Svar: Hjælp til at skifte søvnstadie
Kære M & A
Tak for jeres brev - og godt nytår :)
Dejligt at høre, at I kunne bruge mit tidligere svar og at det gav lidt ro med på vejen:)
Med den alder jeres dreng har nu, så minder hans søvn meget om den søvn vi voksne sover - han har på samme måde som os flere stadier i sin søvn. I stadie 1 og 2 øger barnet især sine motoriske færdigheder og humøret bliver bedre. I stadie 3 og 4 styrkes primært barnets hukommelse og immunsystem, væksthormon udskilles, knogler og muskler bliver styrket og opbygget, appetitten reguleres osv.
Under REM søvnen, som man kan kalde for det femte søvnstadie, hvor barnet drømmer, vil jeres dreng bearbejde alle dagens oplevelser. De vil blive sorteret og lagret i hans hjerne og han "bliver klogere af at sove" :)
Nogle børn har rigtig svært ved at skifte mellem de forskellige stadier. De vågner op og har brug for at vi hjælper dem til at komme videre - det kan være ved at vugge dem, kærtegne dem, vippe dem lidt i barnevognen eller lignende og så sover de trygt videre igen. Andre børn har lettere ved at skifte søvnstadie - børn er forskellige og ja - nogle børn har brug for mere hjælp end andre, nogle børn lærer det også hurtigere og andre senere og til en vis grad må man vise tålmodighed:)
Det har betydning for vores skift fra et søvnstadie til et andet, hvordan vi er faldet i søvn. Det er sådan at vi alle sammen vågner mellem 10-15 gange hver nat, hvor vi flytter os om på den anden side, sparker dynen af, putter os ind til vores partner, tager dynen på, triller om på maven osv. Og når vi har disse små opvågninger, så registrerer vi ofte også at alt er, som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi roligt videre, hvis det ikke er det, så vil vi ikke kunne sove.
Jeg plejer at sammenligne det med at I forældre falder i søvn ved siden af hinanden og i løbet af natten, så vil I putte jer ind til hinanden -men hvis den ene af jer mangler, hvad sker der så? Så vil I begynde at vågne lidt op, I vil ligge og lytte "er han/hun mon på toilettet?", I vil måske vågne yderligere op, kalde, og tilsidst stige ud af sengen for at lede efter den der er væk - fordi jeres partner jo skal være der. Det er utrygt, hvis personen pludselig er væk. Han eller hun var der jo, da I faldt i søvn og skal derfor også være der, når I vågner op i løbet af ...
... natten.
Det handler om det der kaldes søvnassocationer. Det er de faste rutiner eller ting, vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget og være i tæt favn med mor eller far. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
De rutiner, de vaner og ritualer vi har, når vi putter vores børn - måden de falder i søvn på, er altså vigtige for deres evne til at komme videre i søvnen, når de skifter fra et søvnstadie til et andet.
Og en bamse eller putteklud, som I forsøger at putte jeres dreng med nu, er en rigtig fin søvnassociation. Det er en rigtig god idé, fordi den gør ham uafhængig af jer. han kan putte sig med den uanset om han puttes hjemme eller ude, af jer eller af en anden og det er tryghedsgivende for ham - bamsen kan følge ham altid, hvilket I jo ikke kan. MEN - de fleste børn er dog mellem 12-18 måneder før de begynder bevidst at bruge deres bamse eller klud - der sker dog ikke noget ved, at I introducerer den nu, I skal bare ikke forvente at han kan berolige sig med den endnu:)
Han vil altså stille og roligt kunne lære sig selv at komme videre i søvnen, når han har sine små opvågninger om natten. Han vil naturligt også blive mere bevidst og registrere flere og flere ting - f.eks. at han ligger i sin seng, at han er på sit værelse, har sin sovebamse osv. omkring sig - så han mærker at alt er som da han faldt i søvn og at han derfor roligt kan sove videre:)
Jeg håber ovenstående giver lidt forklaring med på vejen, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.