Brev:
Kan ikke falde til ro og sove, vågner og vil ammes
Kære Helen,
Først og fremmest tak for en god brevkasse som vi har brugt meget og har også købt en del af dine bøger og læst med stor interesse.
Vores søn er nu snart 5 mdr og udvikler sig og vokser fint. Han vejer 7.4 kg og vi er begyndt at give ham rismelsgrød til frokost, som han spiser godt af. Om dagen er han ret nem både mht søvn, spisning/amning, da han er nem at aflæse og der kører det mere eller minde i en fast rutine, hvor han tager en kortere lur om formiddagen og en længere om eftermiddagen. Det er dog om aftenen og natten udfordringerne ligger.
Amningen har ikke altid være ligetil, men nu ammer jeg ham næsten udelukkende, selvom jeg troede jeg ikke havde mælk nok. Har aldrig haft meget brystmælk, mine bryster føles aldrig spændte, jeg behøver ikke at gå med ammeindlæg, kan ikke mærke når mælken løber til, skal virkelig presse for at se om der kommer mælk ud og har prøvet at malke ud og får højst 40 ml fra begge bryster. Så det undrer mig der er mælk nok, men nu ammer jeg ham udelukkende og særlig meget om aftenen og natten, så han har nok oparbejdet min produktion.
For at give et bedre indblik ser en typisk dag sådan ud hos os:
Ml Kl 8-9 vågner og vil som regel ikke spise noget, tænker han er fyldt op efter nattens mange amninger. Vi hygger, snakker pludrer, synger og han ligger på maven.
Kl. 10-10.30 ammes og puttes til sin formiddagslur sover ml 45 min og 1.5 time
Kl 12.30 rismelsgrød med ske han spiser næsten en hel portion samt lidt vand af kop
Kl. 13.30-14 puttes til sin lange eftermiddagslur hvor han som regel sover ca. 3 timer udenfor i barnevognen
Kl. 16.30-17 vågner fra lur ammes og vi laver ikke det vilde om aftenen udover at han ammes og vi snakker pludrer med ham.
Kl 19.30-20 forsøger at putte ham, da han viser første træthedstegn, gaber, gnider sig i øjnene og vender hovedet væk. Vi har et særligt putteritual med bamse der spiller den samme sang igen og samt liggende amning hvor han næsten falder i søvn ved brystet. Han vågner dog meget hurtigt op efter en power nap på ca 10 min og er svær at få til at sove videre, selvom han er i soveværelset, hvor der er mørkt/dæmpet lys, helt stille og jeg ligger mig ind til ham og forsøger at amme ham eller bare ligger hos ham. Sådan kan vi ligge i flere timer.
Kl. Ca 23 nogle gange senere falder han endelig i søvn efter gentagne amninger, samt hvor han ligger og spjætter med arme og ben og er også på det seneste begyndt at blive meget ked af det, når han bliver lagt ned i sengen, hvor han begynder at græde rigtig meget, og det hjælper at tage ham op og sidde med ham eller gå rundt med ham.
I løbet af natten vågner han et utal af gange ml 3-7 gange. han starter med blot at ligge uroligt, og har fundet ud af, hvis man ikke ammer ham straks, begynder han at græde og vågne helt op. Han ligger ved siden af mig i sengen, så jeg hurtigt kan amme ham liggende inden han vågner alt for meget op.
Om natten sover han ml 1-2 timer ad gangen men om dagen sover han fint især i barnevognen når vi går tur udenfor. Sørger for at hans sidste lur ikke ligger for sent så han ikke kan sove om aftenen.
Jeg synes også jeg sørger for at der ikke sker for meget i løbet af dagen så han bliver overstimuleret, men det er selvfølgelig en balancegang mellem at han skal stimuleres men ikke for meget. Men selv på dage hvor vi bare har været hjemme og hygget og det har kørt som det plejer har han meget svært ved at falde til ro om aftenen og sove om natten uden de mange amninger,
Om dagen er han som regel glad og smiler/griner, pludrer og ved opmærksom og nem, det er efter hans eftermiddagslur det starter. Har også prøvet at bade ham om aftenen, hvilket han godt kan lide og for at få ham til at falde til ro. Det hjælper også til dels for han falder i søvn tidligere ved 20 tiden men for blot som sædvanlig at vågne hurtigt op igen efter en lille power nap.
Tænkte også på om han er ordentlig mæt og fyldt op om aftenen, men om dagen går det jo fint nok med at amme ham. Måske tager han ikke ...
... ordentlig fat og kan have ham mistænkt for blot at hygge sutte fordi det er trygt at ligge ved brystet og sjat spise, så han kun slukker tørsten men ikke spiser sig mæt for at kunne sove ordentligt. Så han små spiser og små sover sig igennem aftenen, og kan på den måde være vågen i 5-7 timer med en lille power nap ind imellem og nogle gange helt uden. Så kan godt forstå han tilsidst bliver overtræt, og har svært ved at falde til ro og i søvn. Synes ellers jeg prøver at aflæse ham og tager ham når han viser træthedstegn og putter ham med samme putte ritual, men lige meget hjælper det.
Han vil ikke tage sut selvom han tidligere godt har ville og flasken afviser han helt, bliver ked af det når vi prøver. Tænker at man kunne supplere med flaske og fylde ham op om aftenen inden han skal sove, og så amningerne ikke tager flere timer og han bare ligger og hygge sutter. Når vi en enkelt gang har fået ham til at tage flasken, så spiser han nemt 120-150 ml. Det er lidt lige meget om det er mig eller min kæreste der prøver at give ham flasken og også om vi giver ham den i sofaen eller i sengen hvor han skal sove, han vender hovedet væk og bliver ked af det, og synes det er svært for vil heller ikke tvinge den i ham. Men sjovt nok har han tidligere gerne ville have flaske, og troede da, at han valgte flasken fremfor brystet, men nu har det vendt.
Måske har han bare svært ved at falde til ro og lukke af for dagen og give sig hen, så vil rigtig gerne høre, hvad vi kan gøre for at hjælpe ham, og for at lette aftenerne samt nætterne, så han begynder at kunne sove bedre, længere og mere fast.
Vi har også overvejet om det måske hjælper når han begynder at få mere fast føde f.eks mos til aftensmad, eller om det ikke vil have nogen indvirkning på aftenen og natten og hans urolighed og søvn?
Synes virkelig vi har prøvet alt og det synes ikke at blive bedre snarere tvært imod. De sidste aftener/nætter har han grædt mere end han plejer og vil slet ikke ligge ned, hvorefter han efter timers kamp overgiver sig og falder i søvn, men vågner stadig et utal af gange om natten. Er stoppet med at tælle og holde styr på nat amningerne for det flyder ud i et efterhånden. Vil også gerne have ham til at sove i sin egen seng som står op ad min side af sengen, men så længe han ammes så meget om natten, så er det bare nemmere at have ham liggende ved siden af på min side, så jeg nemt kan rykke mig hen til ham og amme. Man sover dog ikke optimalt sådan, for han ligger meget uroligt om natten og fylder en del.
Et andet spørgsmål om lidt det samme er at han nogle gange kan begynde at skrige/græde vildt meget om aftenen og vågne op med et skrig om natten. Det plejer han ikke og intet hjælper udover at tage ham op og trøste ham, men der går noget tid førend han falder til ro. Måske har han mareridt om natten og om aftenen er han garanteret overtræt.
Synes det begynder at blive hårdt med de lange aftener og nætter samt de mange amninger, da det har stået på nu i en mdrs. tid. Jeg laver ikke mere planer om formiddagen, fordi jeg er helt smadret når han vågner og forsøger at tage mig en formiddagslur sammen med ham, og om aftenen laver vi heller ikke det store ihvert fald ike udenfor hjemmet, da jeg helst vil være hjemme med ham, når han er så urolig.
Er der noget vi kan gøre for at få ham til at falde til ro om aftenen og sove tidligere og bedre? kan det være fordi han er sulten han ikke vil sove, tidligere da vi supplerede med flasken sov han meget bedre og sov for det meste ml. 3-5 timer i træk om natten. Hvordan undgår vi at han bliver overtræt og får ham puttet i rette tid, selvom vi virkelig holder øje med ham og forsøger at aflæse hans signaler og putter ham inden han synes for træt og endda har samme faste putte ritual?
Vil det hjælpe at begynde at give ham mos til aften? Skal jeg prøve at få faderen/min kæreste til udelukkende at give ham flaske om aftenen for at fylde ham op? Ja spørgsmålene er mange ser meget frem til dit svar og som altid gode råd.
Kærlig hilsen
Den trætte mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
17. august 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar vedr. min søn, som sover for lidt...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika