Svar: Hvor mange aktiviteter ad gangen?
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Du har helt ret, det er helt rigtigt tænkt - din datter behøver ikke gå til både babysvømning, babyrytmik, babymusik, babyyoga osv. osv.
Det allervigtigste for hende er kontakt og samvær med dig. At være tæt på dig, mærke dig, pludre med dig, tumle med dig, lege med dig. I skal være sammen så meget som muligt, og du skal stimulere hende i hverdagen - f.eks. udnytte puslepladsen til et spændende sted, hvor I bruger tid, snakker og pludrer. Ligesom du skal lægge hende på maven hver dag, hjælpe hende med at bruge sig selv motorisk, cykle med hendes ben osv. Du skal bruge dig selv, dit ansigt, din stemme og krop - det er god stimulation.
Derudover skal du naturligvis tage op at handle, tage i mødregruppe og du må også gerne starte på babysvømning en gang om ugen. Og I kan naturligvis også have gæster eller en gang imellem tage på besøg hos familie og venner. Men det er vigtigt at hun også får pauser i hverdagen. Det er godt, hvis der ikke sker en masse aktiviteter hver dag, ligesom det er godt, hvis du sørger for at give hende mulighed for at koble fra.
Netop i 8-10 ugers alderen oplever mange forældre at deres barn ændrer sig lidt. Din datter er nu mere bevidst og langt mere intens i sin kontakt. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med hende, hun følger meget mere med og vil virke meget opmærksom på, hvad der sker omkring jer.
Hendes gråd ændrer sig. Nogle gange er det lettere for jer at skelne, ...
... hvorfor hun græder - det er lettere at tyde nu, om hun er sulten, træt, vil holdes op, gås lidt rundt med osv. Hendes signaler er tydeligere nu og hun er lettere at aflæse og samtidig så er der også perioder, hvor hun bare virker rigtigt ked af det og hvor intet af det I forsøger tilsyneladende hjælper ... Ofte sidste på dagen, hvor roen skal falde over den lille familie, der skal ikke så meget til at hun bliver ked af det, hun bliver let overvældet af verden og alle de nye stimuli hun får.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun oplever et bombardement af sanser - lys, lyd, føle, smag, alt opleves intenst og hun bliver naturligt let overstimuleret. Små børn på 2 måneder mestrer endnu ikke at lukke lyde ude. De hører ligesom alt og har endnu ikke den evne. Som voksne kan vi godt have radioen tændt - høre en sang som vi synger med på, så kommer der noget vi ikke hører og så er der noget i radioavisen, som interesserer os og så lytter vi igen. Den evne til at lukke til og fra har små børn ikke, de hører det hele og derfor er det meget vigtigt at du hjælper din datter med at blive skærmet og finde ro i løbet af dagen, ellers er det, at det ofte bliver for meget sidst på dagen - ulvetimen, hvor hun græder rigtig meget, netop fordi der er sket for mange ting, som hun ikke kan kapere:)
Håber du kan bruge dette lidt videre - og læs også meget gerne min bog "Helens bog om dit barns udvikling", som giver et godt indblik i hvordan din datter oplever verden og udvikler sig og hvad hun har brug for:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...