Annonce

Annonce

Svar: Rytme- spiser og sover dårligt


7. januar 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte og kede af det mor

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende, når du oplever at din datter endnu ikke rigtig har nogen rytme - men det lyder dog som om at det går stille og roligt fremad, og det du beskriver lyder umiddelbart alderssvarende - hvis det kan give lidt ro at vide det? Det håber jeg :)

Derfor vil jeg lige fortælle lidt om, hvad du kan forvente af din datter med den alder hun har nu og hvad du kan arbejde på.

Det vil være rigtig godt at forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner af en lur (med mindre luren er meget kort) og tilbydes mælk inden hun puttes til næste lur. Det må godt gå en time eller 1.5 time imellem at hun tilbydes skemad og mælk.

Det er helt naturligt at hun skal have mælk som en fast del af sit putteritual og du må meget gerne give hende flasken i barnevognen eller i sengen, så hun falder i søvn med den der. Lige nu skal du ikke bekymre dig så meget om, hvorvidt hun falder i søvn med flaske eller ej, men derimod holde fast i at hun skal have mælk for at sove og at mælken i maven hjælper hende til at få en længere og bedre lur.

Det vil være rigtig godt, at du nu giver hende skemad to gange dagligt, så hun får grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Hun skal ikke have store mængder, det vil være helt fint, hvis hun kan spise bare 1/2 dl. eller måske 3/4 dl. Det er vigtigt at du ikke giver hende for meget skemad, fordi der også skal være plads til mælken. Hun skal således fyldes godt op med både mælk og mad i løbet af dagen. At sikre hende mælk nok er ikke kun et spørgsmål om at give hende den næring, som mælken indeholder, men et spørgsmål om at sikre hende væske nok. Hun skal have vand af kop sammen med sin skemad, og det er også med til at sikre lidt af væskebehovet, men stadig skal hun have ligeså meget mælk som hidtil. Skemaden skal ikke sætte mængden af mælk ned, men skal komme ud over mængden af mælk.

Det er helt naturligt at hun stadig har brug for mælk om natten også midt nat. Mange børn vil først i 6 måneders alderen kunne trappe ud af flasken midt nat. Som du beskriver din datter, så vil det sandsynligvis være passende, hvis du lige nu giver hende 7 flasker i døgnet.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre, dagen starter måske omkring kl 7 og har hun brug for lidt flaske at vågne på, er det naturligvis okay.

Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes grød, evt. med lidt ...


Annonce

... frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13

Eftermiddag 16-16.30: Flaske

Sover dagens 3 lur som ofte er en powernap

Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sen aften 23: Flaske og sover videre

Midt nat 03: Flaske og sover videre

Du fortæller at din datter ofte spiser flere gange i løbet af aftenen og det er helt okay, hvis hun her har behov for en ekstra flaske - du kan dog godt prøve at gøre det, at du deler flasken i to på den måde, at du giver hende en flaske, skifter hende, så hun vågner lidt op til dåd og giver flaske igen og først herefter putter hende. Det kan måske gøre, at hun spiser en lidt større mængde og således ikke behøver vågne igen efter 45 minutter for atter at få flaske.

Du fortæller også at hendes stå op tidspunkt variere, så hun nogle dage starter dagen kl 7 og andre dage først kl 8.30 - tidspunktet hun står op på vil naturligt påvirke rytmen resten af dagen og selvom hun stadig er meget lille og i princippet skal have lov til at sove, til hun vågner af sig selv, så lyder det som om at det giver for store udfordringer hos jer. Jeg vil derfor foreslå dig, at I forsøger at starte dagen til samme tid hver dag og ikke lader stå op tidspunktet variere mere end +/- en halv time. Det vil sige forsøge at ramme, at hun står op senest kl. 7.30, så nogle dage er klokken måske tættere på 7, andre dage tættere på 8, men det er kl 7.30 I arbejder mod. Det vil give dig et tidspunkt for formiddagslur kl ca 9-9.30 og på den måde påvirke rytmen resten af dagen - jf. plan.

Du må gerne trille hende en tur midt på dagen, hvis du på den måde kan holde hende sovende. Du må også meget gerne lægge dig sammen med hende i din seng, hvis det kan gøre at hun får sovet en længere lur og det vil naturligt også give dig lidt ekstra energi, hvis du på den måde kan få hvilet lidt i dagtimerne.

Du fortæller at hun for leden har sovet 8 timer på et døgn - det kan vi godt være enige om at alt for lidt. Hvis hun ofte sover så lidt, så skal du få hende tjekket ved lægen. Det er vigtigt at finde ud af, om der kan være en fysiologisk årsag til at hun sover så lidt - måske har hun smerter? Det kan være fra ørerne, fra nakke, skulder, måske har hun blærebetændelse - sover hun meget lidt, sover hun meget afbrudt, virker træt, ked af det, uoplagt osv. så skal hun naturligvis ses af lægen og det er helt okay, at du beder lægen tjekke hende igennem:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce