Annonce

Annonce

Svar: 8 mdr. og kun én lur daglig?


5. januar 2014

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre til endnu en babsoman:)

Tak for jeres brev og godt nytår :)

Umiddelbart er det for tidligt med kun en lur dagligt - de fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de kan nøjes med en længere lur midt på dagen. Naturligvis er der undtagelser, men hun er nu ikke ret gammel, jeres lille pige ...

I fortæller at hun tidligere har sovet to lure af ca to timer og jeg tænker at det måske er her jeres udfordring har ligget, så en løsning måske ville være, at I putter hende til formiddagslur, men så vækker hende, når hun har sovet 45-60 minutter. På den måde får hun stadig et afbræk om formiddagen og kroppen får lidt hvile og fornyet energi og så vil hun naturligt være lettere at putte til middagslur, hvor hun så måske kan sove omkring kl 13.30 og der så sove et par timer. Så vil det stadig passe med en putning til natten omkring kl 20, som I også arbejder på nu ...

Med hensyn til brystet før putning, så lyder det som om at hun har rigtig meget brug for dette og det hænger naturligt sammen med at hun så småt er i separationsfasen, som I også har læst om. Derfor synes jeg også det er vigtigt, at du giver hende brystet og den ro, tryghed og nærhed, som hun har brug for - men samtidig forsøger ikke at gøre det til en fast rytme per automatik at give hende brystet i løbet af natten. Det er helt okay at du lægger dig og ammer hende, når hun skal sove og også gerne sen aften, men prøv at nå dertil, hvor du ammer og hun slipper brystet, kikker på dig og falder i søvn.

Jeg vil anbefale at du prøver at koble hendes seng til din seng, fjerner tremmerne fra den ene side og sætter sengene sammen - naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan du have hende ved siden af dig, lægge en hånd over på hende, lade hende mærke at du er der og berolige og betrygge hende - men stadig også lidt på afstand, så hun ikke har fri adgang til brystet om natten. Du er der, men brystet og hvornår hun skal have det, styrer du. Tag også en t-shirt på, som hun ikke kan løfte op, så hun ikke selv kan søge brystet, når hun synes at have brug for det ....

Et bad om aftenen er en god idé, fordi det kan være med til at give fysisk ro, så hun bedre kan slappe af i kroppen og sover mere roligt. Badet bør ligge godt 1 time ...


Annonce

... før putning, for at have effekt.

En godnatgrød som en fast del af putteritualet efter badet, vil være en rigtig god idé. Det fylder hende lidt ekstra op til natten og sikrer, at hun ikke vågner og søger brystet, fordi hun er sulten.

Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca 9.30 og sover her 45-60 minutter

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rest fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas eller frost. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30. Når far overtager barslen kan hun i stedet tilbydes en banan og en kop lun mælk her i stedet, men lige nu er brystet godt:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.

Aften 18: udgangspunktet er familiemaden, kød, fisk, kartofler, ris, pasta, grøntsager, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig mos. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød ca 19.30-19.45

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden bryst men stadig med nærhed, beroligende hænder osv. til næste morgen tidlig.

Så I skal altså ikke "opgive amning inden putning", men faktisk lige nu give hende brystet både inden middagslur og inden natten - og stille og roligt så erstatte med mælk af kop før middagsluren ... og lære hende at overgive sig til søvnen uden at hun behøver brystet i munden:) Jeg tænker at hvis hun lige nu får lov til at få brystet disse gange, så vil hun måske lettere kunne undvære midt nat.

Det kan godt være at hun en overgang også har brug for brystet tidlig morgen, men stille og roligt skal denne amning også trappes ud... Og ja - når du starter arbejde, så vil hun måske om eftermiddagen have brug for en lille amning, når I mødes og det er okay i en periode - hellere om eftermiddagen end om natten - men i en periode, ikke så det bliver en vane pludselig at skulle ammes der...

Håber I kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce