Annonce

Annonce

Svar: Mad/flaske nu og videre frem


8. januar 2014

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor til dejlig tyksak

Tak for dit brev :)

Det er en stor og dejlig dreng du har og han lyder til at trives rigtig godt. Han størrelse gør dog, at han naturligt har behov for en del væske og spørgsmålet er derfor, hvor meget vand drikker han ud over sine flasker? HVis det kun er et spørgsmål om at sikre ham næringsstoffer via mælken - jern, vitaminer osv. så er det rigtig fint med de 600 ml mme dagligt + den mme der er i grød og mos. Men han bør derudover drikke en del vand.

Jeg vil skønne hans væskebehov til at være ca 1250 ml i døgnet og det betyder at han faktisk skal drikke ligeså meget vand, som han drikker mælk - gør han det? Hvis han drikker en del mindre, så synes jeg du skal overveje om ikke du kan få et ekstra flaskemåltid ind, så han får sit indtag af mælk sat lidt op. Du kan give ham en flaske inden middagslure og her skrue ned for hans indtag af skemad, så han får ca 1 dl. mos, vand af kop og derefter flaske - alternativet som nok er bedre for jer - at du giver ham en flaske sen aften, før du selv går i seng. Du behøver ikke vække ham, men det vil være rigtig godt at give ham flasken og lade ham spise den mere eller mindre i søvne.

Netop flasken sen aften vil mange børn trives med. Det er med til at give en god nattesøvn for både barn og forældre og samtidig med til at holde indtaget af væske på et vist niveau i takt med at flaskerne om dagen trappes ud.

Jeg anbefaler normalt 4 flasker i 7 måneders alderen svarende til ca 750 ml. Når barnet bliver 8-9 måneder vil det ofte være passende at skrue ned til 3 flasker, svarende til 600 ml og i 10-12 måneders alderen gives 2 flasker svarende til 400ml. Disse 400 ml er med til at sikre barnets behov for jern indtil 1 års alderen.

Mellemmåltider ligger ofte formiddag og eftermiddag og vil som hos jer lige nu ofte bestå af lidt frugt. Du må også gerne give din dreng frugt om formiddagen, hvis I kan få det passet ind - men det må ikke fjerne hans flaske, det er vigtigt at han får sin mælk.

Mit forslag til en dagsplan for et barn på 7 ...


Annonce

... måneder ser normalt således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere familiemad, meget gerne retter med ris og sovs. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter en kartoffelbåd eller lignende fra ovnen, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Flaske (kaldes også et drømmemåltid)

Hos jer er situationen sådan, at du er nødt til at vække din dreng fra middagsluren og han er derfor nødt til at sove en lur ekstra om eftermiddagen - hvis dette ikke giver problmer i forhold til dag, aften og især nattesøvn, så er det naturligvis rigtig fint - men hvis du oplever nætterne problematisk, så ligger forklaringen evt. der.

Som du kan se, så er der i min plan flaske både sen aften og tidlig morgen. Du må godt - hvis du giver flaske sen aften - lade være med at give flaske tidlig morgen, men i givet fald, så skal den bibeholdes inden formiddagsluren. Det er rigtig mange timer din dreng sover uden at få mælk/væske og langt mere end man kan forlange af ham og det er vigtigt at der ikke går så mange timer. Derfor bør han få flaske sen aften og/ tidlig morgen - i hvert fald en af gangene og så må flasken fortrækkes fremfor mellemmåltid om formiddagen.

Du skal naturligvis også holde øje med han tissebleer - hans urin skal være klar, den må ikke være gullig, den må ikke lugte - så er det tegn på at han mangler væske. Hans afføring skal være blød og let for ham at komme af med, han skal have godt gang i maven og virke til at trives på alle måder :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce