Annonce

Annonce

Svar: Vågner efter putning om aftenen


5. januar 2014

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Helle

Tak for dit brev :)

Det er dejligt at du føler at det går stille og roligt fremad hos jer og det lyder også som om at I er kommet godt igang med skemaden og mad med mere bid - og som om at I nu begynder at have lidt mere rytme om dagen. Det vil dog være rigtig godt hvis du i dagtimerne kan skabe endnu mere struktur, så din datter begynder at have mere faste spise og sovetider. Jo mere rytme, du kan have om dagen, jo bedre vil aften og natten ofte forløbe.

Det lyder som om at hendes middagslur svinger rigtig meget - som jeg læser dit brev, så sover hun nogle gange kl 14 og andre gange først kl 16 og derfor har hun også nogle gange brug for en ekstra lille lur om aftenen. Det er naturligvis okay, men jeg tænker at du måske godt kan begynde at arbejde på en rytme, hvor hun sover to lure dagligt og hvor hun puttes til middagslur til fast tid - netop for at I så begynder at kunne regne mere med aftenen. Det er sandsynligvis uhensigtsmæssigt på sigt, hvis hun sover mellem 17-19 og så er vågen og først går i seng kl 23 ...

Det er rigtig fint at hun spiser mad i stykker og er glad for mad med mere bid. Det må hun naturligvis gerne få - prøv dog om du stadig kan supplere med skemad, så hun fyldes lidt ekstra op og derfor ikke søger brystet om natten. Du skal være sikker på at hun ikke søger brystet, fordi hun er sulten. Væske behovet kan om dagen stilles af vand af kop og derudover af brystet og det vil være rigtig godt, hvis du nu kan begynde at amme hende 4 gange i døgnet - jeg vil anbefale at de fire amninger ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser nu således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, må her gerne suppleres med små bidder af en bolle med lidt smør eller ost. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca 9.30 som nu og sover her ca 1 time

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, brug gerne grøntsagsmos som pålæg (evt. mos fra glas), så hun på den måde får lidt ekstra ned i maven. Giv hende også gerne rester fra aftensmaden, så hun fyldes ekstra vej op med mere varieret mad. Vand af kop.

Tilbydes en banan og ammes i søvn - det er godt at amme hende fast inden luren og puttes her til ...


Annonce

... middagslur - ca kl 13.30, hvor hun så gerne må sove et par timer.

Eftermiddag 16: Tilbydes fuldkornsgrød med frugtmos som nu, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Sover ikke om eftermiddagen

Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad, prøv med børnevenlige retter som boller i karry, ris med rødspætte, kartoffelmos og millionbøf eller lignende, så hun stadig får mad der virker "moset", men som er familiemad og mad med masser af smag. Giv hende kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden, vand af kop.

Normalt anbefaler jeg ikke ekstra grød om aftenen i denne alder, men hvis det fungerer hos jer, så er det rigtig fint og hun må gerne få en godnatgrød f.eks. kl 19.30...

Ammes og puttes til natten direkte derefter ca kl 20


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så ammes igen.

Som du kan se, så vil en fast rytme omkring middagslur, - hvis den kan ligge omkring kl 13.30 naturligt påvirke resten af dagen og dermed også jeres aftens forløb og jeres datters evne til at kunne sove.

Derudover, så skal du nu være opmærksom på, at hun ikke længere ammes i søvn, men slipper brystet før hun sover. Hun skal som sagt ammes før sin middagslur, men ikke falde i søvn i dine arme - det er vigtigt, at hun nu lærer at sove i sin barnevogn eller i sin seng.

Om aftenen skal du på samme måde amme hende og du må gerne lægge dig med hende og amme hende i din seng. Hun må i princippet også gerne falde i søvn i din seng lige nu, hvis du fornemmer at det har stor betydning for hende - men hun skal stadig slippe dit bryst før hun sover. Du skal nå dertil, hvor hun ammes, slipper, smiler til dig og triller om på siden og falder i søvn:)

Hvis hun er afhængig af dit bryst i munden for at sove eller falder i søvn i din favn, så vil hun naturligt søge bryst og favn igen og igen i løbet af natten og vil ikke kunne komme videre uden - derfor vil du så skulle amme hende og holde hende for at hun atter sover og det kan du så blive ved med hele natten igennem. Det handler om søvnassociationer og det er vigtigt at hun nu lærer at hun ikke behøver brystet i munden, for at falde i søvn - men naturligvis skal hun stadig have sit behov for mælk dækket - hvilket som sagt vil være ca 4 gange i døgnet.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce