Annonce

Annonce

Svar: 2 årig ulykkelig når han skal sove


9. januar 2014

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor til dreng på 2

Tak for dit brev :)

Der sker rigtig meget udviklingsmæssigt med din dreng nu, hvor han bliver to år gammel og i denne alder, vil børn ofte kunne blive bange for forskellige ting.

De kan f.eks. være bange for høje lyde (som fyrværkeri eller en nisse der bevæger sig imens den synger eller spiller), de kan være bange for vand og vil pludselig ikke i bad, de kan være bange for dyr - det kan være større dyr som en hund, kat, fugl eller lignende, hvor de pludselig ikke tør være i nærheden af dyret, de kan være bange for lyden af en flue - når de hører den summe, så begynder de at græde og kan næsten virke skræmte, og mange børn kan også blive bange for mørke, de vil have lyset tændt, de vil ikke have at vi går fra dem osv.

I denne alder vil børn naturligt også vise mere og mere selvstændighed. Han er rigtig godt igang med at finde ud af, hvem han selv er og hvordan han påvirker jer. Han forsøger at finde ud af, hvad han vil og hvad han ikke vil - og hvad I vil være med til og for at kunne øve sin selvstændighed, så vil han naturligt gøre det modsatte af, hvad I vil. Han kan ikke udvikle een vilje, hvis ikke han vil noget andet end jer. Derfor vil han naturligt nogle gange sige nej og protestere, hvor I vil at han skal noget andet.

Derfor skal I lige nu finde ud af, om det er tryghed han søger eller selvstændighed han afprøver - og hos jer lyder det helt klart som om at det er tryghed han søger. Derfor er det vigtigt at løsningen er, netop at give ham den tryghed, som han tydeligt viser behov for og hvis det lige nu er, at I sidder på sengekanten, læser lidt historie og er der for ham og han så kan sove i løbet af 15 minutter netop fordi I prioriterer at være der, så er den tid givet rigtig godt ud. Det er langt bedre at bruge et kvarter på dette, på at være der, og han så lærer at det at sove er forbundet med noget trygt, dejligt og rart, fremfor at han græder og bliver mere og mere bange for at lægge sig til at sove.

Hvis I oplever at putningen trækker ud, at I ikke kan sidde der, men at han vil op, ud af værelset, ind i stuen eller ind i jeres soveværelse, så skal I naturligvis overveje om det igen er trygheden han har brug for - om han lige nu f.eks. ville sove bedre med en madras på gulvet i soveværelset ... eller om der er noget med puttetidspunktet og rytmen I skal ændre på. Der er ingen som kan sove på kommando, det kan vi voksne ikke og det kan børn ikke. Og måske skal han puttes senere, så han er mere parat til at sove, når han puttes i seng.

Det kan være en god idé at give ham et bad om aftenen i en periode - badet skal ligge en time til halvanden før han puttes, for at have effekt. Og det vil på samme måde være rigtig godt at give ham en godnatgrød som en del af hans putteritual. Selvom han nu bliver 2 år, så må han stadig meget gerne få en godnatgrød. Det giver ro i maven og hjælper ham til at kunne sove bedre om natten. Det ...


Annonce

... vil sige at en aftenrytme f.eks. kan være sådan, at I spiser til aften kl 18, han kommer i bad kl 18.30, får godnatgrød kl 19.30 sammen med en kop mælk i køkkenet, han får børstet tænder og puttes til natten kl ca 19.45-20. Det vil sige en time senere end nu - men måske vil han være mere parat her... Tidspunktet afhænger også af, hvad tid han står op og hvor lang en middagslur han tager i vuggestuen.

Tryghed skabes også af rutiner og genkendelighed og det vil være rigtig godt at han har en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende - det gør ikke så meget, hvad det er, bare det er noget han er glad for og som han kan putte sig med og bruge som substitut, når I ikke er der.

Det kan også være en rigtig god idé at tale dagen igennem med ham, fordi han lige nu godt kan have hovedet fyldt med tanker og naturligt ikke kan sove på grund af tankemylder - han vil naturligt nu begynde at få lidt mere farefornemmelse. Det betyder at han begynder at opleve verden større og mere farlig - en bevidsthed han ikke har haft på samme måde tidligere. Han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigere rundt og oplever at falde, slår sig osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og de slår - og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro - som ofte viser sig når han skal overgive sig til søvnen og ofte også om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Verden er lige nu meget stor, meget svær at overskue og fyldt med oplevelser, farer og alt er ikke bare sjov - og alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor kan han om natten vågen op med skrig, fordi han drømmer rigtig meget, nogle børn virker næsten til at have mareridt og de kan og vil naturligt virke meget tryghedssøgende i denne alder - og han vil også have svært ved at overgive sig til søvnen, svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne.

Når man taler dagen igennem, så hjælper I ham til at sætte lidt ord på alle disse oplevelser, så det hele bliver bearbejdet lidt før han sover - og så han derefter bedre kan overgive sig til søvnen og også sove mere roligt. Det kan være at sige: "I morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Og så skal I naturligvis sikre jer, at han ikke har ondt i ørerne eller andet der kan forklare at han pludselig sover dårligt - da han også har svært ved at sove om dagen, så kunne det være en forklaring og måske skal hans ører lige tjekkes.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce