Annonce

Annonce

Svar: Dagpleje før tid


8. januar 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du synes det kunne være rart med aflastning en gang imellem - jeg ved fra flere af dine tidligere breve, at det har været en hård start for jer på mange måder, og at du har været meget alene omkring jeres lille dreng. Du har ikke længere dine forældre og farforældrene bor ikke så tæt på og kommer derfor ikke lige forbi i hverdagen.

Jeg synes, at det lyder som en rigtig god idé med en dagplejer - det kunne måske være en ekstra støtteperson for jer i tiden fremover, en slags "reservebedste" som du på mange måder kunne have glæde af. Og til at starte med kunne det sagtens bare være et par timer, for at de to kan lære hinanden at kende og for at du også kan være helt tryg ved at aflevere din dreng.

Børn har brug for tilknytning til vigtige voksne, det er vigtigt for barnets udvikling. Barnet vil fra fødslen knytte sig særligt til en person, som vil være den der fungerer som barnets sikre base, altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære omsorgspersoner, som det vil gå til, når den/de primære ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en ...


Annonce

... dagplejer, en pædagog i en vuggestue osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er til stede. Og hos jer vil dagplejer således være en sekundær omsorgsperson, altså en person jeres dreng kan bruge, når I ikke er der - det sker ikke fra den ene dag til den anden, tilknytningen mellem dem sker langsomt ved at de bruger tid sammen, men det er helt okay og rigtig fint, at han knytter sig til f.eks. en dagplejer. Han vil naturligt være knyttet til hende på en anden måde end han er knyttet til dig, men han vil på sigt nyde at være der, nyde når hun leger med ham, snakker med ham osv. og han vil også kunne lade sig trøste af hende, hvis han bliver ked af noget.

Det er rigtig vigtigt at du finder en løsning, som giver dig det overskud du har brug for, for at du kan være mor for din dreng. Hvis du går ned med flaget, så rammer det hele jeres lille familie voldsomt, og hvis det at han bliver passet et par timer en gang imellem kan give dig ekstra ressourcer og overskud, så er det bestemt værd at tage med.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg synes du skal tage en snak med hende, besøge hende og se hvordan hun er sammen med de andre børn og prøve at fornemme, om jeres kemi passer og om du vil være tryg ved at din dreng passes hos hende. Tal evt. også med andre forældre, som har eller har haft deres børn der:)

Rigtig meget held og lykke med det :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce