at finde ro med stillingsskift og beroligende hænder og således hjælpe hende videre i søvnen uden at tage hende for meget op... Hun er som sagt i separationsfasen og det gør at hun lige nu søger dig ekstra meget, men det er vigtigt at hun ikke per automatik tilbydes brystet.

Når hun kun kan komme videre i søvnen med brystet, så må du forsøge at gøre det så kortvarigt som muligt. Det vil sige at du skal lade hende die, men forsøge at lirke brystet ud af munden på hende, så hun ikke får for meget mælk, men netop lærer at undvære det. I starten søger hun naturligt brystet igen, og det får hun, dier igen, falder til ro og du lirker det atter ud. Det skal du måske gøre 5 gange, måske 7 gange, og det er helt okay.

Samtidig med at du gør dette, så beroliger du hende ved at holde hende i hånden, kærtegne hende, holde din hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig, så hun lulles lidt, beroliges lidt og stille og roligt skal hun så lære at komme videre i søvnen netop med disse kærtegn og uden at du behøver give brystet. Brystet lirkes altså ud, og erstattes af de andre ting og stille og roligt kan brystet helt undværes - og hun kan beroliges med din hånd, imens hun ligger ved siden af dig, gerne i sin seng koblet til din seng.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce